www.Lyngvig.org

Velkommen GæstLog ind
RSS RSS

Navigation

Søg Lyngvig.org
»





PoweredBy

Indholdsfortegnelse [Skjul / Vis]


Indledning

Vi lever i svære tider hvor amerikaniseringen vælter ind over landets grænser og flere og flere bukker under for de kapitalistiske løgne.  Nu om dage er det ikke ualmindeligt at finde såkaldte venstreorienterede, der tror på, at virksomheder er kilden til samfundets rigdom.  Folk der er blevet så indpodet med kapitalistisk nonsens, at de ubevidst tilslutter sig deres ærkefjenders mantraer.  Der var engang hvor enhver venstreorienteret vidste, at kapitalismen ikke havde noget at byde på.  Men efterhånden som værdierne blev mere og mere udvandet af tusinder af timers Hollywood film og amerikanske serier, så er flere og flere gået med på den vogn der hedder:

  • Udvikling for enhver pris!

Men hvad er udvikling egentligt?  Jeg kan give dig et vink om min synsvinkel på dette, ved at fortælle dig, at jeg normalt tænker på udvikling som indvikling.  Fordi det er hvad udvikling virkeligt er: indvikling.  At vi alle sammen bliver mere og mere viklet ind i tomme, golde forbrugerliv hvor lykke er noget man tror at de har i Friends og noget som man også selv har, så snart man har fået sin første bil.

Inden jeg går videre vil jeg lige sige, at jeg har boet tre år i USA.  Det er ikke overvældende lang tid, men lang tid nok til at få en god, gennemgribende føling med det amerikanske samfunds værdier og strømninger.  Og tro mig, næsten alt amerikansk er hvad vi burde kalde for antiværdier: den amerikanske ideologi går stik imod alt hvad vi danskere normalt anser for værende godt og rigtigt:

Danmark USA
Lighed Ulighed
Økologi Forurening, udpining og ødelæggelse
Markedsbaseret socialisme Amok kapitalisme
Velfærd Elitisme (intet til de fattigste, alt til de rigeste)
Fred Krig (USA har stort set været konstant i krig de sidste 60 år)
Anti-imperialisme Imperialisme (læs f. eks. om Hawaiis historie)
Samme sundhedssystem for alle Intet sundhedssystem for de fattige
... ...

Nå, der drev jeg lidt for vinden.  Jeg prøver at sige følgende:

  1. Den såkaldte udvikling har givet os forurening.
  2. Den såkaldte udvikling har givet os materialisme (mammonisme).
  3. Den såkaldte udvikling har givet os artsdøden.
  4. Den såkaldte udvikling har givet os tomme forbrugerliv hvor teknologien dominerer vores oplevelse af tilværelsen.
  5. Den såkaldte udvikling har givet os social ulighed en masse.
  6. Den såkaldte udvikling har givet os burhøns, staldkøer og liggesøer.
  7. Den såkaldte udvikling har givet os global opvarmning.
  8. Den såkaldte udvikling har kostet os hovedparten af vores natur.
  9. Og så videre.

Så mit syn er, at udvikling er lig med indvikling: at vi for hver tidsenhed vi "udvikler" os, i virkeligheden bliver indviklet i Satans evindelige spind af teknologi, forurening og ulighed.

Og det kunne halvfjerdsernes danske socialister godt se.  Nu om dage har de solgt ud for at få sig en Gucci taske og være klassens populære dreng.

Denne hjemmeside vedligeholdes af .  Copyleft (-) 2010-2012 Mikael Lyngvig.  No rights reserved. Siden hostes på www.UnoEuro.com.