Indledning
Jeg sidder her en sen nattetime og keder mig en smule. Jeg burde sove, men jeg har sovet hele dagen i går, så det er lidt svært at få det hele til at gå op i en højere enhed. I stedet vil jeg skrive en lille, måske evigt voksende, artikel til dig, min kære ukendte læser, og deri dele nogle ting jeg har opdaget i mit liv med dig. Om du kan bruge artiklen eller ej ved jeg ikke, men du er velkommen til at sende mig kommentarer, kritik og forslag.
Endeligt skal det bemærkes, at jeg som teenager blev
indoktrineret til at være en ateistisk gudsfornægter. Det tog mig ca. 20 år af mit liv, at komme af med den indoktrinering og igen blive et troende væsen. Det er tyve meget smertelige og sørgelige år af mit liv, hvorfor jeg klart vil anbefale dig, at bare lære dit afkom og venner, at Gud
er, at Gud findes og at Gud hele tiden skaber kosmos rundt om ørerne på os. For det er så meget bedre at forstå, at Gud findes, end det er, at gå rundt i en kronisk ulykkelig tilstand af vantro. Og vil du dine børn og omgivelser det bedste i verden, så fratag dem endeligt ikke den gave det er at forstå at Gud
er. Giv dem i stedet en god, dyb, rolig tro på at Gud findes og lad dem så selv om det, hvis de lader sig narre af skolernes indoktrinering til at blive ateister. Så må de selv leve med den skæbne der overgår dem.
Baggrund
Livet er jo en forunderlig, uendeligt rig størrelse som Gud fortsat skaber til hver enkelt af os. Folk tænker ikke så meget over det, men hvis ikke Gud
kontinuerligt skabte universet (skaberværket), så ville ingen af os findes. Så hvert eneste nu vi oplever, kan vi blot takke Gud for at Gud har givet os: det er en del af Guds uendelige gavmildhed og alsidighed, at vi hver især får et helt og aldeles unikt liv som giver hver enkelt af os en unik og herlig forståelse af livet – eller, rettere, af aspekter af livet. Jeg selv har det meget med at fokusere på Gud som
den evige skaber der vedvarende skaber det skaberværk hvoraf vi er en del. Andre fokuserer mere på Guds moral, Guds kærlighed, Gud der forestilles at være et menneske og den slags ting.
Det er mit indtryk at hovedparten af menneskeheden er meget lidt filosofisk anlagt. Hvorfor det forholder sig sådan ved jeg ikke, men min generelle konklusion er, at vi mennesker er langt tættere på dyrene end vi selv vil være ved: vi handler, tænker og reagerer oftere dyrisk (det vil sige: uden egentlig forståelse, pr. automatik og pr. instinkt) end det modsatte. Det tager jeg som et tegn på, at menneskeheden fra Jord er langt mindre biologisk udviklet end den selv anser sig selv for at være. Det er jo en kendt sag, at visse antropologer, eller hvem det nu end er, påstår, at vi mennesker i virkeligheden er jæger-samlere med mobiltelefoner, rumfærger og avancerede software systemer. De færreste tænker særligt meget over dette og sluger bare bibelens ugudelige påstand om at vi mennesker er over dyrene råt. Men hvis jeg måtte ønske mig noget for menneskeheden, så er det, at skolesystemet med tiden fik fat på, at de fleste mennesker har et enormt potentiale for at interessere sig for filosofi og religion, men at det blot er skolen der får præsenteret disse ting på en enormt kedsommelig og irrelevant måde. F. eks. burde vi alle lære, at Gud er identisk med Alt og at Gud kontinuerligt skaber sin egen krop som er det vi kalder universet. Så ville vi have basis for at gøre os nogle dybe, kloge tanker om kosmos og alt deri. I stedet lærer vi bare at en eller anden oldtidsnisse ved navn dit eller dat tænkte det eller det, og at han havde idéer om at idéer var ophavet til alle ting. Vi lærer altså ikke praktisk anvendelig filosofi og/eller religion i skolerne, men i stedet en tynd suppe af stærkt udvandede trivialiteter som ingen brugbar relation har til vores samtid og nutid. Jeg ville ønske, at lærerne fandt mere farverige, relevante og