Indledning
Jeg tænker tit på, at vores alles største fjende er vores egen magelighed. Den magelighed (dovenskab) som får os til at bare hytte vores eget og helt lade hånt om alle andres problemer og kriser. Den magelighed som får os til at gå igennem livet optaget af vores egne, halvt dyriske gøremål, alt imens vi negligerer de talrige sjæle ude i verden som har akutte, kroniske og kritiske problemer. Det har fået mig til at overveje om der mon ikke findes en eller anden psykologisk naturlov som går noget i retning af:
Individets indsats er omvendt proportional med dets magelighedsfølelse.Eller sagt med andre ord: jo mere magelig man er, jo mindre gør man for verden. Jeg har en metafysisk forklaring på hvorfor det er sådan, men den vil jeg ikke præsentere her af frygt for at mine læsere vil misforstå mig. I stedet vil jeg sige, at vi alle har et vedvarende, livslangt ansvar for at overkomme og undgå at blive fældet af magelighed. Ideelt set ville vi alle sammen lære fra barnsben, at magelighed er vores egen indre fjende. At magelighed får os til så stupide ting som disse:
- 80 procent af befolkningen tilbringer næsten al fritid foran fjernsynet. Tænk sig hvis de 80 procent af befolkningen brugte deres fritid på at arbejde for en bedre, kærligere og lykkeligere verden.
- 80 procent af befolkningen køber sig en bil og kører rundt i den, hvormed de bidrager aktivt til at hærge og ødelægge verdens engang rene og vidunderlige luft, af hensyn til deres magelighed.
- 80 procent af befolkningen bliver livslange og meget overbeviste materialister alene fordi det er hvad alle andre gør, og det er altid mere mageligt at gå med strømmen end imod den.
- 80 procent af befolkningen tror på alt muligt religiøst vås og ævl alene fordi det er mere mageligt at bare tilslutte sig en stor, eksisterende religion end det er at selv bruge hjernen og finde ud af hvad man egentligt, dybt nede, mener om tingene og så udleve sine egne holdninger og synspunkter.
- 80 procent af befolkningen stemmer på store, etablerede politiske partier alene pga. magelighed – det kræver en vis form for mod og indre styrke at turde stemme på de små og kloge.
- 80 procent af befolkningen anser rigmænd og deslige for store helte blot fordi de deres evindelige magelighed ikke har gidet overveje hvor rigmænd mon får deres penge fra: fra os andre.
- 80 procent af befolkningen går ind for at bevare status quo ene og alene pga. deres iboende magelighed: det kræver nemlig indre styrke og vilje, at arbejde for en ændring af status quo.
- 80 procent af befolkningen spiser kød og deltager dermed aktivt i at få myrdet et utal af uskyldige små dyr der ingenting har gjort. Det gør de primært pga. mageligheden der får dem til at frygte og ikke turde kaste sig i lag med ting såsom at leve vegetariansk og dyrevenligt.
Så hvad jeg siger, er, at hovedparten af befolkningen er fanget, styret og hersket af sin indre magelighed. Tænk f. eks. på familiemoderen der kører sine børn på McDårlig og giver sine børn et
elendigt, usundt, ernæringsfattigt måltid blot pga. hensynet til egen magelighed: børnene er vilde med at indtage ragelse, ja, de bliver endda opfostret med det fra alle sider af deres hverdag. Og hvorfor? Fordi vi mennesker er så magelige, at vi stort set intet gør for at ændre på den verden vi lever i. De fleste af os går bare med strømmen, konsumerer det ragelse som kapitalen serverer for os og undrer os så højlydt over at det hele går ad helvedet til.
Baggrund
Mageligheden er altså vores indre fjende som man altid bør bekæmpe i sig selv og alle omkring sig. Men samtidigt gælder det om at ikke gå amok i jagten på magelighed og dermed skabe et faktisk helvede for sig selv og sine omgivelser. Nogle mennesker, såsom især tyske katolikker, er benhårde overfor sig selv og kræver livet igennem det nærmest umulige af sig selv og deres omgivelser, hvormed de faktisk hjælper til at skabe så hårde livsbetingelser for sig selv og deres nærmeste, at disse næsten ufravigeligt før eller siden kollapser i et orgie af magelighed.
Hvordan håndterer man så sin indre magelighed? Jo, ved at tage fat i sig selv og sige: ”
Nu skal jeg nå noget!” Igen og igen og igen og igen og igen og igen, hele livet ud, tager man fat i sig selv og siger til sig selv, at man skal nå noget og derfor ikke vil spilde sit dyrebare liv med at sidde foran fjernsynet og glo på idioter der jagter en hvid kugle eller på dansende statsministerfruer eller hvad ragelse det nu er medierne serverer for én. Og hvad er det så, man skal nå i løbet af sit liv? At sætte et markant, varigt aftryk til det bedre på planet Jord: det er derfor vi er her, vi mennesker med vores dygtige fingre og nogenlunde brugbare sind. Vi er sat på Jord for at tjene Gud ved at gøre Jord til et absolut mere herligt og kærligt sted.
Efterskrift
Tja, jeg har ikke rigtigt haft lyst til at programmere på det seneste, så jeg tænkte at en moralprædiken måske ville være på sin plads. Kan du ikke forstå hvad jeg siger og hvorfor jeg siger det, så skriv endeligt til mig. Jeg elsker at få mail og sidder altid rede til at besvare lige netop dine spørgsmål.