Indledning
Demokratiet bliver jo ofte fremført som den ultimative styreform. Tåber som George Walker Bush (den forrige præsident i USA) fremfører demokratiet som løsningen på alle problemer i den kendte verden. Dette åbenlyst uden at have foretaget blot en halvformel analyse af hvad demokrati er. Som Jesus sagde til os: "
Kend træet på dets frugter." Og hvad er dog demokratiets frugter? Lad os kigge nærmere på dette spændende spørgsmål og andre lignende ting omkring demokratiet.
Baggrund
Demokratiet er en oldgammel styreform der først blev opfundet i oldtidens Grækenland. Deres form for demokrati var dog helt anderledes end vores form for demokrati. Deres demokrati var et åbent demokrati hvor enhver borger (ikke slave og ej heller kvinde) kunne træde frem i den lovgivende forsamling og der fremlægge sine synspunkter, sine forslag og sine idéer. Sidenhen, som antallet af mennesker voksede, blev denne form for demokrati mere og mere upraktisk – formentligt fordi man blev træt af at alverdens landsbytosser drog til ”tinge” og der fremlagde deres idiotiske forslag. Grækernes demokrati var således ikke et repræsentativt demokrati, hvilket vores er. Men som sådan har grundlaget for demokratiet, at flertallet bestemmer over mindretallet, været uændret i ca. 2.500 år.
Træet
Jesus siger til os, at vi skal kende træet på dets frugter. Det er et ufatteligt vist råd som han formentligt har lært fra sin stedfader Josef (om end det da ikke er umuligt, at Jesus selv fandt på det). Det råd betyder, at vi skal gøre os bevidst om hvilke ”træer” (strukturer, organisationer, grupperinger, etc.) der er omkring os, og om hvilke ”frugter” de giver – altså hvad resultatet af deres gøren og laden er. Og demokratiet er en oplagt kandidat til at blive betragtet som et træ hvis frugter vi vil undersøge. Lad os kort opridse træet demokratiet:
- Demokrati betyder at flertallet bestemmer over mindretallet.
- Demokrati (i vores variant) betyder at tilfældige fremmede vælges til at varetage vores interesser.
- Demokrati (i vores variant) betyder at flertallet af repræsentanter udpeger statslederen.
- Demokrati (i vores variant) betyder at flertallet af repræsentanter råder over alles fælles økonomi.
- Demokrati (i vores variant) betyder at flertallet af repræsentanter har den lovgivende myndighed.
- Demokrati (i vores variant) betyder at samfundet skrues sådan sammen, at der er plads til flest muligt forskellige etniske, religiøse, kulturelle, nationale, etc. grupperinger i samfundet. Det er i stærk kontrast til grækerne, der ofte lavede love der forbød specifikke grupperinger i samfundet. F. eks. blev Sokrates jo tvunget til at drikke gift fordi hans meninger var upopulære hos politikerne.
- Demokrati (i vores variant) betyder at der er en tredeling af samfundets myndigheder: den lovgivende, den dømmende og den udøvende magt. Den slags kendte grækerne intet til.
Lad os nu gå igennem hvert af disse syv punkter og kigge på dem et for et.
Punkt 1: Flertallet bestemmer over mindretallet
Kun en styreform er mere uretfærdig, overfor ikke-magthaverne, end demokratiet: feudalismen. I feudalismen bestemmer nogle ganske få, udvalgt efter tilfældige biologiske linjer, over alle sammen. I demokratiet styrer flertallet over mindretallet. Hvilket betyder, at mindretallet konsekvent er uden for indflydelse. Hvilket igen betyder, at op til næsten halvdelen af befolkningen kan være sat uden for døren og dermed ikke have nogen reel indflydelse på deres land og deres situation. Det er sådan situationen er oftere og oftere verden over: igen og igen ser man en fordeling på 52 procent vs. 48 procent, eller noget der ligner. Det betyder i praksis, at demokratiet hensynsløst og uretfærdigt mosler det store mindretals indflydelse. I Danmark er vi så vant til den situation, at vi end ikke ænser den længere. I USA, tror jeg, er det forholdsvist nyt, at fordelingen er så tæt som den er (jf. Bush/Gore præsidentvalget i 2000), men det er i hvert tilfælde et fænomen man ser oftere og oftere. Og hvad betyder det i praksis? Det betyder, at demokratiet er en forbandet uretfærdig styreform. Det betyder, at i et land som Danmark, så er op imod 3 millioner mennesker sat uden for indflydelse i en periode på 4-8-12 år, hvad enten det går den ene eller den anden vej. Det betyder i praksis, at den tabende sides borgere degraderes til ikke-borgere i en årrække hvor de er uden nogen egentlig indflydelse – også selvom de udgør helt op til 49,99 procent af befolkningen. Og det er jo absurd! Absurd at så primitiv og elendig en styreform bliver udbredt overalt på Jord som var den Guds gave til menneskeheden. Demokrati stinker! Så enkelt er det. Demokrati er ”fint” når der er et lille bitte mindretal, på måske 2-5 procent, også selvom det ikke engang er tilfældet dér. Uanset hvordan og hvorledes, så er demokrati så primitivt og elendigt, at kun vi mennesker fra Jord kan være stolte af det. Den eneste styreform vi burde stille os tilfredse med er en styreform hvor alle borgere får fuld indflydelse hele tiden. Og intet mindre end det burde vi stille os tilfredse med! Også selvom jeg ikke lige nu kan se hvordan vi skal opnå det mål. Indtil da må vi slå os til tåls med demokrati, dog holdende det i hu, at demokrati er langt fra perfekt – og ikke totalt super duper perfekt som f. eks. George Walker Bush påstår. At flertallet bestemmer over mindretallet betyder, på godt dansk, at flertallet dominerer flertallet.
