Indledning
Jeg er bestemt ikke den første til at anskue menneskeheden på Jord som en slags celler i en gigantisk "superhjerne" som efterhånden vokser eksponentielt i formåen og evner. Men alligevel hører man ikke meget om denne teori (jeg tror at jeg blev inspireret til at tænke sådan fra Douglas Adam's bøger om den vakse galakseblaffer). Men lad os sammen kigge lidt på menneskeheden, og måske også dyreheden, som en slags superhjerne.
Spørgsmål
Inden vi går videre er det måske værd at præsentere nogle spørgsmål man sådan nemt kan stille sig selv, når man overvejer om menneskeheden på Jord egentligt udgør en superhjerne:
- Hvad er en superhjerne?
- Hvad kendetegner en superhjerne?
- Hvordan bidrager menneskeheden til den kollektive superhjerne?
- Kan biologisk debile væsener (mennesker) udgøre en del af en superhjerne?
- Hvordan udvikler superhjernen sig, hvis den altså findes?
Superhjerne
En superhjerne er, som udtrykket foreslår, en hjerne der er mere end en hjerne - altså en kraftigere end normale hjerner.
En superhjerne kendetegnes ved at den består af massevis af hjerneceller som kommunikerer og i sparring med hinanden udvikler mere end hvad summen af dens celler giver potentiale for. Altså er der en eller anden form for acceleration eller forstærkning af de datamængder som hjernen behandler. Hvis vi går ud fra at hvert enkelt menneske, og også hvert enkelt dyr (når vi en dag opdager at telepati faktisk virker), mere eller mindre bidrager til den kollektive viden, også selvom de fleste er for sky til at kaste sig ud i det store oplysningsarbejde som Internettet lægger op til, så gælder følgende:
- Jo bedre uddannet hver enkelt celle er, jo mere potent bliver superhjernen.
- Jo flere celler der er, jo mere potent bliver superhjernen.
- Jo hurtigere cellerne kommunikerer, jo mere potent bliver superhjernen.
Der er altså tre aspekter af superhjernen som kan forbedres. Og hvordan går det med hver enkelte af disse ting? Jo, gennemsnitsuddannelsesniveauet stiger jo år for år, også selvom vi i vesten mageligt negligerer og tilsidesætter vores pligt til at løfte resten af verden op, så på den front ser det positivt ud. Og med hensyn til antallet af celler, så har vi jo lige rundet de magiske 7 milliarder (jøderne påstår at 7 er et magisk tal, så 7 milliarder må også være magisk...), hvilket betyder at vi er vokset ca. syvfoldigt siden år 1800. Altså på kun 211 år er antallet af aktive celler (dyrene endnu ikke medregnet) vokset til det syvdobbelte. Det må jo siges at være gode nyheder for superhjernen. Endeligt er der det med kommunikationshastigheden - den er jo vokset eksponentielt de sidste 200 år: for 200 år siden tog det uger at sende et brev og få svar på hvad man skrev, i dag kan enhver sende og modtage en mail eller en SMS på et par minutter. Så på den front ser det altså også meget lovende ud for superhjernen Jord.
Menneskeheden
Lige p.t.
er menneskeheden identisk med superhjernen - fordi de dorske øg på Jord nægter at anerkende at telepati virker, hvormed det faktisk er muligt at kommunikere meget præcist og opbyggeligt med dyr. Bare spørg en kompetent satanist/magiker om telepati virker og du kan måske få øjnene op for at det faktisk virker.
Menneskeheden burde officielt anerkende superhjernen og indføre månedsvis af temadage om den i skolerne således at alle borgere blev rustet til at bidrage nær-optimalt til den.
Debilitet
Mennesket er jo som bekendt biologisk debilt (det er i hvert tilfælde den konklusion jeg er nået frem til efter at have observeret mig selv og menneskeheden i årtier). Så kan man spørge sig selv om biologisk debile celler virkeligt
kan bidrage til superhjernen? Men, jo, det kan de sagtens. Tager du en enkelt celle i et biologisk debilt menneskes hjerne, så er den ikke ligefrem et lysende geni. Tværtimod er den formentligt en lille fredelig, venlig fyr der bare prøver at passe sit arbejde uden at lave for meget ged i den. Det er i hvert tilfælde det indtryk jeg får, når jeg observerer mig selv under lup. Og da min tese er, at alle vi mennesker er meget lig hinanden, blot bliver mange af os forhærdede og afsporede, så gælder jo formentligt at vi alle har hjerneceller der egentligt ikke er de store, lysende genier (okay, jeg er personligt fint tilfreds med min egen hjerne, men derfor er den sgu debil alligevel - man kan godt sige, at det er min biologiske debilitet der gør, at jeg er godt tilfreds med min menneskehjerne).
Cellens rolle
Det mest gavnlige der kunne ske for superhjernen Jord er, at de enkelte celler (dig og mig)
påtog sig et livslangt ansvar for at forbedre, oplyse og hjælpe hjernen til at fungere optimalt. Det vil f. eks. sige, at vi alle sammen skulle hellige os nogle timer hver uge at skrive kloge, opbyggelige artikler på Internettet så andre kunne lære deraf. Det vil f. eks. sige at vi burde bruge vores TV og spilletid på at forbedre verden ved at udgive gode, opbyggelige, hjælpsomme artikler på Internettet.
Internettet
Internettet er jo ligesom superhjernes motorvej: i gamle dage måtte den klare sig med yderst langsomme kemiske signaler (folk der vandrede landet tyndt med post) men nu har den så fået sig en effektiv infrastruktur af kommunikation der næsten foregår med fotoners hastighed.
Udvikling
Superhjernen udvikler sig dag for dag, i det omfang kapitalismen vil lade den gøre det. Problemet med kapitalisme er, at det er bygget og funderet på indbyrdes
konkurrence. Forestil dig at din egen hjerne virkede efter principper om indbyrdes konkurrence: så ville det nok være mægtigt trælst at være dig. Forestil dig endvidere at dine hjerneceller havde muligheden for at reklamere overfor hinanden, vha. Internet og andre medier, så ville det sgu nok være rigtigt, rigtigt træls at være dig. Men vi er i hvert tilfælde inde i en tidsperiode hvor superhjernen udvikler sig med meget hastige skridt.
Efterskrift
Hvad kan vi så bruge dette til? Jo, det er faktisk meget, meget positivt: der
er en reel chance for at der en dag opstår intelligent liv på Jord! Hvis superhjernen når et eller andet kritisk potentiale, så
kan det være, at den første intelligente tanke bliver udtænkt på planeten. Man bare håbe, at vedkommende der udtrykker denne tanke ikke bliver så deprimeret over at være helt alene, at vedkommende tager sit eget liv kort tid efter det sker. Men selv hvis det skulle ske, så har superhjernen formentligt fået så meget fart på, at den igen og igen, med stadigt hyppigere frekvens, vil afføde intelligente tanker hvormed det faktisk ikke betyder særligt meget hvad der sker med den første intelligente tænker på Jord.