Indledning
Så er vi nået til kapitalismen – i min lille serie af kritik af forskellige ting og sager. Jeg skriver den rent for at hygge mig og udtrykke nogle af mine mange synspunkter. Statistisk set vil kun ganske få
kunne fatte hvad jeg siger - og chancen for at hvad jeg siger nogensinde kommer til at gøre en forskel nogen steder er så marginal at jeg gerne ville have den som rente på mine ikke-eksisterende lån.
Punkter
Indtil videre får du bare lige nogle punkter at tygge på. Sidenhen udbygger jeg dem måske til en egentlig artikel.
- Kapitalisme bygger på konkurrence. Konkurrence bygger på ”fjendskab” (modstandsforhold). Deraf følger, at kapitalisme bygger på sataniske værdier. Gud er kærlighed, enhed og frihed. Satan er det modsatte. Go figure.
- Kapitalisme bygger på konkurrence. Konkurrence betyder at alle kæmper imod alle, hvilket er det absolut mest uoptimale menneskeheden kan opnå. Folk har ofte svært ved at forstå dette, men tænk f. eks. på vidensdeling i et kapitalistisk system: der er næsten ingen. Hvorfor? Fordi alle er bange for, at de ikke selv scorer den store milliard, hvis de ikke holder kaje. Et godt eksempel på hvor nedrigt og infamt manglende vidensdeling er, er, at f. eks. øjenlæger der udfører laser-operationer på patienter ikke deler deres erfaringer på tværs af virksomheder. Det betyder igen, at den dårlige oplevelse den ene patient får hos læge A måske bliver gentaget sidenhen hos læge B. Kapitalisme hindrer, bremser og sløver den kollektive udvikling og tvinger hver virksomhed til at starte forfra fra bunden af i alle sager som den beskæftiger sig med.
- Kapitalisme bygger på grådighed. Grådighed er en af Satans kardinallaster. Kapitalisme bygger på at enhver forsøger at rage så meget til sig som overhovedet muligt – uanset omkostningerne for samfundet og menneskeheden og kosmos som helhed. F. eks. kan en mand som Maersk-McKinney Møller tjene milliarder af kroner, på noget så simpelt som at flytte ting fra A til B, uden at nogensinde give nogle af disse penge tilbage til menneskeheden (som helhed) , alt imens der ligger og sidder i millionvis af små børn i Afrika, Indien og andre steder i verden, som ingen hjælp og skolegang får.
- Kapitalisme bygger på grådighed. Talrige er de mennesker der har valgt at hemmeligholde gode idéer blot fordi de var bange for at de så selv ikke ville tjene på dem. Gud er altruistisk og immateriel, hvorfor det at stræbe efter at eje så meget som muligt, og skide på omkostninger deraf, er at tjene Satan. Og selv bibelen har forstået, at den der tjener Satan ufravigeligt tjener sin egen undergang.
- At kapitalisme er satanisme burde ikke komme som den store overraskelse. Tænk f. eks. på, at Satan er Egoisten, Ødelæggeren og den Grådige (der gerne vil opsluge hele kosmos). Kapitalisme er rendyrket egoisme og kig lidt på hvor meget ødelæggelse (af verden og dens natur) som kapitalismen har medført på de få hundrede år, hvor vi har kendt til denne samfundsform. Ja, rigtigt! Kapitalismen blev indført i 1700-grønlangkål – og siden da er halvdelen af kloden blevet udpint, udryddet og udslettet.
Anti-kapitalisme
Tilhængerne af kapitalisme ynder at indvende: ”
Jamen, kapitalisme er det eneste system der fungerer! Se bare på russerne og deres Sovjetunion.” Det er en ugyldig indvending. Alt hvad Sovjetunionen beviste, var, at russerne ikke formåede at skabe et fungerende socialistisk system. Og al begyndelse er svær. Kapitalismens grundtanke er ”
anarki og kaos og ulighed”. Socialismens grundtanke ”
enhed og orden og lighed”. Hvis man nu havde eksperimenteret med socialisme i 117 forskellige lande, uden at lege ”
monkey see, monkey do” (alle efterligner hinanden), så ville vi formentligt have set et fungerende socialistisk system på et eller andet tidspunkt. Derudover var Sovjetunionen præget af nogle markante strategiske fejltagelser: Stalin, uopsigelige ansættelser, oprustning, den kolde krig, imperialisme og så videre. Havde USA ikke bestået af millioner af onde, reaktionære psykopater, så ville USA have budt den nye stat, Sovjetunionen, velkommen i verden og så have kastet alle midler ind på at prøve at få den nye stat til at fungere godt og længe. Men i stedet gik USA ind i den kolde krig og tvang dermed, indirekte, Sovjet til at bruge 10-20 procent af sin produktion på militærlegetøj.
Det er sgu skammeligt, at man overhovedet kan få lov til at stemme uden at vide de ovenstående ting. I det hele taget kan jeg i dag godt forstå hvorfor Sovjetunionen ikke tillod højrepartier. Deres store fejl var bare, at de skulle have tilladt et vilkårligt antal venstrepartier – så de forskellige partier kunne se med forskellige øjne på hele situation Sovjet og så have kommet med gode, konstruktive forslag til hvordan man kunne gøre Sovjet til et endnu bedre sted at leve og være.