Indledning
Det er vist på tide, at jeg tager bladet fra munden mht. en af mine mange kæpheste: hvordan man går tur med en hund.
Baggrund
Hunden er menneskets bedste ven; langt bedre end andre mennesker som sladrer og taler bagom ryggen på én. En hund ved man næsten altid hvor man har vedkommende og en hund kan man altid regne med, at han eller hun er éns bedste ven. Dette forhold burde afspejle sig i hvordan vi mennesker behandler vores dyreslaver.
Den rette gåtur
Jeg ser tit folk som stresset og hæmningsløst trækker af sted med deres stakkels lille vuf. Her er det værd at huske, at hunde orienterer sig meget vha. duftspor og lugte og smage, hvorfor de altid bør gives rigeligt tid til at snuse og slikke og orientere sig som de gerne vil.
Kort sagt, så gælder følgende om at gå tur med en hund:
- Du går tur med din hund, ikke omvendt!
Det betyder i praksis, at du bør lade hunden bestemme tempoet, retningen og afstanden, når blot lige
du holder øje med trafikken. Når man går tur med en hund, så gør man det 100 procent på hundens præmisser, undtaget hvis hunden er i færd med at bringe sig selv eller andre i fare.
Derfor bør en hundeluftetur foregå som følger:
- Du tilgodeser hunden hans eller hendes trang til at blive luftet.
- Du tilgodeser hunden hans eller hendes trang til at snuse rigeligt til alle duftspor på vejen.
- Du tilgodeser hunden hans eller hendes trang til at slikke og mulle lidt over hvad han eller hun støder på.
- Du tilgodeser hunden hans eller hendes trang til at gå uden snor, i det omfang at han eller hun ikke stikker af.
Sagt med andre ord: når du går tur med en hund, så giv hunden al ret, al bestemmelse og al tid i universet. Om du kommer 10 minutter senere hjem, og hunden har haft en god tur, er langt bedre (karmatisk, reelt) end at du slæber af sted med hunden og trækker febrilsk i hans eller hendes snor, hver gang han eller hun snuser lidt.
Hunde fortjener simpelthen bedre end hvad en del mennesker giver dem. Da jeg endnu var psykotisk, der tænkte jeg tit, at hunde er "engle i en uventet form". Fordi det er præcist hvad de fleste hunde er: små, gode væsener for hvem kærlighed er så naturligt og ligetil, at vi afstumpede primater af mennesker næsten end ikke kan fatte det.