www.Lyngvig.org

Velkommen GæstLog ind
RSS RSS

Navigation

Søg Lyngvig.org
»





PoweredBy

Samfundsmæssig krisekontrol

RSS

Indledning

Jeg har for nyligt set Ken Folletts Jordens søjler.  Det er jo en på mange måder ganske udmærket film; lidt for hård og voldsom for min smag, men alligevel kan man jo godt blive inspireret af den.  Historien har sit antal onde karakterer.  I modsætning til bedre værker, så er de onde her tegnet meget onde:

  1. Familien Hamleigh som består af incestuøse mordere der evigt og altid spekulerer i at være så onde som overhovedet muligt.
  2. Biskoppen der evigt og altid spekulerer i at være så ond som muligt.
  3. Hele kredsen af hovedpersoner; de næsten uskyldsrene og englefine væsener der i stort set alle henseender er fuldkommen uskyldige.

Det er lidt for sort-hvid efter min smag, men hvad søren.  Det er jo bare underholdning: tidsfordriv, noget at spilde lidt liv på at se.  Som så meget andet.

Historisk ondskab

Når jeg analyserer eller overvejer menneskelige anliggender, så tager jeg jo mit udgangspunkt i det faktum, at vi mennesker er biologisk debile.  Det mener jeg at have påvist et stort antal gange efterhånden, selvom oplysningen nok vil komme som en overraskelse for de fleste der er opvokset med en sød suppe af antropomorfiske løgne om hvor dejligt og herligt mennesket er, hvorfor jeg ikke vil påvise det endnu engang.

Hvad jeg vil gøre, er, at bemærke mig, at menneskeheden aldrig nogensinde, måske pga. bibelen og alt det der ragelse, har fundet ud af hvordan man håndterer "psykopaterne".  Javist, i dag bliver folk da fængslet og straffet, hvis de voldtager eller dræber eller tager andres ting.  Men det ser ud til, at der i enhver historisk periode er nogle "villains" (skurke) som har så stor magt, at de de-facto slipper afsted med alle deres slyngelstreger:

  1. I den feudale periode var det de kongelige og adelen der var slynglerne.
  2. I den industrielle revolution var det fabriksejerne der var slynglerne.
  3. I den kapitalistiske periode er det rigmændene, de selvstændige og alle naturressourcetyvene1 der er slynglerne (de stjæler med arme og ben fra ansatte og kunder!).

Krisekontrol

Der undrer det mig bare, at man aldrig nogensinde har sat sig ned og lavet et enkelt, sammenhængende og universelt regelsæt for hvad der er godt og hvad der er ondt.  Men, igen, det skyldes måske bare eksistensen af den vanhellige boble, at man aldrig nogensinde har fået lavet et sådan regelsæt.  Men jeg tror nu nærmere at det blot skyldes det faktum, at vi mennesker er biologisk debile: ingen af os har evnerne og visionerne til at 1) finde på at lave et sådan regelsæt, 2) at lave et sådan regelsæt, 3) at udbrede et sådan regelsæt.  Så vi tøffer bare videre på 5. klasse med boblen, koraneren, taknok og hvad de alle sammen hedder.

En anden måde at sige det på, er:

  • Folket er den stærkeste magt der findes på land, så hvorfor hulen lader den sig altid styre af rovgriske, dybt korrupte "psykopater"?

Efterskrift

Tid til en bøn (i ramme alvor!):


Kære Gud,
Du som er Alt,
Lad mennesket fra Jord udvikle egentlig intelligens (en positiv IQ),
Kærlig hilsen Mikael.

Notater

1Fiskere, diamantmineejere, olieudvindere, og så videre.

Denne hjemmeside vedligeholdes af .  Copyleft (-) 2010-2012 Mikael Lyngvig.  No rights reserved. Siden hostes på www.UnoEuro.com.