brugbare måder at formidle filosofi og religion på. Fordi begge er yderst spændende og udviklende, men de fleste bliver altså koblet af disse emner i en tidlig alder – alene fordi skolerne ikke formår at formidle de pågældende fag på en nærværende, interessant og anvendelig måde. Man kan så spørge sig selv hvordan skolen kan gøre religion og filosofi mere nærværende og interessant for den enkelte. Dertil må svaret være: ved at lade den enkelte selv vælge hvilke områder indenfor de to store overordnede emner de selv vil arbejde med. Det ser ikke ud til at menneskeheden generelt har fattet det endnu, men en følge af at Gud er uendeligt herlig og rig er, at vi alle sammen har et fuldstændigt unikt og individuelt liv som igen består af en helt unik og individuel sekvens af sammenkædede nuer (en kurve igennem tiden, om man vil). Med andre ord: vi lærer hver især på hver vores måde og i hver vores tempo. Den ene er måske 3 måneder om at fatte noget så simpelt som en motor medens han samtidigt kan fatte et programmeringssprog på få timer. Den anden er måske årevis om at lære at stave medens hun så nemt som ingenting kan få en hest til at makke ret og være tilfreds med alting. Så hele idéen om at man laver en ensrettende arbejderfabrik ved navn folkeskolen er rendyrket idioti (der fik du den, din gamle pamperinde!) som ikke kan medføre andet end at børnenes naturlige interesse for at lære bliver udvandet og nedslidt længe inden de er nået halvvejs i skoleforløbet. Stod det til mig, så ville der kun være måske 5 timers obligatorisk undervisning hver uge, alle fem skoleår (ja, grundskolen skulle også forkortes ned til 5 år), så hver enkelt elev kunne vælge lige netop de ting som interesserer ham eller hende. Faktum er, at vi lærer hundrede gange hurtigere når vi er oprigtigt og ærligt interesseret i hvad vi lærer. Når vi ikke er det, så indlærer vi os bare mekanisk pensum for så blot at glemme det igen ved førstkommende lejlighed. Lærer vi derimod ting som virkeligt interesserer os, så bliver det siddende så længe interessen bliver i os – hvilket oftest er livet ud. Så hvis man skulle gøre religion (tro) og filosofi (vantro) relevant for den enkelte elev, så skulle man give ham eller hende nogle grundlæggende stykker viden og derefter lade ham eller hende helt frit selv vælge som han eller hun vil. Faktisk er det nuværende uddannelsessystem totalt debilt idiotisk fordi det tager helt ind til 3. år på universitetet (9 + 3 + 3 år), altså 15 år, førend man selv får lov til at vælge hvad man vil beskæftige sig med. Og de fleste brænder ud i løbet af de første år, hvorefter skolen blot er en lang lidelseshistorie om at sidde stille og indlære sig alt muligt ubrugeligt lort medens man i virkeligheden hellere vil bedække hunner bag det nærmeste cykelskur (eller blive bedækket i romantiske omstændigheder sammen med Prinsen på Den Hvide Hingst ;-). Hov, det er vist udenfor denne artikels emne, men så fik jeg dog luftet lidt af mine synspunkter på dette område.
Betragtninger
I dette kapitel vil jeg dele nogle af mine private betragtninger med dig. Når du læser hvad jeg skriver, så får du måske indtrykket af, at jeg er en meget påståelig størrelse der skråsikkert ved alt hvad der er værd at vide. Det er ikke tilfældet. Min skrivestil er bare beskadiget af at jeg i mange år har programmeret i såkaldt ”imperative” sprog; i sådanne sprog angiver man alt som var det en kommando der bare skal effektueres, hvilket har formet og præget min måde at skrive på. I virkeligheden ved jeg end ikke om de ting jeg siger til dig er sandheder eller falskheder. Jeg mener dog at vide, at de er mere sande end de er falske, men det er altså op til dig at filtrere det gode, brugbare fra og bruge det – og lade resten ligge i kølvandet på det skib som du jo også er (et lille, biokemisk skib der sejler igennem tiden og rummet).
