Indledning
Der er jo nok at tage fat på i min lille, stort set ulæste serie om kritik af forskellige samfundsorganer. I denne artikel skal vi kigge lidt nærmere på fængsler - og den idiotiske tankegang der ligger til grund for dem.
Baggrund
Et fængsel er et "ubehageligt" sted hvor man stopper folk der overtræder loven ind i kortere eller typisk længere perioder. Her får de så lov til at sidde og rådne op, uden at man rigtigt gør noget for at få dem til at ændre kurs i livet. Resultatet er, at de fleste fængsler har to primære funktioner:
- At forbitre de straffede yderligere, således at fremtidig kriminalitet er overordentligt sandsynlig.
- At etablere kontakt mellem forskellige straffede som så i fremtiden kan begå ny kriminalitet.
Udgangspunktet for fængsler hedder
middelalderen. I middelalderen var man virkeligt primitiv i sin tankegang (da Jesu Kirke jo herskede uimodsagt). Som f. eks. fandt man på, at kun kongen måtte drive jagt i de store, lækre, vildfyldte skove og at menigmand kun måtte drive jagt i mindre, knapt så gode skove. Det var der jo selvfølgeligt nogle gode sjæle der satte sig imod, hvorfor de drev jagt i "kongens" skove - med det resultat til følge, at kongen og hans talrige lakajer blev vrede og derfor satte de pågældende i fængsel. Dengang var et fængsel en kælder under et slot eller et tårn. Der sad de fængslede, som egentligt var helte, og blev affodret med dårligt brød og vand. Idéen var, at man kunne knægte alle de der gik imod den kongelige "autoritet" ved at idømme dem lange, lange fængselsstraffe så folk simpelthen ikke
turde tage for sig af "kongens" vildt. Mordere og den slags aflivede man normalt forholdsvist hurtigt og relativt humant ved at hænge, halshugge eller strangulere dem.
Sidenhen opstod begrebet "retssamfundet" - som dybest set er et orgie i smålighed og emsighed, hvor staten/nationen påtager sig opgaven med at hævne sig på vegne af de krænkede, uanset hvem og hvornår de krænkede er. Idéen værende, at man skulle opnå en eller anden perfid form for retfærdighed ved at staten/nationen gik ind og straffede de som overtrådte landets forskellige love. Havde nogen lyttet til Jesus, så ville de vide, at den eneste vej frem overfor syndere er, at tilgive dem. Men det havde hverken folket eller Jesu Kirke tid til at beskæftige sig med. Så man slog ind på en langvarig kurs, hvor samfundet fik til opgave at straffe de der gjorde ting som samfundet fandt uacceptable. På intet tidspunkt gjorde man sig nogle forsøg på at faktisk
forstå de mennesker der overtrådte lovene. Med arven fra middelalderen, gjorde man bare alt hvad man kunne for at sikre sig, at lovovertræderne blev krænket i en grad der var sammenlignelig med den grad hvormed de selv havde krænket andre: altså er retssamfundet eller retsstaten dybeset set blot en ugudelig hævner hvis eneste motiv er, at sikre at Hr. og Fru. Danmark ikke fik ondt i røven over, at de enkelte lovovertrædere blev behandlet for godt.
Gud
Vi skal lige ind på det følsomme emne Gud. Amerikanske fængsler har igen og igen vist, at folk der oprigtigt kommer til troen på Gud også ændrer sig tilsvarende - på den gode måde. Så som minumum burde fængsler bruge betydelig energi på at forsøge at lære de straffede om Gud, herunder at det er helt fint og okay at tro på Gud (selvom mange stakler skammer sig over at gøre dette), så de straffede kom til troen på Gud og derfor "af sig selv" begyndte at rette sig op. Intet er så effektivt til at vejlede en sjæl som den dybe, oprigtige tro på Gud.
Undervisning
I stedet for at spilde de straffedes tid med at samle klemmer og lave nummerplader, så burde man kun spilde halvdelen af de straffedes tid med dette. Den anden halvdel kunne man snildt bruge på gode, opbyggelige kursuser i Gud og absolut moral. Kort sagt:
- I stedet for at straffe folk, så burde man oplære folk, så de kom ud af fængslet med langt mere end de bragte med ind.
Efterskrift
Den er lidt mager, den her artikel. Måske jeg udvider den en anden dag. Nu er grunden lagt og så kan det være, at der opstår en jungle af gode, brugbare idéer som så en dag kan fylde hele grunden ud i et frodigt, alsidigt, herligt virvar af liv og idéer.