Indledning
I denne artikel skal vi kigge på de fire hovedstrømninger af ateisme jeg er bekendt med - og gendrive dem en for en. Det er faktisk trivielt nemt at gøre, men ingen ser ud til at have travlt med at gøre det.
Baggrund
Der findes mindst fire typer ateisme:
- Den eksistentielle ateisme. Denne type ateisme benægter Gud pga. det ondes eksistens.
- Den humanistiske ateisme. Denne type ateisme benægter Gud pga. religionernes ondskab.
- Den metodiske ateisme. Denne type ateisme fortrænger Gud i ”videnskabelige”1 anliggender.
- Den ”videnskabelige” ateisme. Denne type ateisme baserer sig selv på ”videnskabens” lære.
Alle former for ateisme er et udtryk for at ateisten er åndeligt blind (farveblind): ude at stand til at (ind)se, at Gud er. Som sådan er det ateisten der er noget galt med – jeg har endda tidligere skrevet at ateister lider af en mild form for sindssyge – hvorfor vi andre, der jo tror, bør være varsomme med at overgive vigtige embeder og poster til ateister. At være en ateistisk svarer til at være en farveblind maler: resultatet er yderst tvivlsomt og kan derfor ikke bruges til noget som helst, også selvom ateisten ikke selv kan se det.
Eksistentiel ateisme
Den eksistentielle ateisme fornægter Gud pga. eksistensen af det onde. Det er en ufatteligt naiv og uvidende tilgangsvinkel til Gud: Gud skaber kontinuerligt det onde (og alt andet), så det at fornægte Gud pga. eksistensen af det onde, svarer lidt til at fornægte biler pga. deres giftige udstødning. At simpelthen nægte at biler findes af den grund, at de har en giftig udstødning. Eksistensen af det onde beviser netop at Gud findes: at Gud kontinuerligt og vedvarende skaber alt godt og alt ondt.
Faktum er, at Gud kontinuerligt skaber hele skaberværket (universet) og alt i det, hvorfor Gud også skaber det onde. Tilbage er så bare at prøve at finde ud af, hvorfor Gud, som jo er uendeligt god, skaber det onde.
Det kan faktisk selv så ringe kilder som bibelen hjælpe os med:
- Gud skaber det onde for at vi dødelige kan have valget mellem det gode og det onde.
Uden det onde ville vi ingen valgfrihed have; vi ville alle være identiske med Gud og derfor ikke til at skelne fra Gud. Med det onde har vi hver især friheden til at vælge mellem det absolut perfekt gode og det absolut mindre perfekt gode. Med det onde har vi oplevelsen af at være i live – på godt og ondt – hvorfor skaberværket først bliver fuldkomment når det onde er en del af det. Uden det onde ville vi aldrig fødes, aldrig leve og aldrig dø: vi ville blot være perfekte sjæle (engle) hele evigheden igennem (tænk på døden som værende en del af mængden det onde for at forstå hvad jeg her skriver).
Derudover gælder også, at selve livet er uperfekt i sin natur – og alt uperfekt er ondt! Tag f. eks. vores dødelige kroppe som vores udødelige sjæle bliver iklædt. Hver krop kræver organisk stof for at kunne leve. Sagt med andre ord: vi bliver nødt til at dræbe for at være i live. Det er en iboende egenskab ved det meste liv vi kender til (planterne og sommerfuglene er så herlige at de ikke behøver at dræbe for at være i live).
Humanistisk ateisme
Den humanistiske ateisme bygger sin ateisme på det grundlag, at menneskehedens religioner er tåbelige. Det svarer til at fornægte eksistensen af fodboldspillere fordi deres hooligans fans er tåbelige:
- At menneskehedens religioner (normalt) er (yderst) tåbelige, fortæller intet om Gud!
Der findes tre veje at gå, når man er nået frem til den yderst rigtige konklusion, at menneskehedens religioner er tåbelige:
- Man kan vende sig bort fra Gud (hvormed man dummer sig uendeligt meget).
- Man kan grundlægge sig sin egen religion – som ikke er så tåbelig (det er hvad jeg tidligere har gjort).
- Man kan tro på Paradiset på Jord og hjælpe med til at sikre at det aldrig bliver tåbeligt.
Den første ”løsning”, med at fornægte Gud fordi Guds selvbestaltede repræsentanter er tåbelige, er ren idioti. Gud er uendeligt vidunderlig! At fornægte Gud er, at gøre Gud og især sig selv en bjørnetjeneste.
Metodisk ateisme
Den metodiske ateisme går ud på, at man aldrig argumenterer religiøst om ting som er klassificerede som ”videnskabelige”. Som sådan er den metodiske ateisme dybt debil: den fornægter implicit Gud og påstår sig samtidigt objektiv og videnskabelig. Faktum er, at videnskaben ikke har modbevist Gud: videnskaben har blot opdigtet et hav af belejlige, forkerte teser som videnskaben har bygget et kæmpe, vildt ustabilt stillads ud af. Går man lidt i den ene ende af stilladset, så falder folk af i den anden ende – og omvendt.
