Forord
Denne artikel er langt fra færdig. Den er faktisk ikke andet end en gang rod. Men jeg offentliggør den fordi den er meget vigtig for mig og jeg dermed håber at have fundet en måde hvorpå jeg kan få samlet nok energi og fokus til at færdiggøre artiklen. Jeg undskylder på forhånd for artiklens ringe beskaffenhed.
Indledning
I denne artikel vil jeg forsøge at få manet spøgelset kernefamilien i jorden. Fordi det er et stygt, ondt, gement, åndssvagt og tåbeligt spøgelse som ingen plads burde have blandt mennesker. Klokken er mange, jeg er træt og jeg burde sove, så artiklen bliver formentligt afsindigt dårlig men gå bare frem efter hvad dit hjerte anviser dig.
Baggrund
I mange tusinde år har kernefamilien været ført frem som den ultimative og endegyldige familieform for mennesker. I hvert tilfælde her i vesten og alle andre steder hvor de semitiske religioner har fået smittet samfundet med kollektivt vanvid. Det er afsindigt sørgeligt, blandt andet fordi det er en af de faktorer der betyder, at verden i dag er ved at dø (jf. global opvarmning, forurening, overbefolkning, etc.). Faktorerne er blandt andet: semitiske religioner, ateisme, overbefolkning, kernefamilier, materialisme, penicillin, med videre. Siden jøderne spredte deres religiøse kræft til Europa, som spredte den videre til Amerika og resten af verden, har verden været plaget af en meget, meget ondartet form for kræft: den hvide mand. Vi ved faktisk alle, at den hvide mand, på den ene eller den anden måde, er ansvarlig for, at verden i dag er ved at dø. Men de færreste af os ser ud til at bruge væsentlig tid på at prøve at finde ud af, hvad det dog er, som gør den hvide mand til den hvide mand. Jeg har selv brugt en del tid på emnet og er nået frem til noget i den her retning:
- Den hvide mand skyldes blandt andet de semitiske religioner (især jødedom og kristendom).
- Den hvide mand skyldes blandt andet kernefamiliestrukturen (som skyldes ovenstående).
- Den hvide mand skyldes blandt andet en ateistisk, åndeligt blind skolegang.
- Den hvide mand skyldes blandt andet en teknologisk overlegenhed.
Punkt 4, den teknologiske overlegenhed, bliver normalt fremført som værende den primære faktor i at den hvide mand er den hvide mand, men hvis den hvide mand havde haft en anden livsfilosofi/religion, så ville den hvide mand aldrig have domineret og hærget og ødelagt verden sådan som han har gjort og fortsat gør.
Det er værd at nævne, at jeg har et indre billede af en sydamerikansk regnskovsstamme som har levet i fred med sine omgivelser i titusinder af år. Hvordan kan det være, at de har levet så fredeligt og kærligt sammen, uden at udvikle alle de sygelige fænomener vi kender fra vestlige familier? Jeg tror at forklaringen er, at de lever som en stamme hvor alle voksne er med til at opdrage børnene.
Teori
Lad os kigge lidt på teorien bag kernefamilier sat op overfor storfamilier. Lad os endda prøve at gøre det lidt matematisk. Lad os starte med følgende observationer:
- I en kernefamilie har poderne kun far og mor (to voksne) at spørge til råds.
- I en storfamilie har poderne alle de voksne (dusinvis af dem) at spørge til råds.
- I en kernefamilie har poderne kun valget imellem far og mor (af hvem de foretrækker).
- I en storfamilie har poderne valget imellem alle de voksne.
- Det er en sjælden kernefamilie hvor alle familiemedlemmer er på bølgelængde.
- Det er en almindelig storfamilie hvor alle er på bølgelænge med nogle andre.
- Børnenes barndomsvilkår gives normalt videre til deres egne børn.