Gud er
Gud
er. Det er den korte form af udsagnet:
Gud er
alt. Det betyder igen, at Gud er alt hvad der kunne have været, alt hvad der har været, alt hvad der kunne være, alt hvad der er, alt hvad der vil kunne komme og alt hvad der kommer. Gud er altså både rummet, tiden, stoffet, psyken og alle de andre fænomener der findes i kosmos. Når først man begynder at forstå denne dybe, evige sandhed, så begynder man også at forstå, at en tilfældig frø der krydser éns vej er en lille bitte manifestation af Gud: at frøen repræsenterer Gud helt så meget som vi mennesker gør og derfor er hellig overfor Gud og alle os andre.
Hvordan kan man bevise Gud? Det er faktisk nemt at svare på: selve kosmos beviser Gud. Måske du ikke kan
se dette som værende et endegyldigt bevis, men det kunne f. eks. Einstein. Einstein tilbragte meget tid med at pusle over livets store og små detaljer og bemærkede sig, som de fleste kloge mennesker, at utallige ting i kosmos taler sit eget tydelige sprog om at der faktisk er en omnipotent (almægtig) skaber. Jeg tror dog ikke at Einstein, der jo var lidt forvirret pga. det jødiske nonsens, indså, at Gud kontinuerligt skaber kosmos, men hvis han var blevet forklaret det, så ville han formentligt have været åben og tænksom nok til at kunne tilslutte sig et sådan synspunkt. Men prøv at tænke på følgende: du ser formentligt normalt biologiske ting som ”naturlige” (altidværende, ikke-skabte). Prøv at ændre dit fokus og din indstilling til at begynde at se biologiske ting som udtryk for en uendeligt sofistikeret og avanceret teknologi, som blandt andet formår at frembringe ”dingenoter” som kan reproducere sig selv, som kan overleve i modgang og medgang, som kan passe yngel, som kan lære, som kan opdage, som kan erkende, som kan vokse, som kan hele og alle de andre ting som gør biologi så usigeligt fascinerende og al menneskehedens primitive teknologi nærmest uendeligt overlegent. Prøv at se din stueplante som et lille levende,
skabt væsen hvor en eller anden (nok Gud) engang for lang, lang tid siden (hundreder af millioner af år siden) har skabt og derefter gradvist indført i verden: indført ved at lade arten sprede sig vha. en lang sekvens af ”tilfælde”.
Prøv også at tænke på, at tilfælde slet ikke findes. Ethvert tilfælde er dybest set et udtryk for et blindt, lukket sind der ikke længere ænser Guds uendelige nærvær. Når du ved et tilfælde møder en gammel kollega, så går der
altid en forudgående
indskydelse forud. Som jeg siger i en anden, ikke offentliggjort artikel, så er alle indskydelser altid et udtryk for en mikroskopisk telepatisk åbenbaring. Så når X får en indskydelse til at gå til marked Y og der ”tilfældigvis” møder person Z, så er der en eller anden højere magt, hvad enten Gud eller Satan, der har
iscenesat, at X får indskydelsen om at gå til marked Y – og at Z har fået samme indskydelse på samme tidspunkt og derfor ”tilfældigvis” (overlagt) møder X. Så når du møder en gammel bekendt et eller andet usandsynligt sted i verden, så tænk ikke ”
Det var et skægt tilfælde at jeg mødte vedkommende!”, men tænk i stedet ”
Hvorfor mødte jeg vedkommende? Hvad vil man mig?” Måske du skyldte personen penge, måske du engang har bagtalt vedkommende og derfor skal konfronteres med ham eller hende igen: der er altid en højere, oftest mestendels usynlig grund til at I mødtes
1.
