www.Lyngvig.org

Velkommen GæstLog ind
RSS RSS

Navigation

Søg Lyngvig.org
»





PoweredBy

Socialisme er politisk kærlighed

RSS

Indledning

Et af mit mest brugte ord er nok det lille mangefarvede ord kærlighed.  Når jeg taler om kærlighed, så mener jeg den åndelige hjertevarme der kan opstå mellem to væsener, som nok bedst illustreres som forholdet mellem menneske og tre uger gammel hundehvalp: den lille fyr er så bedårende, at man ville flippe helt ud, hvis en eller anden kom ind på scenen og kastede fyren ned i et betongulv.  Det er en form for kærlighed som, desværre, er ganske sjælden i vores lille plagede helvedesverden: gør folk det samme med en frø eller en slange, så siger ingen en lyd, men er det pågældende offer behåret og kært, så bliver de fleste meget oprørte over hvad der udspiller sig.  Ideelt set ville vi mennesker træne os selv til at have den samme, ubegrænsede, endeløse kærlighed til alt og alle, ikke bare til små bedårende hundehvalpe og killinger.

Psykiatri

Jeg har mødt mange, mange mennesker i mit liv (som det faktum at jeg har boet næsten fyrre forskellige steder på næsten lige så mange år klart foreslår) og langt de fleste af dem prøver på deres måde at være så gode som muligt.  Det har lært mig, at man til enhver tid kan stampe i hundredetusindvis af gode mennesker op i et lille land som Danmark1, hvis ikke flere millioner.  Medierne har en klar tendens til at give os alle et vedvarende dommedagsbillede fordi journalisterne ikke er kvikke nok til, at give os et realistisk, reelt billede af verdenssamfundet som det er.

Hvorom alting er, så har jeg mødt rigtigt mange gode mennesker: hjertevarme, forstående, tolerante, åbne, modtagelige (lige undtaget når det kommer til Darwins Kirkes officielle lære: at magi og telepati påstås at ikke virke).  Og det fik mig selvfølgeligt til at spørge mig selv, hvad det er som gør at disse mennesker er så særpræget varme og åndeligt kærlige overfor alt og alle omkring dem2.  Jeg begyndte at spørge ind til disse mennesker - hvem var de, hvad stod de for og hvad troede de på.  Og det viste sig, at næsten enhver offentlig ansat er socialist.  Herregud, der findes ganske givet en del undtagelser, men som tommelfingerregel tror jeg godt, at man kan sige, at venstrefløjen har sin base i det offentlige medens højrefløjen3 har sin base i det private erhvervsliv.

Fløjene

Det er der vel ikke den store åbenbaring i.  Hvad der følger nedenfor kan dog meget vel vise sig, at være en stor åbenbaring for dig:

Socialisten Kapitalisten
Delvis altruist4 Stærkt selvisk
Åndeligt kærlig, ydmyg Kold, hård, selvglad
Gavmild til velgørende formål Nærig til velgørende formål.
Pengeligeglad Pengegrisk
Tror på lev og lad leve. Tror på mit og dit (så længe du har mindre end jeg har)
Har integriteten i orden. Sælger ud for at tækkes ukendte medlemmer af direktionen.
Er Gud nær (Gud er kærlighed!) Påstår ofte sig selv nær Gud, selvom vedkommende reelt tjener Satan
... ...

Så hvad jeg siger, er, at højrefløjen for det meste består af kolde, ligeglade, egoistiske skiderrikker der tror sig selv fandens meget fordi de har solgt totalt ud.  Og venstrefløjen består for det meste af varme, engagerede, delvist altruistiske personer der livet igennem yder for at skabe en reelt bedre verden.

Mind you, jeg har selv været liberal (stærkt højreorienteret) i et årti: men der var jeg meget syg, hvilket jeg ser som et tegn i sig selv.

