Indledning
Mange af os tror på Gud, men kun et fåtal af os ser ud til at kæde dette sammen med, at forsøge at leve
for Gud. Og de fleste af de der vælger at hellige sig deres tid at forsøge at tjene Gud, ender faktisk op med at tjene Satan. Så det ser ikke alt for lyst ud med menneskehedens evne til at tjene Gud.
Hvorfor tjene Gud
Hvorfor skal man dog overhovedet tilstræbe at tjene Gud? Tja, det er faktisk et rigtigt godt spørgsmål. Der er to gode grunde - den altruistiske og den egoistiske. Den altruistiske grund er, at
hvis man virkeligt tjener Gud, så tjener man også Guds skaberværk. Dermed helliger man sig at tjene alle væsener, og objekter, i kosmos så godt som man nu kan. Dette dog indenfor rammerne af Guds natur: Gud er uendeligt kærlig overfor alt og alle, hvorfor éns forsøg på at tjene Gud
bør udmønte sig i, at man får den samlede kærlighed i kosmos til at vokse. Får man derimod den samlede kærlighed i kosmos til at blive mindre, tja, så tjener man i virkeligheden Satan. Men der er også den egoistiske grund: karma. Alt tyder på, at Gud således har flikket kosmos sammen at * avler *, hvor * er hvad som helst:
- Kærlighed avler kærlighed.
- Had avler had.
- Forståelse avler forståelse.
- Intolerance avler intolerance.
- Og så videre ad infinitum.
Så hvis man helliger sig at tjene det gode, altså Gud, så får man også en god karma tilbage i synet: man bliver simpelthen lykkeligere og fyldt med stærkere indre kærlighed til alt og alle.
Men derudover er der den bedste grund af alle: kærlighed
til Gud. Altså, at man elsker Gud så meget, at man gerne vil gøre hvad man kan, for at hjælpe Gud.
Hvordan tjener man Gud
Man tjener, så vidt jeg kan afgøre, Gud ved at forøge den samlede mængde kærlighed, ærlighed, frihed, lykke og forståelse i kosmos. Ikke ved at uddele gamle onde skrifter fra oldtiden, men i stedet ved at gå ud og gøre noget aktivt, konkret for at forøge alle gode ting i kosmos. Og ingen er vel endnu blevet lykkeligere af, at læse om hvordan jøderne forbander Babylons døtre og den slags ondskab?
Eksistentialisme
Det spørgsmål alle vi troende
burde spørge os selv, er:
Tjener jeg Gud eller Satan?
Og svaret er faktisk nemt at nå frem til. Hvis man tjener de absolut gode dyder i kosmos, såsom kærlighed, ærlighed, frihed, lykke og forståelse, så tjener man Gud. Tjener man ikke-gode ting, såsom had, løgn, ufrihed, ulykke og intolerance, så tjener man Satan.
Men det kan i hvert tilfælde føre til vildt vidunderlige ting, hvis folk en gang om måneden eller ugen spørger sig selv, om de vitterligt tjener Gud eller Satan. Selv har jeg lige udgivet min første bog. God er den måske ikke, men nu er den skrevet og udgivet. Havde jeg ikke spurgt mig selv, hvem jeg tjener, så ville bogen aldrig være blevet skrevet fordi det spørgsmål fik mig til at erkende, at jeg rent faktisk tjente Satan mere end Gud.