Livet handler om at åbne op og modtage¶
Der findes grundlæggende to måder at indstille sig selv på i forhold til livet: den modtagende og den afvisende måde. De fleste lever en hybrid af disse to former, således at de er modtagende overfor nogle få ting (f. eks. astrologi) og afvisende overfor de fleste andre ting. Men hemmeligheden bag at opnå stor visdom er ganske enkelt, at man
åbner op og
modtager hele livets mangfoldighed, uden at fornægte det ene eller det andet. For at virkeligt åbne op og modtage, så skal man blot forstå nogle grundlæggende ting omkring Gud:
- Gud er.
- Gud elsker at skabe.
- Gud skaber således fortsat, og uden målbare pauser, hele kosmos.
- Gud kan skabe alt hvad Gud overhovedet har lyst til (undtaget sit eget selvmord).
- Gud kunne således skabe kosmos så vi alle var små gule plastikænder der rappede hele tiden. I stedet har Gud valgt at skabe et rigt, alsidigt, dynamisk og evigt udfoldende univers hvori vi også er.
Når du først har forstået ovenstående, med krop, sind og sjæl, så forstår du også, at intet er umuligt for Gud (andet end at begå selvmord, men da Gud er selve væren, så giver selvmord ingen mening for Gud). Altså er alle ting, herunder telepati, magi, engle, djævle, Satan, etc., mulige for Gud. Gud kan skabe dem alle, såfremt Gud det lyster. Og millioners af menneskers personlige erfaringer siger os alle sammen, at Gud rent faktisk skaber disse ting: at der findes operante telepater i kosmos, at der findes udøvende magikere i kosmos, at der findes engle, djævle, Satan og så videre.
Så livet går ud på at åbne op og modtage. Ikke det modsatte, som de så dorske ”videnskabsmænd” (idioter) ellers gør det. At fornægte og benægte og ”modbevise” (postulere imod) er nemt. Det rigtigt svære og spændende og lærerige er, at åbne op og modtage. Det er kun ukloge størrelser der stolt og selvovervurderende render rundt og forsøger at diktere resten af kosmos deres materialistiske vanvid. Hemmeligheden bag nutidens videnskabsmænd, som intet har med f. eks. Newton og Einstein (som begge troede på Gud) at gøre, er, at de er lallende debile idioter der ikke kan andet end at aflire deres indoktrinering. Der er ingen grund til at hylde og tilbede nutidens videnskabspersoner: de fatter nul. End ikke at Gud findes og at hele kosmos er et levende vidnesbyrd til Guds storslåethed fatter de. Så tro ikke på dem når de siger at Gud ikke findes, at Gud er en skrøne som svage sjæle har brug for klynge sig til for at kunne udholde at leve i verden. Faktum er, at troen på Gud giver et indre behag som ikke kan sidestilles med noget andet: det er som en meget mild og mentalt klarsynsgivende eufori.
Hov, jeg må hellere lige sige, at det ikke skader at bruge hjernen mens man modtager. Når folk f. eks. påstår at de har været bortført af en UFO og har været brugt til seksuelle eksperimenter, så må man godt tænke på, at de pågældende enten er psykotiske (sindssyge) eller løgnere. Når folk påstår at tværsummen af et navn fortæller alt om den der har det pågældende navn, så må man godt tænke: ”
Jamen, hallo, er alle Mikael’er i verden så fuldstændigt identiske? Nej, de er ikke. Så det må være noget sludder.” Når folk påstår at Gud er et menneske der bor på Jord og derfra styrer hele kosmos, så må man godt tænke: ”
Hvorfor er Gud ikke en myg? Hvorfor er Gud ikke en rummand på en fjern verden? Fordi Gud er alt.” Og så videre. Så jeg taler ikke om at man fuldstændigt ukritisk skal sluge alt det nonsens menneskeheden har fabrikeret og fortsat fabrikerer, men blot om at man skal åbne op for enhver stump viden indeholder en kerne af sandhed. Så nå folk påstår at de er blevet bortført af en UFO, så er det sandsynligvis rigtigt at en eller anden, på en eller anden verden i kosmos, engang er blevet bortført af en UFO, men ikke videre sandsynligt at noget menneske er blevet det. Så når folk påstår at tværsummen af folks navne giver dyb indsigt om den der har navnet, så kan det være, at der er en eller anden endnu uopdaget sammenhæng mellem folks navne og deres personligheder. F. eks. er jeg vild med mit eget navn: Mi-ka-el: ”
Hvem er som Gud” eller ”
Han er som Gud”… Nu vil jeg helst ikke sammenligne en bette dødelig med Gud, men jeg tilstræber da at efterabe og efterligne Gud så godt som jeg nu kan, med min begrænsede forståelse af Gud.
