Indledning
Vi lever i en sørgeligt formørket tidsalder: den kapitalistiske tidsalder. Tidsalderen der måske, måske ikke bliver til verdens sidste tidsalder (fordi den får dræbt kloden).
Lige nu opflaskes alverdens unge med den perfide, urigtige idé, at alle er her på Jord for at kæmpe imod hinanden. Faktum er, at formålet med enhver såkaldt intelligent form for liv er, at opnå den størst mulige harmoni, kærlighed og god frihed for alle væsener i deres verden. Altså har vi mennesker, et hyrdefolk som vi er, til opgave at sikre, at
alle levende væsener på kloden har det så optimalt godt som vi overhovedet kan formå med vores gældende niveau af viden og kundskab.
På sin vis ville jeg utroligt gerne have levet et årti eller to i Sovjetunionen - inden eller efter Stalin - og så have oplevet hvordan det er, at leve i et folk der oprigtigt, ærligt og vedvarende
troede på det gode i mennesket. Ikke at jeg siger at Sovjet var en succes, blot at det byggede på
idealer, hvor næsten resten af verdens samfund bygger på
anti-idealer.
Kapitalismen
Kapitalismen har så mange skavanker, at jeg end ikke gider ødelægge mit eget humør med at opremse dem. Grundlæggende går kapitalismen ud på, at vi mennesker skal leve så primitivt og tåbeligt som en stor del af dyrene og planterne gør det. Kapitalismen tilstræber altså at vi alle lever "under niveau" for hvad vi kan.
Socialismen
Socialismen har en del skavanker, herunder at den ikke altid er særligt demokratisk (noget som jeg forstår bedre og bedre efterhånden som jeg bliver ældre!):
- Sovjet gjorde det umuligt at fyre dårlige ansatte. Dermed var første fod af Sovjets grav gravet.
- Sovjet indførte livslange diktatorer (Lenin, Stalin). Dermed var anden fod af Sovjets grav gravet.
- Sovjet var stærkt imperialistisk (dvs. tvang folk til at være med i projektet frem for at overbevise dem med sin egen fremgang). Dermed var tredje fod af Sovjets grav gravet.
- Sovjet konkurrerede stærkt med USA (konkurrence er anti-socialistisk og dermed en stor kilde til fordærv). Dermed var fjerde fod af Sovjets grav gravet.
- Sovjet brugte femårsplaner (som er højst ineffektive og stive i det). Dermed var femte fod af Sovjets grav gravet.
Men hvis man nu brugte en ægte form for socialisme der
ikke gjorde brug af disse ting, så kunne vi virkeligt nå langt! Her tænker jeg helt bestemt ikke på det danske samfund: socialisterne i Danmark har i årtier solgt ud og tror nu mere på de liberale grundtanker end de tror på socialismen. F. eks. vil ingen nutidig dansk socialist gå med til, at vi skal afskaffe penge og forbyde folk at eje mere end f. eks. kr. 100.000. Så de danske socialister er ikke længere socialister men snarere "socikapitalister".
Diktatur
Efterhånden som jeg bliver ældre, bliver jeg mere og mere tilhænger af diktatur. Også selvom jeg ved, at det karmatisk set er dømt til at mislykkes - og især også selvom jeg ved, at diktatorer på Jord altid er mennesker, hvorfor de er så dorske at det gør ondt at tænke på. Så jeg er
ikke tilhænger af diktatur, men jeg forstår mere og mere hvorfor Marx, Engel, Lenin med mere var tilhængere af diktatur: fordi masserne er så dumme at de er farlige at have med i beslutningsprocessen. Men jeg er efterhånden nået frem til et kompromis, mellem demokrati og diktatur, som jeg kalder "socialistisk demokrati": at kun venstreorienterede partier tillades og at folk så får almindelig demokratisk stemmeret til at stemme på disse partier. Men det er usigeligt nødvendigt, at de højreorienterede (reaktionære, egoistiske) kræfter kobles ud af samfundet så de ikke længere kan skade og hærge det, sådan som f. eks. diverse skiftende småfascistiske regeringer har gjort det igennem det sidste årti.
Nyheden
Så nyheden er, at en demokratisk valgt socialistisk regering bør gå ind og ændre grundloven således at kun oprigtigt, ærligt og målbart samfunds
gavnlige partier får plads i regeringen. Det vil effektivt sige, at alt til højre for socialdemokratiet (inkl. vendekåberne i Radikale Venstre) gøres ulovlige og ikke længer har ret til at opstille i lokalpolitik eller landspolitik.
Det er den eneste vej der er til at redde verden: at få sat de reaktionære, kapitalistiske, superegoistiske kræfter udenfor døren. Ikke at jeg tror at nogen dansk regering nogensinde ville gøre det, men andre lande er sandsynligvis modne til at tage så gode og effektive midler i brug.
Efterskrift
Tja, som sædvanligt er denne artikel skrevet for at provokere medens jeg fordriver lidt tid. Provokere til at forsøge at chokstarte tænkeren hos en eller to læsere.