Indledning
Jeg tror ikke, at det er mange der er særligt bevidste om den indoktrinerende dannelsesproces som de danske (og udenlandske) skolesystemer udsætter deres elever for. Færre endnu ser ud til at være klar over, at der er en klar sammenhæng mellem det faktum, at verden kører helt ad helvedet til og den selvsamme indoktrinering som finder sted i skolerne.
Den vigtigste enkeltrolle samfundet har, altså udover at sikre at alle folk og fæ har det optimalt godt, er, at omdanne børn til voksne. Og denne proces, som også kaldes dannelsesprocessen, har vi overladt til så underfundige størrelser som forhenværende skolevikarer og skolelærerinder, i stedet for at tage en fælles snak om hvordan man bedst opnår den ideelle voksne. Jeg er ude på dybt vand her, skulle man måske tro, fordi jeg opererer med så løst og uklart et begreb som
den ideelle voksne. Men faktisk har jeg i talrige nu nedtagne artikler argumenteret for og forklaret hvad en ideel voksen er:
- Den ideelle voksne er fyldt med ægte, uforstilt åndelig kærlighed til alt og alle (det være sig medmennesker og små planter i juledekorationer og så videre).
- Den ideelle voksne er så åben at man aldrig kan støde på en mur af afvisning i ham eller hende.
- Den ideelle voksne er så ærlig, at selv Gud aldrig kan tage ham eller hende i en løgn (Gud er alvidende!).
- Den ideelle voksne er så blid, at han eller hun aldrig nogensinde reagerer med vold eller mishandling af samfundets stiklinger: de små børn der en dag bliver voksne.
- Den ideelle voksne forstår til fulde at Gud er og at Gud kontinuerligt fremmaner Alt af ingenting (Gud er almægtig!).
- Den ideelle voksne forstår at hans eller hendes etnicitet blot er et tilfælde; dybest set er vi alle mennesker som igen blot er væsener som alle har samme rettigheder.
- Den ideelle voksne forstår, at det at være en voksen indebærer et utal af pligter for at kultivere og dyrke et sundt fremtidigt samfund igennem at behandle børnene godt.
- Den ideelle voksne tilstræber i alle ting at være Gud så lig som mulig, herunder ved at tilstræbe at være så immateriel, vegetarisk og altruistisk som overhovedet muligt.
Og hvordan ser den typiske borger ud i dag? Tja, hvis vi skal acceptere de sidste 10 års djævelstyre
1, så er flertallet af danskere i dag så egoistiske og afstumpede, at de foretrækker at selviske, selvtilstrækkelige og yderst løgnagtige størrelser indtager borgen. Så den typiske borger ser nok sådan her ud:
- Den typiske voksne er så tom for ægte, uforstilt åndelig kærlighed, at han eller hun beredvilligt spiser myrdet kvæg, grise, høns og andre herlige former for liv.
- Den typiske voksne er så lukket, at han eller hun end ikke vil overveje spørgsmålet om Guds evige væren men blot afviser det hele med henvisning til dårskaben.
- Den typiske voksne er ærlig i det omfang han eller hun opfatter dette som værende til egen gavn: derudover lyver og bedrager han eller hun som han eller hun vil.
- Den typiske voksne er så hård, at han eller hun ligefrem støtter krig (som endnu ikke har løst noget som helst) og gerne ser at de rige får en større del af kagen.
- Den typiske voksne forstår slet ikke at Gud findes og stiller sig særdeles aggressivt an, hvis man venligt og kærligt prøver at påvise at Gud faktisk findes.
- Den typiske voksne tror at lige netop hans eller hendes etnicitet er Guds gave til menneskeheden: alle andre folkeslag, racer og etniske grupperinger anses for mindreværdige.
- Den typiske voksne tror at det at være voksen dybest set blot betyder, at man er fri for den evige pestilens af plageri og krav som de fleste vestlige forældre er.
- Den typiske voksne tilstræber i alle ting at være Satan så lig som muligt, herunder ved at tilstræbe at være så materiel, så kødspisende og egoistisk som overhovedet muligt.