- Børn i kernefamilier er normalt forholdsvist ulykkelige og fungerer ikke godt sammen med forældrene. Typisk udmønter dette sig i, at børnene flytter så tidligt de kan og kun kommer tilbage hvis tvunget til det af andre omstændigheder.
- Børn i storfamilier er normalt forholdsvist lykkelige og fungerer godt sammen med forældrene – alene af den grund, at de ikke går op og ned ad hinanden døgnet rundt, ugen rundt, året rundt. Typisk udmønter dette sig i at børnene ingen interesse har i at flytte hjemmefra (hvilket er et sundhedstegn!).
Matematisk kan man nemt, på en eller anden måde som jeg ikke lige formår at gøre det, vise, at sandsynligheden for at et barn i en storfamilie lærer alt hvad det skal lære er langt, langt højere end sandsynligheden for at et barn i en kernefamilie lærer det samme. Tænk over det på den her måde: når et barn vokser op i en kernefamilie, så har det maksimalt to (ofte fortravlede) rådgivere udi filosofi, religion, livsstil og så videre. Når et barn vokser op i en storfamilie, så har det måske ti eller tyve eller endnu flere voksne til at rådgive sig, hvorfor det får en så meget mere komplet og god oplæring i løbet af sine barneår. Der findes også et eller andet fænomen, som jeg ikke tror, har et navn endnu, som går ud på, at ethvert menneske specialiserer sig i forholdsvist få vidensområder. Når barnet kun har to voksne rådgivere, så er mængden af viden som de har specialiseret sig i meget, meget lille. Når barnet derimod har dusinvis af voksne rådgivere, så er mængden af viden som de dusinvis af voksne rådgivere har specialiseret sig i meget, meget større. Og det medfører altså at børn af en storfamilie får en langt bedre opvækst og oplæres langt bedre i livets vilkår.
Endeligt kan man sige, at børn af en kernefamilie altid rammes i en eller anden grad af, at forældrene er travlt optagede af at tjene til dagen og vejen. Børn af en storfamilie, derimod, har en langt større grad af ledige, frie, parate voksne til rådighed. Voksne som altid kan besvare ethvert af barnets spørgsmål og som alle kan hjælpe til at guide barnet således at barnet ultimativt bliver en god, kærlig, klog borger i samfundet.
I en typisk kernefamilie må familien overlade børnene til sig selv i kortere eller længere tidsrum, medens man i en typisk storfamilie ikke behøver at gøre dette. Dette har stor betydning for hvilke onde vaner poderne tillægger sig i deres barndomsår – hvis der altid er en kærlig voksen til stede, så kan barnet med det samme blive tilrettevist og vejledt, når det næsten ufravigeligt får lyst til at handle ondt. Overlader man derimod børnene til sig selv, så finder de ofte på alle mulige og umulige onde tricks og snedigheder som deres forældre ofte aldrig får kendskab til. Talrige er de unge knægte der har lavet alle mulige former for drengestreger med deres omgivelser fordi de ikke konstant blev holdt under opsyn indtil de fyldte 18.
Konklusion
Så hvad jeg siger, er, at storfamilier er langt, langt bedre for børnene. Og der ser ud til at gælde følgende regel for samfund:
Jo bedre børnene har det, jo bedre samfundet har det.Hvilket formentligt er årsagen til at vores vestlige samfund har det så dårligt: at børnene knapt kender deres forældre som andet end dominante pestilenser der er på nakken af ungerne dagen lang ELLER som ligeglade forældre der næsten aldrig ænser børnene.
I det ovenstående har jeg end ikke behandlet ting såsom kernefamiliens sårbarhed: tag f. eks. det tilfælde at en eller begge af forældrene bliver alkoholikere eller stofmisbrugere. Derudover er der også sårbarhed i tilfælde af et en eller begge af forældrene dør. På alle måder er kernefamilien en åndssvag opfindelse som vi formentligt skal takke de gæve kristne for at den er blevet indført i verden.