Navigation¶

Søg Lyngvig.org
»

• Kontakt
• Livssyn
• Politik
• Religion
• Samfund
• Kritik
• Teknik
• mig selv
• Links
  

• Alle 110 sider
• Tilfældig side
• Kategorier
• Bibliotek
  

• Opret en ny side
• Administration
  

• Braceless.org
  
• Nutbox.org
  

Tak Gud for døden

Indholdsfortegnelse [Skjul / Vis] Indledning Frygten Alternativet Fordele Ulemper Opsummering Efterskrift

Indledning¶

Jeg har nok skrevet om dette her før, men kan altså ikke lige huske hvor og hvornår.  Med over 1500 artikler på bagen, så er det lidt svært at holde rede på hvor alle tingene er.  Men i denne artikel vil jeg hellige mig at prøve at forklare dig og alle andre, hvorfor døden er sådan en stor gave fra Gud til os dødelige.

Frygten¶

Mange frygter døden som var den et problem.  Det er fordi deres åndelige øjne er lukkede og de derfor ikke kan se, at Gud er så uendeligt god, at alt i kosmos altid tjener en absolut god (altkærlig) sag.  Løsningen på dette problem er, at give folk den viden de går og mangler.  Og det er faktisk hvad jeg forsøger i så godt som alle mine artikler: at videregive lidt af den indsigt og forståelse jeg igennem et årti eller mere har fået fra mine indre stemmer.  De har nemlig målrettet oplært mig til at være mig selv - i stedet for den nihilistiske, ateistiske og satanistiske størrelse jeg havde udviklet mig til at være i løbet af de tidlige faser af min sindslidelse.

Døden frygtes af tre grunde:

1. Uvidenhed (om Gud og dermed Alt).
2. Mistroiskhed (overfor Gud).
3. Angst for smerter.
   

Af disse tre grunde er der kun en der har nogen gyldighed, nemlig den sidste.  Det er selvfølgeligt logisk og godt, at vi alle frygter for at lide smerter i forbindelse med vores død.  Thi ellers ville vi være følelsesløse størrelser der gjorde skade på os selv og vores omgivelser alene fordi vi ikke kunne mærke noget.  Så frygten for smerter i forbindelse med døden er i højeste grad rationel og forståelig.  Løsningen på den frygt plejer jeg at kalde den lille hvide pille: hvis vi alle havde muligheden af at afslutte vores liv når vi ville, i stedet for når tilfældet og det biokemiske forfald vil det, ved at spise en lille hvid pille der fik os til at sove stille ind uden smerter og uden bevidsthed, så ville mangt og meget være meget, meget lettere.  Så ville alle disse ting forsvinde:

1. Kronisk deprimerede mennesker.
2. Kronisk syge mennesker.
3. Selvmordere.
4. Folk ødelagt af alderdommens skader på kroppen.
   

Uvidenhed om døden er dog den største årsag, til at folk frygter døden: de tror at alt (dem selv) ophører når de dør.  Havde de dog den mindste forståelse af Gud uendelige kærlighed til os hver især, så ville de med rolig klarhed kunne se, indeni sig selv, at Gud helt sikkert ikke giver folk et enkelt lorteliv på Jord blot for at derefter lade folk dø for evigt.  Nej, opholdet i helvedesverden Jord er en del af et større, evigt kursus i at være så god som muligt.  Langt hovedparten, hvis ikke os alle, af os der har levet og lever på Jord er her formentligt fordi vi har gjort grumme, afskyelige ting andre steder i kosmos og derfor er blevet forvist til Helvedet for en stund.  Måske tanken om at Jord er en helvedesverden er ny for dig, men så er du ikke særligt opmærksom på verdens tilstand og hvor galt det hele egentligt står til.  I hvert tilfælde gælder, at Gud er så uendeligt kærlig og blid, at selv det værste, mest sydende inferno af et helvede (Jord) er forholdsvist behageligt at opleve en stor del af tiden.

Med mistroiskhed overfor Gud mener jeg simpelthen, at folk ikke har tiltro nok til Gud, til at forstå og altid huske, at Gud er så uendeligt god, dejlig, herlig, kærlig og ærlig, at Gud aldrig ville lade os lidende sjæle her på Jord have et enkelt lidelsesfyldt liv som eneste oplevelse af Guds skaberværk.  Nej, Gud er så kærlig og gavmild, at Gud giver os hver især en milliard milliard liv i alskens former og steder.

