Indledning
Emnet for denne artikel er min opbyggede harme over hvor elendig og ringe en skole folkeskolen er. Igennem årene, siden jeg forlod folkeskolen, har jeg bemærket mig en række ting, som jeg synes der burde gøres langt bedre i folkeskolen.
Baggrund
Den nuværende folkeskole, enhedsskolen, er et resultat af at Ritt Bjerregaard, og måske andre, tilbage i 70erne forenede alle de danske skoler (realskolen, etc.) til en enkelt folkeskole. Idéen bag folkeskolen, at der skal være en enkelt skole for alle, er meget ædel, men måske ikke altid lige optimal i praksis. I praksis er det med skoler som det er med kirker: jo flere, jo mindre, jo bedre. Hvilket jeg nok lige må forklare: jo flere kirker der er og jo mindre de er, jo bedre. Det giver alsidighed og Gud elsker alsidighed
1 (hvilket måske er en af grundene til at den gudløse socialisme er så forhippet på at ensarte og masseproducere borgere, herunder ved at skabe et monster af en ensrettende og udvandende folkeskole).
Kritik
Af midlertidig mangel på evne til at strukturere mine synspunkter vil jeg blot skrive en lang liste af ting jeg er utilfreds med i folkeskolen:
- Folkeskolen er ateistisk. Det vil i praksis sige forblændet. Fokuseret på materielle goder frem for åndelige værdier. Enhver fornuftig skole bliver nødt til at undervise i Gud, dog forhåbentligt på en generel og universel måde der ikke er bundet til nogen bestemt religiøs overbevisning. Ideen er ikke at skabe små koranskolelignende monstre, men i stedet at skabe et sted hvor eleverne lærer, fra barnsben til afgangsprøve, at Gud faktisk findes og at det er helt fint at tro på Gud. Fordi den ægte, inderlige tro på Gud giver den enkelte en indre moralsk og filosofisk vejledning som ikke kan overgås af nogen form for indlæring. I dag fratager folkeskolen ofte børnene deres naturlige tro på Gud, hvilket efterlader dem som åndeligt trætte forbrugere hvis eneste glæde er en halv flaske vin fredag aften. Idéen er bare, at børnene lærer nogle få grundting, såsom at Gud findes, og så præsenteres for de eksisterende teorier om hvem og hvad Gud er: person i Himmeriget, Alt, menneske på Jord, etc. Idéen værende, at alle børn får lov til at leve med deres kærlighed til Gud og alligevel får den fulde frihed til at tro på Gud på den måde som de finder mest behagelig og rigtig.
- Folkeskolen bruger for store skoleenheder, både med hensyn til antal elever pr. klasse og med hensyn til antal klasser pr. skole. En klasse bør ikke være større end maksimum 10 elever. En skole bør ikke være større end at der maksimum er 50 elever. Dette sikrer at alle kender alle og at der er et godt sammenhold, hvilket igen stærkt reducerer de aktuelt meget store problemer med mobning og deslige. Et andet problem med store skoler er, at Mikaels 119.417. lov, ”The more people, the less morals.”, betyder, at børnene bliver filosofisk og moralsk afsporede allerede fra helt unge. Det betyder i praksis, at når der er mange børn i skolerne, så er der så mange flere børn hvorfra de små poder kan lære unoder – endda så mange, at det i mange danske skoler ligefrem er in og hip at være sej og lave mange unoder. I små skoler er der kun et par brodne kar, men i store skoler er der mange af dem.
- Skolen bør lære de ældre elever at tage vare på og holde udkig efter og hjælpe de små elever. Dette er en ting som er så grundlæggende, at det er helt ufatteligt, at man endnu ikke har sat det på skoleskemaet.