Rummet er fyldt med liv
Det er nemt at argumentere for, at rummet er fyldt med liv: Gud skaber kontinuerligt trillioner af planeter og da Gud er den eneste virkeligt kloge/intelligente størrelse i kosmos, så skaber Gud ganske givet ikke disse blot for at vi mennesker skal rejse ud og underlægge os dem. Derudover findes der noget der hedder Drakes ligning: en ligning der forsøger at udregne antallet af intelligente, interstellart kommunikerende kulturer i universet. Alene i Mælkevejen skønner den, at der findes mellem 315 og 18.000.000 intelligente, interstellart kommunikerende kulturer. Endeligt har den stærkt inspirerede videnskabsmand
Giordano Bruno engang skrevet en bog om at hele universet vrimler med liv og så videre. Det blev han brændt på bålet for at skrive og mene, men det tjener jo blot til at bekræfte, at han havde fat i den lange ende (prøv at bemærke hvem der blev brændt på bålet: generelt dem der fattede ting som kirken ikke kunne fatte fordi den stædigt fastholder at en flok gale, psykotiske gedehyrders dagbog er lig Guds Ord).
Telepati findes og virker
Telepati findes og virker skam. Det kan være noget af en stor nød at skulle sluge og tygge, men lyt til hvad jeg siger, førend du forkaster det (hvilket du jo nok vil gøre pga. du er indoktrineret til at tro det modsatte). I hvert tilfælde kan du jo tænke over følgende: hvordan fungerer en åbenbaring? Person X får en åbenbaring når han eller hun
modtager et telepatisk budskab der er mere eller mindre anvendeligt for X. F. eks. fik Paulus en åbenbaring, påstår han (måske han løj), om at kristne godt må spise ”urene” fødevarer. Såfremt det var tilfældet, så
modtog Paulus et budskab et eller andet sted fra. Ganske givet telepatisk. Fordi det kom ikke med brevdue, personlig budbringer, posten, elektronisk mail eller deslige. Paulus modtog et budskab direkte ind i knolden på sig selv, et budskab som blev sendt telepatisk. Nu vil jeg ingenlunde påstå at Paulus ikke kan være en løgner. Men der er i historien så mange beretninger om åbenbaringer, varsler og deslige, at man skal være en dum, indoktrineret, afvisende, stædig og selvovervurderende person for bare kunne se bort fra dem. Faktum er, at menneskehedens spirituelle historie er en lang historie om åbenbaringer, engle, varsler, idéer og så videre. Selve det vi kalder en idé er i virkeligheden en slags mikroskopisk åbenbaring: det ene øjeblik aner man ikke hvad man skal gøre, hvorefter man
modtager en idé, hvorefter man klart ved hvad man skal gøre. Så vi er altså alle ofre for at modtage telepatiske budskaber ind i vores psyker.