Hvilket minder mig om: hvorfor er der så lidt målrettet forskning i at forbedre samfundet som helhed, når nu vi alle ved, at vi står i lort til halsen pga. vores dårlige samfund? Planeten Jord er p.t. døende, som f. eks. de tidlige dødskramper i form af global opvarmning viser, men alligevel har menneskeheden endnu ikke erkendt, at der er et eller andet fundamentalt galt med demokratiet og kapitalismen – og at de to i forening næsten sikkert vil bringe kloden i fare.
Punkt 2: Tilfældige fremmede styrer os
Det andet afskyelige punkt ved demokratiet er, at tilfældige fremmede styrer os. Det vil sige, at enhver kan træde frem for folket, iført sit pæneste slips, give dem et hav af løgne og derefter blive valgt til repræsentant for folket. Fordi folket er ikke gode til at vælge ledere. Det har årtiers erfaring med alverdens mere eller mindre korrupte og mere eller mindre falske politikere vist. Det er meget sjældent at den almindelige, fornuftige, kloge mand eller kvinde på jorden får en chance for at komme ind i politik. Fordi at være politiker i et repræsentativt demokrati kræver simpelthen en eller anden form for sygelig selvforherligende attitude som man heldigvis ikke finder i det store flertal af befolkningen. I stedet for at have et repræsentativt demokrati hvor tilfældige landsbytosser kan stille op og blive statsministre, så burde vi have et meritokrati: en styreform hvor folk vælges efter deres faktiske og virkelige resultater, frem for efter deres slipsefarve og deres falske smil, gerne kombineret med en visdomstest der måler hvor gode de enkelte politikere er til at vælge og handle på vegne af kosmos frem for blot på vegne af en nationalstats fiktive interesser.
Punkt 3: Flertallet udpeger statslederen
At flertallet udpeger statslederen betyder i praksis, at statslederen udpeges efter en formel hvor alene hans eller hendes position tages i betragtning, ikke hans eller hendes evner. Og hvordan opnår han eller hun sin position? Primært ved at være en trofast partisoldat igennem mange år. Så vi har altså at enhver ukendt idiot kan komme ind i politik, blive et loyalt og trofast medlem (en der retter sig ind og giver køb på sin egen integritet) og derefter, hvis vindene blæser den rigtige vej, blive statsleder. Som minimum burde man kræve en klogskab (ikke IQ!) på 150 eller derover af statslederen. Når Bush og Fogh kan blive valgt til statsledere, så er der sgu noget galt med systemet! Problemet her ikke værende personernes partipolitiske orientering, men alene personerne selv. Bush husker vi alle som manden der gav os finanskrisen og Fogh husker vi alle som manden der gentagne gange løj overfor folket, om sit fremtidige job som NATO mand, og alligevel blev belønnet med en fremtrædende post i internationalt regi.
Punkt 4: Flertallet råder over alles fælles økonomi
Dette punkt er et af hovedproblemerne i nutidig demokrati: flertallet råder fuldstændigt over alles midler. Det betyder f. eks. at 51 procent af landets folkevalgte repræsentanter råder over 100 procent af landets midler. Hvilket igen betyder at f. eks. 49 procent af landets borgere slider og slæber for at finansiere en politik som de ofte er meget stærkt uenig i. Og det er jo helt hul i hovedet! En god styreform må, som minimum, sikre, at hver enkelt borgers skatter kun går til at støtte projekter som borgeren selv ønsker støttet – måske undtaget visse kerneområder som enhver borger, pr. lov, er forpligtet til at støtte. F. eks. sygehusvæsen, skolevæsen, politi, retsvæsen og forsvar.
Punkt 5: Flertallet har den lovgivende myndighed
Dette betyder i praksis at vi får flere og flere hovsa love og at lovene primært bliver dikteret af aggressive journalister hvis eneste formål er, at få kastet så meget lort som muligt i hovedet på deres læsere. Med mikrodemokrati, beskrevet løst nedenfor, kunne man lave det sådan, at mindst 75 procent, eller mere, af vælgerne skulle være enige for at en lov kunne blive gennemført. Dette dog indenfor rammerne af en højere lov, såsom en stærk revideret grundlov, således at folket ikke kunne vedtage at øl skulle være gratis og den slags idioti.