- Folkeskolen spilder alt, alt, alt for meget tid på hardcore videnskabelige discipliner såsom matematik og fysik og deslige. Faktum er, at 99 procent af befolkningen aldrig får brug for over 90 procent af hvad de lærer i folkeskolen. I stedet skulle skolerne fokusere på medmenneskelige discipliner såsom pædagogik (nyttigt for enhver forælder og for ethvert menneske), psykologi (nyttigt for ethvert menneske), dyrepleje (nyttigt for enhver ”hyrde” – se min artikel om hyrdefolk for mere information), madlavning (alle mennesker spiser tre til fem gange om dagen), immaterialisme (Jord ville være så meget rigere, hvis alle folk frasagde sig ejendomsretten), og faget Menneske som alene handler om ting og sager som hvordan man dater, hvordan man vurderer om en given person er den rette for én (til et længerevarende forhold), hvordan man går til jobinterviews, hvordan man skriver ansøgninger, hvordan man stemmer, hvordan man læser love, og så videre. Derudover skulle fokus være på, at lære folk engelsk som det primære sprog og deres nationale sprog (dansk) som det sekundære sprog. Dermed klargør Danmark, og alle andre lande, sig til en forenet, harmonisk Jord, hvor alle taler flydende engelsk. Til gengæld skal obskure og næsten uanvendelige fag som tysk, fransk og deslige lægges på hylden således at de blot bliver til valgfri fag uden merit.
- Alle elever burde lære at programmere i C#. Dette på et meget lavt plan, hvor de lige lærer at lave nogle meget enkle datalogiske løsninger. Formålet er ikke at lære eleverne datalogi, men at åbne op for den analyserende og modellerende del af deres hjerne. Faget datalogi bør helt erstatte nutidens matematik – dog kun på valgfrit niveau udover det indledende år (jeg har ingen intentioner om at tvinge alverdens stakkels piger til at sidde og lære datalogi i 10 år).
- Alle elever burde kunne vælge hvad de vil lære. F. eks. skulle der være klart praktiske og klart teoretiske (boglige) fag, således at eleverne helt frit kan sammensætte hvad de gerne vil lære. Nogle af os er altså bare boglige medens andre af os er praktiske.
- Folkeskolen er alt for lang. Det ser ud til at der er gået en slags prestige i at have de længste uddannelser rundt omkring i de forskellige lande. I virkeligheden skulle folkeskolen laves så den kun varer 5 år, hvorefter eleverne kan vælge en praktisk eller boglig overbygning (som er valgfri), således at de kan opnå 10 års undervisning, men altså differentieret således at hver elev får tilgodeset sine særskilte og unikke behov. Jeg taler ikke om at der skal skabes grene, men blot om at eleverne selv kan vælge deres fag – f. eks. for 50 procent af skoletiden.
- Dagene er for lange. Eleverne burde ikke lære i mere end 4 timer hver dag. Efter det er eleverne udkørte, hvilket jeg er overbevist om (sammen med de 9 års skolegang) er den primære grund til at danskere er så åndeligt udkørte og psykologisk trætte allerede som ganske unge2. Fordi skolen simpelthen slider eleverne op, inden de når at komme i kontakt med det virkelige liv.
- Der skulle være gratis og fælles morgenmad og frokost. Dette sikrer at alle elever lærer at spise fornuftigt og til tiden, uanset hvor dårlige vaner deres forældre har, hvilket igen sikrer at alle elever er mentalt og fysisk klar til at lære.
- Der skulle være en god, grundlæggende indføring i psykiske sygdomme, således at eleverne kan genkende disse i sig selv og i andre. Dette kunne gøre som en del af faget Menneske.
- Ideelt set ville der være mindst en lærer til hver elev i klassen, men det er jo desværre ikke realistisk. Men to lærere pr. klasse burde være realistisk.
- Undervisningen bør være individuel, således at dygtige elever kan trække i 5. gear, mens mindre dygtige elever trækker i 1. gear. Dvs. at de dygtige elever bør have mulighed for at læse forud for de andre elever, hvor de mindre dygtige elever bør have mulighed for at læse bagud for de andre. Dette gøres ved at hver elev selv vælger hvilke kurser han eller hun vil deltage i, lige undtaget et minimalt sæt af obligatoriske kurser som alle skal tage og bestå. Derudover har hvert kursus nogle krav som skal opfyldes (f. eks. at andre kurser er beståede) inden den enkelte elev kan tage kurset.
- Læseplanen er for stram; Gud foretrækker ganske åbenlyst et alsidigt, mangfoldigt kosmos. Det bør også afspejle sig i læseplanen, hvilket igen betyder, at hver enkelt skole skal have lov til at fastsætte i hvert tilfælde 25 procent af læseplanen. Så får man idrætsskoler, naturskoler, lægeskoler, computerskoler, og alle mulige spændende skoler der passer lige præcist til hvad eleverne interesserer sig for. Dermed får man kompetenceudviklet de unge allerede mens de er børn – altså imens de er mest lærenemme – og derved vinder hele samfundet enormt thi faktum er, at man lærer langt, langt hurtigere og dybere hvis man selv er interesseret i emnet.