At lære kun et alternativ er at blive indoktrineret
De moderne skolesystemer baserer sig primært på videnskabens fejlslåede materialisme. Det er der mange grunde til, men den primære er, at politikerne ikke forstår hvad videnskabsmændene siger og derfor
antager, at de pågældende videnskabsmænd er meget, meget kloge og vidende. I virkeligheden er de fleste videnskabsmænd blot ”eksperter i idioti”: eksperter i at fornægte de guddommelige, psykologiske og metafysiske aspekter af tilværelsen. Eksperter i at fornægte. At fornægte er at nægte at forstå. Hvordan kan man dog have respekt for og ligefrem hylde en ekspert i at fornægte? Jeg forstår det ikke. Jo, det gør jeg for resten. Fordi politikerne oftest er gedigne dummernikker som kun fatter meget, meget lidt af livet. Og derfor rask væk adlyder dem som fører sig frem som havde de myndighed: videnskabspersonerne. Men tilbage til hvad jeg vil sige:
Den der kun lærer et alternativ indoktrineres effektivt!Og vores moderne skoler lærer os normalt kun et alternativ, det såkaldt videnskabelige (materialistiske), uden at virkelig lære os om andre alternativer. Resultatet er, at hele den moderne, skolede befolkning er indoktrineret. Og den der har brugt lidt tid på at forstå indoktrinering forstår godt, at indoktrinering af noget satans noget: det afgrænser, indsnævrer og ensretter folks tankebaner så de kun kan indse hvad de allerede har lært. I stedet for at folk spontant, intuitivt og klogt indser at siden åbenbaringer findes, så må telepati også findes, så har vi en befolkning af præprogrammerede biobotter der farer rundt og påstår at telepati ikke findes – alene fordi de er blevet indkodet denne vrangforestilling i skolen som følge af at politikerne ikke har hjerne nok til at gennemskue, at videnskaben (materialismen) tager fejl i næsten alt.
Videnskaben tager fejl vedr. metafysik og psykologi
Videnskaben påstår at det metafysiske (f. eks. Gud, Satan, engle, djævle, etc.) ikke findes. Deri tager videnskaben grueligt fejl. Videnskabens synspunkt er fuldstændigt ufunderet og uden hold i virkeligheden. Problemet er, at videnskabsmændene, i deres evindelige afstumpethed, har
valgt at kun forholde sig til den fysiske virkelighed. Og dermed har de også
valgt at afvise, forkaste og modarbejde opdagelser indenfor de metafysiske og psykologiske discipliner. Før eller siden vil selv videnskaben (den moderne kirke) blive tvunget til at indse, at den tager fejl, men dette vil nok tage nogle tusinde år endnu – fordi videnskaben har i århundreder vandret den forkerte vej, ved at vælge og slutte forkert, hvorfor der er en lang, lang vej at gå, førend man igen er tilbage på sporet til himmelsk visdom og kundskab.
De store religioner er helt på vildspor
Alle de store religioner der er så fremtrædende og magtfulde på Jord er mestendels gået i hampen:
- De kristne påstår at en afdød jøde er identisk med Gud.
- Muslimerne påstår at en psykotisk handelsmands love er identiske med Himmerigets Lov.
- Hinduerne påstår at Gud er en person der vandrer på Jord som en indisk fyrste.
- Buddhisterne påstår at Gud ikke findes og at der alligevel lyttes til éns bønner.
- Ateisterne påstår at Gud ikke findes og at Alt er opstået ved et tilfælde (hvor dum kan man være?).
- Satanisterne påstår at Satan er en guddom der skal tilbedes (hvorfor tilbede alles modstander?).
- Jøderne påstår at Gud er en person der vandrer på Jord, brydes med folk og giver dem nye navne.
- Og så videre.
Så du gør bedst i at udarbejde din helt egen, personlige religion som du så bare holder for dig selv. At tilslutte sig de store religioner er at melde ud, at man ikke er særligt klog: at man mangler klarsynet til at gennemskue og forstå at de store religioner går helt galt i hampen. At tilslutte sig en verdensreligion er mest af alt et spørgsmål om selvskadelig magelighed: at man indordner sig idiotien for at ikke blive udstødt.