Der er altså stor afstand mellem idealet og realet, når det kommer til nutidens (danske) voksne. Og den forskel må primært tilskrives den elendige folkeskole vi har her i landet: en folkeskole der på ægte socialistisk vis indoktrinerer og indgyder eleverne et perverst, sygt verdenssyn uden Gud, kærlighed og forståelse. Bevares, nogle slipper igennem folkeskolen uden at lade sig præge nævneværdigt af dens fordummende videnskabelige ragelse, men hovedparten labber det i sig uden at nogensinde stoppe op og spørge sig selv om de er blevet ført bag lyset.
Lukkethed
Jeg har som dansker stort set ingen mulighed for at undgå at ofte støde på ateister og andre afsporede størrelser. Og hvad jeg især hæfter mig med, er den totale lukkethed som de fleste danskere udviser overfor tanken om at Gud findes
2: dette i en sådan grad, at de fleste danskere har svært ved at ikke latterliggøre Gud, den vedvarende skaber af alting, alene fordi de i 10-15-20 år har lært i skolesystemet, at Gud ikke findes.
Skægt nok, så har den socialistiske skolemodel haft så stor "succes" her i landet, at end ikke højrefløjen, som i andre lande ofte står for at være på "Guds parti", har fundet ud af, at den er blevet ført bag lyset og i dag mestendels består af ateister fordi en socialistisk undervisningsminister (Ritt Bjerregaard) udarbejdede en monoton og umenneskelig enhedsskole, hvis store, gyldne rolle var, at omdanne alle små herlige børn til tavse, lydige arbejdere i de dengang imaginære socialistiske virksomheder.
Regler
Jeg har gjort mig lidt observationer af folks indstilling til Gud og jeg har lagt mærke til følgende:
- Jo mere lukket (påståelig, selvforherligende) et menneske er, jo mindre er det villig til at høre om Gud.
Og så har jeg luret på hvor den lukkethed kom fra - fordi næsten alle børn starter ud med at være åbne, blanke bøger hvori der kan skrives hvad som helst. Så problemet opstår altså på et eller andet tidspunkt fra den tidligste barndom indtil den modne voksenhed. Det tog lidt tid, men til sidst faldt femøren:
- Det danske skolesystem ødelægger folk fremfor at oplære dem!
Hvad er forskellen på at ødelægge og oplære? Kig på listen over forskellen mellem den ideelle voksne og den reelle voksne ovenfor. Ideelt set, så ville enhver borger være åben og modig nok til at
turde erkende Guds faktiske væren, men i praksis vælger de fleste at skjule sig bag den socialistiske indoktrinering de har fået i et årti eller mere.
I det hele taget ser det ud til, at jo mere viden man fylder i et menneske, jo klogere føler det sig og jo sværere er det at nå igennem til. Kigger man på de fattige, uuddannede egne af verden, så er folk der normalt villige til at acceptere skrøner såsom at naboens ko har forhekset deres datter til at gennemføre samleje med en blind krokodille på den anden side af floden, hvor folk i de mere uddannede egne af verden altså end ikke acceptere så sande og gode ting som det faktum at Gud er og at Gud altid skaber alt.
Så på den ene side har vi folk der har lært så lidt, at de beredvilligt labber alt ævl i sig og på den anden side har vi folk der har lært så meget forkert viden, at de beredvilligt afviser god viden (som f. eks. at Gud findes og er og kontinuerligt skaber alt hvad der er undtaget lige Gud selv). Altså gælder det om, at lære folk det rette i lige så tilpas små mængder, at de kan være fornuftige uden at blive decideret skeptiske.
Efterskrift
Det skal lige bemærkes, at jeg selv er troende socialist. Men dette på en sådan måde, at jeg forstår, at Gud kommer før socialismen og at socialismen blot er et midlertidigt skumsprøjt på tidens uendelige ocean: om 5.000 år har man nok mestendels skrottet socialismen (og liberalismen), men Gud kan ingen nogensinde skrotte da Gud er evig.
Som sædvanligt undskylder jeg for artiklens ringe struktur og kan kun opfordre til at tage det gode og lade det mindre gode ligge: det er altid et godt råd at følge.
Notater