Som sådan bør enhver troende nægte at anerkende og anvende en metodisk ateistisk tankegang. For blot ved at anvende den tilkendegiver man implicit at Gud ikke findes.
Metodisk ateisme er dybest set udtryk for, at verdens ateister har fået mingeleret sig ind så mange vigtige steder, at de efterhånden har fået etableret en politisk korrekthed der går ud på at ikke nævne Gud.
Tager man til visere, klogere, varmere, mere oplyste lande som f. eks. Indien, så er det dér fuldkomment acceptabelt at argumentere videnskabeligt ud fra Guds eksistens, Guds egenskaber og så videre. Og det er sådan det også burde være her i vesten.
”Videnskabelig” ateisme
”Videnskabelig” ateisme bygger sine synspunkter på at en engelsk pige ved navn Anne døde som 10-årig: Darwins 10-årige datter Anne døde og det gjorde Darwin, der ellers var uddannet præst, til gudsfornægter. Førend Anne døde, så troede Darwin oprigtigt og inderligt på Gud. Men Annes død, som formentligt må tilskrives en sejr for Satans side, fik Darwin til at fornægte Gud: ikke ophøre med at tro på, men simpelthen at fornægte: det vil sige argt og ihærdigt argumentere imod Gud, selv til trods for bedre vidende.
At Darwin udgav sin bog
Arternes oprindelse har fået mangen en mindre kvik tænker til at konkludere, at så er Gud endegyldigt modbevist. Det er faktisk ikke tilfældet! Alt hvad Darwin beviste, var, at 1. Mosebog i den vanhellige bog bibelen ikke har noget med virkeligheden at gøre. At konkludere at Gud ikke findes på basis af Darwins måske rigtige opdagelse (om at alle arter stammer fra den samme grundform) svarer lidt til at konkludere, at menneskeheden ikke findes pga. der er en stavefejl i en lokal telefonbog: det er at gå helt over gevind og hoppe skyhøjt op til vildt forkerte konklusioner. At bibelen, og dermed 1. Mosebog, er noget ævl og vås, tja, det er ingen nyhed. Selv tilbage i middelalderen var der folk der prøvede at forklare menneskeheden, at bibelen faktisk mestendels er forfattet af Satan selv.
Mange ateister påstår at evolutionslæren er bevist. Det er den faktisk ikke. End ikke ”
The Missing Link” har man formået at finde (og der burde være over 20 millioner af dem: flere for hver art på Jord), og sådan er det bare med den ”videnskabelige” ateisme: den har intet hold i virkeligheden og bygger hovedparten af sine modeller på forestillinger som intet hold har i virkeligheden.
Den videnskabelige ateisme er noget af det mest useriøse og idiotiske denne planet endnu har set. Ingen har nogensinde modbevist Gud! Ingen! Gud kan ikke modbevises – med et gyldigt bevis. Hvorvidt Gud kan bevises er endnu usikkert, men jeg er overbevist om, at en eller anden dag vil et eller andet lyst hoved endegyldigt bevise Guds væren. Fordi Gud
er. Men p.t. investeres der næsten ingen energi i at bevise Gud.
Hvis den såkaldt videnskabelige ateisme var så nøgtern, objektiv og klog som den selv tror, så ville den være den første og mest vedvarende til at gå ud og fortælle folket, at Gud ikke er modbevist. At ”videnskaben” er for imbecil og debil til at kunne finde ud af at bevise Gud betyder ikke at Gud ikke findes…
Efterskrift
Ateisme er noget fjollet (og farligt) noget. Der har dog altid været ateistiske mennesker og det vil der ganske givet fortsætte med at være indtil tidernes ende. Det tragiske er dog bare, at ateisterne, som trods alt udgør et meget lille mindretal af menneskeheden (ca. en sjettedel), har fået manipuleret, lobbyet og domineret deres ugudelige lære ind i snart sagt enhver skole i verden. Og de få skoler der er tilbage, som ikke er ateistiske, er travlt optaget med at lære deres elever alt muligt ragelse om at Jesus var Gud, at bibelen er ”
Guds Ord” og at Muhammad gav menneskeheden ”
Himmerigets Lov”.
Hvis du er forblændet af at det onde findes, så tænk på hvor lidt det onde egentligt udgør af skaberværket: det er usædvanligt at blive offer for det onde, det er usædvanligt at lide af smertefulde sygdomme, etc. Disse ting er alle sammen klare tegn på, at Gud er helt god og at det onde blot tjener til at give os frihed. Tænk f. eks. på en uskyldig frø der bliver bidt af en giftig slange: frøen har måske levet i 4 år, hvorefter han eller hun kommer til at opleve 30 sekunders smerte, endda mindre pga. frøen går i chok når bidt, hvilket betyder, at frøen effektivt har lidt i 30 sekunder ud af de 126 millioner sekunder frøen har været i live. Og sådan er det generelt med det onde overalt på kloden: det udgør en forsvindende lille del af helheden.
Notater