Udfrielse
Talrige religioner ævler og prædiker om hvad jeg kalder
udfrielse: moksha, nirvana og Himmeriget. I alle tilfælde er formularen den samme:
Hvis du gør dette (for din kirke), så bliver du udfriet til gengæld. I alle tilfælde er der tale om noget forfærdeligt vås. Gud er i al evighed. Og Gud er uendeligt kærlig. Derfor er vi andre også i al evighed
efter at vi først er blevet skabt. Gud er simpelthen så uendeligt kærlig, at Gud aldrig nogensinde kunne drømme om, endsige overveje at udslette (udfri) nogen af os fra skaberværket. Vi lever i al evighed efter at vi er skabt, om end det kun er vores udødelige sjæl der fortsat eksisterer efter at vores krop er visnet og vores sind er slukket. Men vores udødelige sjæl bindes
altid ind i en ny krop, igen og igen, hvorfor det er noget vås og ævl at tale om, at man kan blive udfriet af kosmos. Det kan man ikke. I hvert tilfælde ikke af kosmos. Det er meget sandsynligt at man slipper for at blive født på Jord igen, hvis man beder om det, men det er ikke det samme som at man kommer i Himmeriget eller ophører med at være. Der er et utal af andre befolkede verdener i verdensrummet: verdener hvor man også kan blive født på. Så formålet med livet er
ikke at opnå udfrielse fra det, men i stedet at lære at leve med det. Og hvordan lærer man at leve med det faktum at man igen og igen og igen vil blive genfødt i det uendelige? Det gør man ved at altid hellige sig at gøre sin værtsplanet til et bedre sted at leve. Derigennem opnår man nemlig den gode ting, at man altid gør kosmos lidt bedre igennem sit eget liv. Og derigennem opnår man at man både fysisk og metafysisk vil opleve at kosmos
bliver lidt bedre for hvert liv man lever. Og derigennem bliver det behageligere og behageligere at leve i fremtidige liv. Så man kan sige, at man altid skal hellige sig at leve på en sådan måde, at man hjælper kosmos til at blive et bedre sted at leve. Og pga. karmaloven
2 så får man så den belønning tilbage i hovedet at man over evigheden får et mere og mere behageligt og lykkeligt liv.
Enhver prædiken om udfrielse, Himmeriget, etc. er således dybest set blot uerkendt eller erkendt vildledning. Og enhver forventning om at
du betaler/yder/giver/forærer et eller andet til en eller anden myndighed for til gengæld opnå udfrielse fra det jordiske helvede er således blot korruption og dårskab.
Jesus var en svindler eller en sindssyg mand¶
Jesus var enten en svindler eller en meget psykotisk ung mand. Jeg håber for ham, at han var det sidste (fordi det er min tro, at man ikke lider karmatisk skade af de uønskede ting man gør medens psykotisk). Hvis Jesus var en svindler, så betyder det, at han har forført en tredjedel verden til at tilbede ham. Og at talrige dejlige, uskyldige unge som gamle kvinder og mænd er blevet brændt på bålet pga. ham. Derudover betyder han alle mulige andre ekstremt negative ting såsom udryddelsen af talrige kulturer i Amerika og Afrika og Asien, ting som han så hæfter for på en eller anden måde. Var han derimod blot en psykotisk mand, hvilket nok er det mest sandsynlige, så tror
jeg ikke at han hæfter for den vanvare han har forårsaget (om end der skam findes andre synspunkter på denne sag), hvorfor han så ikke er havnet i Helvedet i 20 millioner år.
Men Jesus burde have vidst, at han ikke var Gud selv. Faktisk vidste han det, men han havde vist aldrig lært noget om konsistent væremåde i skolen. I hvert tilfælde påstod han sig med den ene hånd Gud selv medens han med den anden hånd bad til Gud. Og man beder ikke til sig selv med mindre man er psykotisk.