- Børnene bør have muligheden for at læse 3 år i udlandet (på det offentliges regning).
- Undervisningen bør i langt, langt højere grad indbefatte ”naturlig biologi” (ikke klinisk biologi), således at børnene lærer, at alle levende væsener er et vidunder i sig selv – i stedet for at lære det latinske navn på kønsorganerne på en indonesisk kornlarve. Det vil sige, at indgangsvinklen til biologi helt skal ændres, så den tager udgangspunkt i hvor herlige og vidunderlige alle livsformer er, i stedet for at lære ungerne videnskabens idiotiske sterile og kliniske syn på alt biologisk.
- Undervisningen bør direkte lære børnene hvordan de behandler dyr godt. Det kan ikke alle finde ud af fra begyndelsen af. Og især kan ikke alle forældre finde ud af det, hvorfor ungerne nogle gange lærer nogle dårlige værdier og væremåder fra deres forældre – med mindre skolen træder til.
- Undervisningen bør ruste børnene til at blive gode (kærlige, ærlige, herlige) forældre ved at lære dem at elske alt og alle i alle sager.
- Undervisningen bør direkte lære alle børn, at Satan er en faktisk, telepatisk fjende i kosmos som kan, vil og gør gå ind og pille ved deres psyker, således at de får underlige, ubehagelige, tåbelige og endog onde indfald. Børnene skal lære at modstå den slags indfald, hvilket de kun kan lære ved at være bevidste om at de findes. (Hov, der tabte jeg dig vist. Men jeg mener det i fuldt alvor!)
- Undervisningen bør direkte lære alle børn, at modstå gruppepres. Dette foregår ved at eleven sættes iblandt 5-10 andre elever som så skal overtale eleven til at gøre et eller andet. Eleven må så ikke, under nogen omstændigheder, lade sig overtale. At kunne modstå gruppepres er en uvurderlig evne når man skal forsøge at bevare sin integritet i denne tragiske verden.
- Undervisningen bør direkte lære eleverne at de fleste store tænkere var troende. F. eks. Gandhi, Newton, Einstein, Jesus, Buddha, etc. Dette er vigtigt for at eleverne forstår, at det er godt at være troende (troende, ikke idiotidyrker, altså religiøs).
- Undervisningen bør direkte lære hver enkelt elev, at vejen til personlig lykke fører væk fra ejendom.
- Undervisningen bør direkte lære eleverne, at sige nej til ansvarsområder som de ikke har evner og/eller forudsætninger for at opfylde, så at man undgår alle de systemnassere der sidder rundt omkring i landet og udgiver sig for ledere eller politikere, m.m., blot fordi de ved en fejltagelse fik tilbudt posten. Systemnasserne koster samfundet, herunder det private erhvervsliv, enorme ressourcer hvert år fordi de er årsag til et enormt spild og et enormt urealiseret potentiale.
- Skolen burde gøre brug af en ensartet, behagelig skoleuniform (dvs. en skoleuniform i bomuld og lignende naturmaterialer3) således at eleverne lærer at vurdere hinanden på evner og personlighed frem for på modetøj og dingenoter. Samtidigt skulle det være forbudt at medbringe nogen som helst form for ekstraudstyr såsom mobiltelefoner, ure, og andre dimser i skolen. Alt hvad der af eleverne kunne bruges til at konkurrere indbyrdes, også inkl. øreringe og våben, bør være forbudt. Skolen skal således levere 100 % af hvad eleverne har brug for i løbet af skoledagen – ganske som man forventer det samme af en del virksomheder (de som også leverer arbejdstøj).
- Skolen bør have en fast udflugtsdag hver uge for hver klasse, således at alle eleverne kommer rundt og får set nærområdet, samt de vigtigste åndelige og kulturelle attraktioner, og samtidigt får lov til at koble lidt af.
- I det hele taget bør fokus være, at ikke overbelaste ungerne med unyttig og ubrugelig viden.
- I det hele taget bør fokus være, at gøre skolen så behagelig og dejlig for ungerne, at de nyder og elsker at komme der og kommer der af egen fri vilje og ikke blot fordi de er bange for konsekvenserne af at ikke møde op.