Alternativet¶

Lad os for en kort stund forestille os, at døden ikke fandtes: at Gud simpelthen ikke havde gidet skabe døden eller at Gud havde besluttet at den var for grum for os dødelige.  Hvad så?  Tja, så ville det hele se slemt ud:

1. Milliardår gamle træer ville række tusinder af kilometer ud i rummet og simpelthen bremse klodens omdrejningshastighed så vi fik evig vinter nogle steder og evig sommer andre steder.
2. Milliarder af år gamle mennesker ville for længst have tilranet sig al rigdom i verden således at den rigeste ene promille ejede 99,99 procent af al rigdom i verden.
3. Slægtsfejder ville have været ved i milliarder af år med utallige sårede (ikke døde!) til følge.
4. Den pædofile fader ville i milliarder af år have misbrugt sine døtre.
5. Hovedparten af den stærkt konservative befolkning på Jord ville have arbejdet med samme arbejde i de sidste adskillige milliarder af år.
6. Kloden ville have været overbefolket med mennesker allerede for måske 175.000 år siden.
7. Og så videre.
   

Fordele¶

Der er en lang række fordele ved selve fænomenet døden (set indenfor rammerne af at vi alle reinkarnerer i det uendelige):

1. Folk kan ikke samle i lade og lo i al evighed, hvilket medfører at ressourcerne gradvist omfordeles og derigennem at vi alle prøver, før eller siden, at have adgang til dem.  Den der i det ene liv er en nymfoman der har sex med 667 partnere er den der i næste liv lever et næsten sexløst liv uden at gide spilde tid på den slags idioti.
2. Folk kan ikke tilrane sig al magt i kosmos fordi de dør ganske enkelt inden de når at opnå betydelig magt.
3. Folk kan ikke nå at skade særligt store dele af kosmos, med deres grådige, magtliderlige og afsporede filosofier, inden de dør.
4. Folk kan ikke nå at psykisk og fysisk mishandle i tusindvis eller millionvis af børn: alt hvad de kan nå, er at ødelægge måske to til otte børn.
5. Folk kan ikke nå at samle al verdens rigdom fordi de dør længe førend de har indsamlet blot en dråbe af kosmos' rigdom.
6. Folk får igen og igen muligheden for at opleve den pragtfulde barndom og dens englelignende uskyld.
7. Folk får igen og igen muligheden for at opleve kosmos fra start til slut, i frøperspektiv, indtil sjælen kender skaberværket som sig selv.
8. Folk får igen og igen muligheden for at slippe væk fra uheldigt valgte ægtefæller, uheldigt udstedte børn, uheldige venskaber og så videre, indtil sjælen efter en milliard milliard år har lært at vælge med omhu og omsorg.
9. De krigsliderlige får normalt slået sig selv ihjel relativt hurtigt, hvormed vi andre er fri for dem.
   

Ulemper¶

Der er selvfølgeligt, som med alle ting i kosmos, nogle subjektive ulemper ved døden:

1. Folk mister gode ægtefæller, elskede børn og livslange venner.  Dette er dog mest et spørgsmål om hysteri: folk binder sig til enkelte medvæsener, i stedet for at lære sig selv, at nemt finde gode medvæsener som de kan elske og stole på.  Jo flere man åbner sig op for, jo mere visdom og indsigt får man, hvorfor det er dumt at satse på nogle få.
2. Folk får ikke altid færdiggjort deres livsværk inden de dør.  Men normalt får folk videregivet nok til, at andre kan tage fat og fortsætte der hvor de slap.
3. Arvestridigheder som egentligt blot er Satans fiflen med de grådige efterladtes uretmæssige krav på en afdød persons ejendele.  I mine øjne burde al arv gå tilbage til staten som så kunne bruge den på at skabe et optimalt godt samfund frem for at lade 7 dårer rundt omkring nyde godt af et en eller anden er død.
4. Samfundet mister i sjældne tilfælde virkeligt værdifulde medlemmer, men der kommer altid nye, lige så brillante hjerner til på et eller andet tidspunkt.
   

Opsummering¶

Der er helt klart flere fordele end ulemper ved døden.  Derfor bør vi alle takke Gud for at have taget sig tiden til at skabe det fænomen vi kender som døden.  Dødens nytteværdi er jo evident i gamle ordsprog som Den enes død er den andens brød.  For sådan er det jo!  Udover nogle få, få livsformer, såsom planter og sommerfugle og bier, så er vi alle til fulde afhængige af at andre dør for at vi kan leve.  Og på samme måde er samfundet dybt afhængigt af at folk beredvilligt dør (smut nu videre, dit gamle grådige kapitalistsvin!) og giver plads til nye små spirer der kan vokse sig ind i himmelen og derigennem løfte hele samfundet op.

Efterskrift¶

Hvis du ellers kan finde fem minutter til det i dit sørgeligt fortravlede liv i trædemøllen (ja, er det ikke vittigt som vi bruger udtrykket liv om det cirkus de fleste lever i?), så prøv at forstå, at døden er en gave fra Gud til os dødelige.  Døden som rammer alt og alle undtaget altså lige Gud selv.  Selveste skaberværket (universet) dør jo også på et tidspunkt så noget nyt kan opstå og Gud atter kan manifestere sin evigt skabende kærlighed på talløse nye herlige måder.