www.Lyngvig.org

Velkommen GæstLog ind
RSS RSS

Navigation

Søg Lyngvig.org
»





PoweredBy

Indledning

Velkommen til Danmark!  Landet der ynder at sætte sig imellem to stole.  På højre side har vi stolen USA og på venstre side har vi stolen ex-Sovjetunionen.  De to stole står for hver deres værdisæt, også selvom tingene er gået meget tilbage for det førhen så stolte Rusland.

Danmark

Danmark er et land der er meget stærkt formet og farvet og præget af sine omgivelser.  Man fristes til at introducere Mikaels 119.718. lov:

  • Jo mindre landet, jo mere præget af sine omgivelser er det.
  • Jo større landet, jo mindre præget af sine omgivelser er det.

Danmark er altså ikke stort nok til at rigtigt have sin egen identitet: i stedet låner vi danskere vores værdier og holdninger fra de omkringliggende lande i forholdet:

  • Mest fra de største, mindre fra de mindste.

Danmark er således som en spand maling hvori man har hældt en portion maling i fra hver nation vi sammenligner os med og bliver inspireret af, således at de store nationer har bidraget mest maling og de små nationer mindst maling.  Hvor USA er næsten rent blåt1, der var Sovjet jo næsten rent rødt.

Opsummering

Lad os kort opsummere hvad de to stole repræsenterer, så kan du måske selv begynde at tegne dig et billede af hvorfor artiklen hedder Mellem to stole:

Sovjet USA Danmark
Socialisme Kapitalisme Socialistisk kapitalisme
Solidaritet2 Egoisme Faldende solidaritet, stigende egoisme.
Gratis sygeforsikring til alle Gratis sygeforsikring til ingen3 Delvist gratis sygeforsikring til alle
Etpartistyre4 Topartistyre Flerpartistyre
Socialistisk diktatur Kapitalistisk demokrati Socialistisk demokrati
Guddom: ingen Guddom: penge Guddom: ingen -> penge
Forurening Forurening Økologisk forurening

Hvad mener jeg med "socialistisk demokrati"?  Omtrent hvad vi har i Danmark - selvom fascisterne (Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti) forsøger at efterligne deres amerikanske idébagmænd så meget som muligt, så er de med amerikanske øjne så ræve-røde, at en almindelig republikansk amerikaner næsten ikke kan forstå, at de danske partier gider at bruge betegnelser såsom "liberale" og "konservative".  For en amerikaner, så er man venstreorienteret hvis man vil have gratis sygesikring til alle og højreorienteret hvis man helst vil have at de fattige ligger døende i rendestenen.

Det er meget ironisk at en dåre som Anders Fjog Rasmussen kunne komme til magten i Danmark: han ville aldrig turde røre ved den gratis sygesikring som man har i Danmark, så hans bog "Fra socialstat til minimalstat" er mest af alt blot varm luft - hvilket tiden da også har vist.  Udover at have fået forgyldt en masse venner i den private sundhedsindustri, så har Fjog ikke flyttet Danmark en eneste centimeter tættere på det anti-ideal han foreskrev i sin visionsløse bog.

Konklusion

Konklusionen er såmænd bare, at den åh-så-unikke danskhed er en saga blott.  I virkeligheden er danskheden ikke andet end en gedigen portion bondskhed kogt sammen med en masse socialisme og en stadigt stigende mængde kapitalisme.  Hvilket også forklarer hvorfor danskheden er så afsindigt dødkedelig som den er (jeg kender folk der siger: "Lad dem dog overtage landet..." om indvandrerne, ud fra den synsvinkel, at danskheden er så kedelig, at den ikke er værd at bevare) - vi er bare et stort kulturelt sammenskudsgilde, hvor vi i mangel på indskud er begyndt at tro, at så må vi hellere prøve at efterligne amerikanerne.

Efterskrift

Det der fik mig til at skrive denne finurlige artikel var min evindelige surhed over, at Danmark er så åndsforladt, at man kun har delvist gratis sygesikring: medicin, tandlægebesøg, dyrelægebesøg, etc. koster penge ud af forbrugerens egne lommer, hvilket betyder at man har en tendens til at ikke få den behandling de skal have ofte nok (f. eks. tandlægeeftersyn og især dyrelægebesøg).

Notater

1Der findes skam enkelte fornuftige mennesker i USA, men de er få og fjerne fra hverandre.
2I min ordbog er solidaritet en mild form for altruisme.
3At éns arbejdsgiver betaler éns sygeforsikring kan jo ikke rigtigt kaldes at den er gratis - blot er den en del af lønnen for éns arbejde
4Det er nok en af de tre dybere årsager til Sovjets fald: diktatur, etpartisystem og ingen mulighed for at fyre folk der ikke gad yde deres.

Denne hjemmeside vedligeholdes af .  Copyleft (-) 2010-2012 Mikael Lyngvig.  No rights reserved. Siden hostes på www.UnoEuro.com.