www.Lyngvig.org

Velkommen GæstLog ind
RSS RSS

Navigation

Søg Lyngvig.org
»





PoweredBy

Skype: en nem måde at overføre filer mellem to PC'er

RSS

Indledning

Jeg skulle overføre en stor 8 gigabyte fil til en ven i udlandet og det var langt sværere end jeg lige havde forventet.  Forsøg på at sætte en FTP og en HTTP server op gik helt i vasken pga. det ADSL udstyr jeg har (som er meget fejlbehæftiget, så vidt jeg kan vurdere).  Så gik der nogle dage, hvor jeg overvejede, hvad jeg skulle gøre ved problemstillingen.

Skype

Endeligt slog det mig: vi var begge på Skype, så måske Skype kunne gøre det?  Såmænd ja.  Alt hvad man gør, er, at man vælger Send fil... og så angiver man den fil, formentligt et stort arkiv hvis der er tale om mange små filer, som skal overføres, og så venter man ellers bare til Skype engang har nosslet sig færdig (den er ikke så hurtig, men til gengæld kan den godt håndtere, at modtageren kobler af og på, om det samme gælder for afsenderen eller ej ved jeg ikke).

Skype kan hentes gratis fra Skype.com.  Har du ikke allerede en Skype konto, så lav dig blot en: det koster intet og Skype kan bruges til alle disse ting:

  1. Til at lave videosamtaler med folk overalt i verden.
  2. Til at lave voicesamtaler med folk overalt i verden.
  3. Til at chatte med folk overalt i verden.
  4. Til at overføre filer mellem folk overalt i verden.

Skype er et glimrende værktøj til Internet brug og jeg kan varmt anbefale det.  Man kan endda købe sig et Skype telefonnummer (et almindeligt telefonnummer) som andre så kan ringe til når og hvis éns PC er tændt.

Efterskrift

Denne artikel er formentlig åbenlys for de fleste, men for nogle af os, kan det godt være lidt vanskeligt at komme i tanker om det åbenlyse.

Denne hjemmeside vedligeholdes af .  Copyleft (-) 2010-2012 Mikael Lyngvig.  No rights reserved. Siden hostes på www.UnoEuro.com.