Engle og djævle (The Real Thing)
Nu har jeg forklaret dig, sådan løseligt og uformelt, at telepati findes og virker, og at der er liv på andre kloder. Så mangler jeg bare at forklare dig hvad en engel hhv. en djævel er:
- En engel er et absolut godt (kærligt) telepatisk væsen der lever på en verden i kosmos.
- En djævel er et absolut ondt (hadsk) telepatisk væsen der lever på en verden i kosmos.
Længere er den ikke. Så når folk siger at de har oplevet at en engel talte i dem, så har de altså bare oplevet, at et astralrejsende godt rumvæsen fra en fjern planet har talt telepatisk indeni dem. Og ditto med djævle. Så der er såmænd ikke så meget finurligt eller overtroisk omkring det at tro på engle og djævle: det svarer simpelthen til at tro på den faktiske virkelighed, i stedet for den lille bitte delmængde af den faktiske virkelighed som ”videnskaben” anerkender. Magi virker. Telepati virker. Astralrejse virker. Rummet vrimler med liv. Så det er da ganske åbenlyst, at engle og djævle
bare er rumvæsener der rejser på tværs af rummets dybder ved hjælp af astralrejse og så oplyser eller formørker os andre ved hjælp af telepati.
Efterskrift
Tja, jeg ynker de væsener der gemmer sig under materialismens ugudelige og hårde vinger: alle de millioner der blindt tilslutter sig materialismens talrige løgne og enorme mangel på forståelse, alene fordi de er bange for at gå imod strømmen og selv tænke. I det hele taget er det ganske fascinerende, at det moderne, globale skolesystem ikke formår at lære sine elever at tænke selv. Det skyldes nok, at det moderne skolesystem er så forhippet på at overlæsse sine stakkels subjekter med fag og emner og især trivialiteter (som enhver kan slå op i en bog eller på Internettet), frem for at lære sine elever at tænke. Og hvordan lærer man så sine elever at tænke? F. eks. ved at lære dem, at overveje og forstå de ting de ved. F. eks. ved at bruge eksemplet med at åbenbaringer implicit beviser at telepati findes. F. eks. ved at bruge eksemplet med at frøer implicit beviser at Gud findes (frøer er en milliard gange mere komplicerede end selv den allermest højteknologiske menneskelige opfindelse, hvilket i sig selv beviser at nogen eller noget har skabt frøen – har udarbejdet et design for frøen og derefter har manifesteret frøen i virkeligheden).
Hvor jeg savner intelligent selskab! Jeg må til at engagere mig i Enhedslistens arbejde – for i Enhedslisten finder man formentligt nogle af de absolut mest intelligente og kloge tænkere her i landet. De forstår hvad der er galt med samfundet og man kan ligefrem lære af dem, hvilket er et af mine mange kriterier for at anerkende og respektere en given kilde: at man kan lære af den, også selvom man har studeret længe. Hvad kunne man dog lære af Fjog?
- ”Alle penge til de rigeste!”
- ”Giv dog Maersk olie for 80 milliarder, så giver han nok os et operahus til 5 milliarder.”
- ”Jeg er en træmand med en negativ IQ – husk at trække mig op engang imellem ved at tale om de socialt udsatte.”
- ”Lad os ødelægge samfundet for nogle åndssvage liberale idealer!”
- ”Lad os gå i krig så jeg får en stor post indenfor NATO!”
- ”Lad os nu bare invadere Afghanistan! Vi sender 17 mand og en tam sæl!”
- ”At lyve er enhver statsmands mægtigste redskab”.
Ikke for det, jeg kunne da nok også finde ting at kritisere ved Enhedslisten, men de er så få og så menneskelige, at jeg ikke gider kaste mig ud i det. Skulle jeg udpege folk der fortjente at komme i Himmeriget efter dette liv, så ville jeg medtage langt de fleste Enhedslistefolk fordi Enhedslistefolk har det med at være meget gode, varme og reelle mennesker (ligesom de fleste SF'ere og Socialdemokrater). De andre, uslingene på højrefløjen, har det med at sætte noget så ligegyldigt som penge over liv.
Fodnoter