(Her mangler punkt 6 og 7. Måske jeg får dem tilføjet en dag.)
Digitalt demokrati (mikrodemokrati)
Nu mangler vi så bare den store, forkromede løsning på hvordan og hvorledes vi får tingene tilbage på rette spor igen: får fundet på noget bedre end det repræsentative demokrati. Svaret er meget nyt og var ikke en faktor vi kunne bruge for blot 10 år siden: Internettet. Kort opsummeret, så er løsningen, at vi helt afskaffer politikerne og går over til digitalt demokrati, hvor hver enkelt borger har fuld stemmeret i alle sager til alle tider. Ganske enkelt gør vi følgende:
- Folketinget fyres.
- Ministre, herunder statsministeren, bliver folkevalgt direkte for en periode på to år af gangen (og kun ret til at sidde i max. fire år).
- Hver borger i landet får en stemmesignatur lig den NemID (måske den samme).
- Hver borger får et kursus i at bruge den hjemmeside hvorpå man stemmer (f. eks. www.borger.dk).
- Alle lovforslag lægges ud til afstemning. Efter samme devise i alle tilfælde: hver lov ligger frit fremme i tre uger, hvorefter der er en uges afstemning om loven, med mindre der gøres betydelige og brugbare indvendinger imod og/eller tilføjelser til loven under fremlæggelsen. Bagefter sammentælles stemmerne (automatisk) og det afgøres om loven er vedtaget. Sammen med loven er et rationale som på 5-10 A4 sider forklarer lovens hensigt, tilsigt, formål, begrænsninger, hensyn, undtagelser og så videre, så folk nemt og hurtigt kan få overblik over loven og selv kan komme med rettelser, indsigelser, forbedringer og så videre (efter regler endnu mangler at blive anvist).
- En lov kan kun vedtages hvis 75 procent eller mere af befolkningen stemmer for den.
- Love har et geografisk område tilknyttet således at kun de borgere der har fast bopæl indenfor det pågældende geografiske område kan stemme på love der vedrører det område. F. eks. skal grønlændere ikke kunne stemme i danske forhold og danskerne ikke kunne stemme i grønlandske forhold. F. eks. skal sjællændere ikke kunne stemme om en ny regionsfinansieret letbane i Århus, mens jyderne ikke skal kunne stemme om en ny regionsfinansieret undergrundsbane i København.
- Hver borger allokerer (dele af) sin skat som han eller hun gerne vil have den allokeret. F. eks. kan borger A vælge at allokere 100 procent af sin skat til skolesystemet, hvor borger B vælger at allokere 25 procent til skolesystemet, 10 procent til forsvaret, 30 procent til sundhedsvæsenet og resten til ældreplejen. På den måde ville økonomien i samfundet afspejle hver enkelt borgers indstilling – hvilket ville lægge op til, at flere borgere engagerede sig langt mere i samfundets tarv.
Hov, det var jo ikke så godt. Nu fik jeg lige fremhævet digitalt demokrati som den endegyldige løsning på alle vores problemer. Se, det er en nem fælde at træde i. Nej, digitalt demokrati er ikke den endegyldige løsning på alle vores problemer, men den ville klart stille os alle sammen langt, langt bedre end førhen. Og jeg er ikke alvidende, hvorfor jeg p.t. ikke kan se noget bedre end digitalt demokrati. Men givet er, at hvis vi nu først indførte digitalt demokrati, så kunne vi sidenhen finde en god, gedigen, brugbar, pålidelig måde at løse demokratiets grundproblem: at flertallet bestemmer over mindretallet. I første omgang ville vi i hvert tilfælde få elimineret de populistiske og falske politikere som jo er årsagen til at flere og flere får mere og mere lede over hele demokratiet og derfor undlader at stemme.
Det eneste virkelige problem der er ved digitalt demokrati er, at jeg igennem årene har observeret hvad der ser ud til at være en ret almen regel omkring menneskeheden:
Jo flere mennesker involveret, jo lavere den samlede intelligens.Så det er ikke utænkeligt at digitalt demokrati ville føre til, at befolkningen valgte at starte en atomkrig imod dræbersnegle i Nørre Snede eller måske at lave skattelettelser for kr. 2 millioner pr. indbygger pr. år.
Aha! Grundloven kommer os måske til undsætning; den beskriver jeg mere detaljeret andetsteds: den må nødvendigvis fastlægge regler for hvad et samfund må og ikke må, samt fastlægge regler for hvad borgerne må og ikke må.
Efterskrift
Nå, tilbage til demokratiets grundproblem: at flertallet bestemmer over mindretallet. Tja, det har jeg ikke en gylden løsning på lige i skrivende stund, men jeg ved i hvert tilfælde, at både digitalt (direkte) og repræsentativt demokrati er noget skod. Fordi de er uretfærdige, urimelige og utilregnelige for mindretallet. Så det er en lille opgave til den ganske verden:
HVAD MED AT OPFINDE EN BEDRE STYREFORM END DEMOKRATIET?