Forskellen

Kapitalen har kun et mål: at rage så mange af kosmos' ressourcer til sig som overhovedet muligt.  Enhver som påstår sig kapitalist er i virkeligheden tilhænger af, at store internationale virksomheder voldtager kloden til hun kløjs i det og bukker under.  Enhver som påstår sig kapitalist er i virkeligheden en lille mikroelitist der ser sig selv som toppen af fødekæden og alle andre, der ikke lige får en højere gage, som værende under.  At være kapitalist er at være en af de ulve som Det Nye Testamente taler så meget om: en hæmningsløs, hensynsløs, rovgrisk størrelse, hvis eneste mål i livet er, at få en stadigt højere gage medens der ydes stadigt mindre for den.

Socialismen har bragt verden et utal af undere - og mange tragiske arbejderdiktaturer der i virkeligheden blot var skalkeskjul for psykotiske dikatatorer - og når vi danskere taler om "velfærdssamfundet", så burde vi reelt kalde det for "socialstaten".  Fordi den velfærd vi så meget elsker og som selv de mest arge lakajer frygter forsvinder, den er skabt af socialstaten.  Havde højrefløjen haft magten de sidste 100 år, så ville vi stadigvæk leve i en Matadorsk verden, hvor der bare ingen lægehjælp var til de fattige landboer medens de rige direktørfruer havde råd til at være hypokondere på fuldtid.

Kærlighed

Så der gælder altså, at socialisme er lig med åndelig kærlighed - kærlighed til sine medvæsener.  Kapitalisme, derimod, er lig med åndelig ukærlighed:

  1. Kapitalisten synes typisk at det er fint at alle andre end ham eller hende selv ikke får en uddannelse (ren egoisme).
  2. Kapitalisten synes typisk at det er fint at alle andre end ham eller hende selv ikke får lægehjælp (afstumpet egoisme).
  3. Kapitalisten synes typisk at det er fint at alle andre end ham eller hende selv ikke får så stor en del af verdens ressourcer som vedkommende selv (idiotisk egoisme).
  4. Kapitalisten synes typisk at han eller hun selv er ansvarlig for alle gode ting i sit liv og at alle andre bare ikke er så "gode" (dygtige) som vedkommende selv (dårsk egoisme).

I hvert tilfælde gælder, at alle der vover at påstå, at de følger Jesus og tror på Jesus5, nærmest burde være lovforpligtet til at stemme venstreorienteret.  I løbet af sin hundredeårige historie har socialismen udspredt og fremdyrket mere åndelig kærlighed på denne klode end hvad kristendommen formåede på de forgående næsten 2.000 år!  At være kristen og højreorienteret er som at være fisk der tror sig en ulv: det dutter bare ikke.

Fremtiden

Hvad verden virkeligt mangler er, at en eller anden sætter sig hen og skriver Det socialistiske manifest - som en fornyet, demokratisk, delvist materialisk6 værk der kan give verden en genopblomstring af de herlige socialistiske idealer som man havde i Sovjetunionen: alle arbejder for alle, ingen må løbe med alle goderne, alle har ret til gode, dejlige, behagelige liv, og så videre.

Efterskrift

Jeg undskylder for den usædvanligt lave kvalitet (struktur) af denne artikel, men jeg blev vækket kl. 02:00 i nat af halvhjerner der var ude og fyre fyrværkeri af.  Siden da har jeg ikke sovet, hvorfor jeg nu kører på næsten flade batterier.  Som sædvanligt må jeg opfordre dig til at sigte guldkornene fra og lade resten ligge.

Notater

1Hvilket giver endnu et indblik i hvor perfid Jehovas Vidners udlægning af bibelen (at kun 144.000 når i Himmeriget) er.
2Der er er undtagelser, men de er få og meget langt imellem.
3Kapitalens Lakajer.
4Der ofte accepterer en betydeligt lavere løn end sine artsfæller i det private erhvervsliv.
5Noget jeg ikke selv gør.
6Jeg kan ikke udstå materialisme, men det er bedre med socialistisk materialisme end med kapitalistisk materialisme.

Denne hjemmeside vedligeholdes af .  Copyleft (-) 2010-2012 Mikael Lyngvig.  No rights reserved. Siden hostes på www.UnoEuro.com.