- Ligesom man indenfor forretningslivet taler om kerneområder, så bør skolen også finde disse (se ovenfor) og holde sig til dem. Væk med geografi, matematik, tysk, historie, etc. og ind med Menneske, datalogi, regnskab, psykologi, pædagogik, madlavning, (valgfri) husbestyrelse, (valgfri) håndværksfag (kombineret tømrer, snedker, elektriker, etc. fag), (valgfri) iværksætterkursus. Altså bør fokus også være, at give eleverne nogle evner og håndværk som de rent faktisk kan forventes at komme til at bruge i løbet af deres liv. Tænk lidt over hvor mange mennesker der løser en 2.-gradsligning efter at de har forladt skolen: måske 0,5 promille. Tænk lidt over hvor mange mennesker der får brug for at lave mad efter at de har forladt skolen: måske 80 procent.
- I det hele taget bør den idiotiske idé med at forberede alle til at gå på universitetet tages ud af det hele når man designer fremtidens skole. Det er kun en lille bitte del af menneskeheden som kan og vil gå på universitetet, hvorfor det er absurd, at universiteternes optagelseskrav indirekte dominerer alle discipliner i folkeskolen – og gør livet til et helvede for de fleste elever, blot fordi de skal opfylde nogle krav til at kunne komme i gymnasiet/HF, så de sidenhen kan komme på universitetet.
- Væk med karaktererne i grundskolen. De bruges alligevel kun til at komme ind på en videregående uddannelse. Og alle bør have adgang til en videregående uddannelse (hvor de blot bør gives karakteren "bestået" eller "ikke bestået"). Karakterer forårsager stress i de små poder ved det, at poderne bliver mentalt fastlåste i en tankegang hvor karakteren er det eneste der tæller – uanset hvilke ofre de selv må yde. Desuden lærer karakterer poderne at vurdere hinanden på nogle simple tal - en forfærdelig og afskyelig ting!
- Skolen skal lære børnene alt det som de vil få brug for i livet. Væk med antagelsen om, at deres forældre lærer dem en masse uskrevne og usagte ting. Mange forældre er fattesvage moroner der intet fatter livet igennem, hvorfor det er skolernes opgave at sikre at alle elever lærer alt hvad samfundet gerne vil have lært dem – herunder også ting såsom at det ikke er i orden at begå kriminalitet, såsom hvordan man håndterer det, hvis man selv, eller andre nær én, bliver psykisk syg, og så videre. Skolen skal f. eks. lære eleverne at klæde sig godt på i al slags vejr. Mange danskere klæder sig ikke ordentligt på om vinteren, hvorfor de fryser og hader det kolde klima. Klæder de sig ordentligt på, så er vinteren slet ikke så slem og man kan gøre mange ting udenfor.
- Skolen skal f. eks. udruste hver enkelt elev med en god moral (ikke bibelsk moral, men absolut moral) fordi det er noget som rigtigt mange forældre ikke formår at gøre.
- Flere tilføjes som jeg kommer i tanker om dem.
Det at spare på skolen er ultimativt at spare på samfundet. Og sparer man på samfundet, så får man et dårligt samfund (f. eks. med alkoholisme, materialisme, nihilisme, satanisme og ateisme). Børnene er og bliver samfundets allerstørste ressource, hvorfor der ingen grænser er for hvor meget det er godt at hælde efter børnene. Teoretisk set findes forældre for at skabe de bedst tænkelige rammer for deres børn. Anden funktion har de ikke, rent biologisk, hvorfor det er totalt absurd, at vores moderne samfund afsætter så lidt ressourcer til børn – og alligevel kan finde penge til at forbedre noget så passé og ubrugeligt som kongeslottet, forsvaret, kunstmuseer og så videre.
Indtil ovenstående er implementeret (formentligt aldrig), kan jeg kun anbefale folk, at sende deres børn i en privat skole, hvor forældrene har indflydelse på hvad børnene lærer og hvor mange elever der er i hver klasse/skole.
Efterskrift
Alle mennesker burde skrive en artikel som denne her. Og så burde alle verdens lande samle alle disse artikler sammen, kombinere dem, generalisere dem, optimere dem og så endeligt udarbejde en plan over hvad der skal ændres i grundskolen, for at Jord igen kan komme ind på Vejen. Fordi folkeskolen, dvs. grundskolen, er den allervigtigste institution vi har på Jord.
Fodnoter