Indledning
Længe har jeg studeret idiotien på Jord og har prøvet at finde nogle generelle regler for hvordan det hele fungerer. En sådan forståelse giver nemlig en forståelse af vores alles store modstander - Satan - som så igen kan omsættes til oplysende og opbyggelige tekster der forklarer folk hvordan de undgår at følge Satan i et og alt.
Regler
Den første og mest tydelige regel man ser, når man skuer ud over det menneskelige hav af lallende idioter er:
- Jeg tror mig og mine de mest rigtige der er på kloden.
Omsat til andre ord: næsten hver eneste menneske ser ud til at forherlige sig selv i en sådan grad, at det ligefrem går rundt med en forestilling om, at lige netop det har valgt den mest rigtige vej igennem livet. Dette ses også i det utal af religiøse retninger der er på kloden: næsten hver eneste landsbytosse mener sig selv i stand til at lave lige netop
the religion: religionen. Og fælles for alle disse religioner er, at de sidder og savler over bagsiden af et enkelt blad, uden at ænse, at der er et helt træ hvorfra bladet stammer.
Den anden og meget tydelige regel man ser, er:
Næsten hvert eneste menneske ser ud til at gå rundt med en eller anden overbevisning om, at lige netop det ved alt hvad der er at vide. Dette ses f. eks. af at ateister slet ikke vil lytte til ord om, at de måske tager fejl. Dette ses f. eks. af kristne der slet ikke vil lytte til ord om at de måske tager fejl. I det hele taget kan man lynhurtigt blive meget upopulær, hvis man tillader sig at påpege at andre tager fejl (mine hjemmesider er så lidt besøgte, at det endnu ikke er et problem for mig).
Den tredje regel må være:
- Jeg vil gerne hjælpe dig med næsten alt hvad du kan komme på af gale streger, hvis blot du ikke afslører det til nogen.
Den kan man kalde "korruptionsreglen": folk er så korrupte, her på kloden, at det simpelthen er sindssygt. Problemet selvfølgeligt værende, at Paradiskirken, med sit ene medlem, er den eneste kirke der prædiker
absolutte leveregler (som faktisk, virkeligt er absolutte), hvorfor folk for det meste lader sig vejlede af afdøde sindslidende personager.
Den fjerde regel må være:
- Jeg er ikke interesseret i Gud fordi Gud ikke er fysisk.
Det er kun ca. halvdelen af befolkningen, ifølge en nylig artikel på
DRs hjemmeside, der har det på den måde. Men tåberne er for svagt begavede til at forstå, at Gud fanges i fantasien (altså på den indre linje) og at Gud skam svarer, men ofte i den fysiske virkelighed, således at man har svært ved at se sammenhængen. Årsagen til at Gud ikke bare altid åbenbarer sig for os alle sammen er, at vi skal have
muligheden af at leve vores liv uden Gud - hvis det er nu hvad vi gerne vil. Så Gud åbenbarer sig normalt mest for dem der mest tror på Gud og så videre, i aftagende grad, over dem som kun tror lidt på Gud over til dem som slet ikke tror på Gud.
Men havde Gud haft en bolig i f. eks. Det Lyserøde Hus i Berlin (et fiktivt hus), så ville folk have valfartet til Gud for at spørge om alle mulige idiotiske ting og sager: "Hvor gammel vil jeg blive?", "Vil min datter få kræft som gammel?", "Hvorfor er jeg ikke rig?" og så videre. Hvilket nok er årsagen til, at Gud ikke har en fysisk residens på Jord.
Den femte regel må være:
- Det nemmeste er, at ikke tænke.
Og det gør flertallet så! Flertallet af mennesker accepterer og godkender deres egen kultur, uden at nogensinde overveje om det er en absolut god eller en absolut dårlig kultur. Tag f. eks. de muslimske kvinder: de burde nægte deres mænd al form for sex indtil de havde fået indført 100 procent ligestilling, men fanden tage dem om de ikke er parate til at gå ud og forsvare deres kultur og stolt bærer hijab og hvad alle de der perverse anti-køns-klæder end hedder.