Indledning
Jeg skriver engang imellem en lille opsummering af hvad jeg tror og hvorfor jeg tror det. Det gør jeg mest af alt for tidsfordrivets skyld (jeg tvivler virkeligt på at det er særligt relevant og/eller interessant for dig), men også for at give mig selv en slags historie over hvad jeg har troet på hvilke tidspunkter. Selvfølgeligt kan et sådant dokument som dette aldrig være komplet, men jeg kan da i det mindste medtage de vigtigste og mest væsentlige punkter i mit indre univers. Personligt ville jeg ønske, at alle folk ved lov skulle skrive et sådan dokument (50 A4 sider!) mindst en gang årligt og så publicere det på Internettet. Thi derved ville man kunne opdage mange former for sindslidelser (trang til at voldtage, udøve terror, etc. her anskuet som en eller anden form for sindslidelse), og derigennem kunne man også lære ufatteligt meget af andre, ukendte sjæle som har gjort sig deres erfaringer og derfor er nået frem til deres konklusioner. Men, ak, endnu engang finder jeg mig helt alene i hvad jeg synes er fornuftigt og godt. Jeg ved ikke helt hvorfra min sjæl stammer, men jeg er 100 procent sikker på, at det er
ikke fra Jord. Det kan da godt tænkes, at jeg har været inkarneret som frø, mursejler, abe, menneske og så videre på Jord, men i så fald må det være et absolut minimum af mine liv som er blevet tilbragt på Jord. Fordi jeg lader til at være så alene i mine synspunkter at jeg efterhånden helt har opgivet at finde meningsfæller.
Baggrund
Dette dokument kan siges at være min kosmologi som den omtrentligt ser ud lørdag den 24. juli 2010 om aftenen (også gældende d. 10. december 2010 tidligt om natten). Nu om dage går der måneder imellem der sker store skred og/eller udvikling i min kosmologi, måske fordi jeg beskæftiger mig så lidt med filosofi og religion i disse dage (tiden går mest på sommeren og på datalogi: jeg trængte til at slappe lidt af ovenpå at have læst alt det idioti som religionerne og filosofferne står for). Dengang jeg var psykotisk, kunne der ske store, afgørende skred flere gange om ugen. Men nu er jeg heldigvis så stabilt apsykotisk (ikke-psykotisk) at jeg selv kan gøre mig mine observationer og deraf lave nogle konklusioner som så igen kan medføre blide, gelinde skred i mit univers.
Kosmologi
En kosmologi er en beskrivelse af en eller anden entitets opfattelse af kosmos. I dette tilfælde selvfølgeligt min egen personlige kosmologi.
Gud
Gud er Alt. Det vil sige at Gud er alt hvad der er, inklusive tiden, fortiden, nutiden, fremtiden, psyken, sjælene, sindene, kroppene, alt det fysiske, alt det metafysiske og alt det psykologiske. Der findes ganske enkelt ikke noget som ikke er en fuldstændig delmængde af Gud. Gud selv er summen af alt hvad der skabt samt sig selv: en usynlig, almægtig, alledimensionel ”væren” der gennemtrænger og er alting til alle tider uden nogen som helst form for undtagelse. Guds egentlige fysiske krop er identisk med et uendeligt stort, absolut tomt rum hvori der intet fysisk sker. Af kærlighed til alt og alle skaber Gud dog kontinuerligt sin egen krop – det som vi kalder universet og/eller skaberværket.
Satan
Satan er Guds øverste tjener. Eller i hvert tilfælde en af Guds øverste tjenere. Såfremt de andre ærkeengle, såsom Mikael og Gabriel, virkeligt eksisterer, så er de i hvert tilfælde ikke over Satan i rang. At Satan er Guds øverste tjener er nemt at se ved at Satan i et og alt
tjener Gud: når Satan straffer en sjæl, med terror og pinsler og psykiske lidelser og uheld og deslige, så gør Satan det
altid for at hjælpe Gud med at afregne og balancere det universelle karmaregnskab som vi alle er underordet. Så Satan render ikke rundt og skaber det onde for at genere Gud, men tværtimod for at hjælpe Gud. Og Satan hjælper Gud ved det, at Satan hjælper til med at skabe den ondskab som er så efterspurgt i livsformer som mennesket. I de fleste andre jordiske livsformer, herunder frøer og sommerfugle og duer og så videre, er der næsten ingen ondskab, men mennesket svælger sig i Satans idéer og påfund, hvorfor fremtiden ser meget mørk ud for menneskeheden – også selvom den, som alle forblændede dårer, tror at dens fremtid er lys.
Ærkeenglene
Jeg ved stort set intet om ærkeenglene. Jeg har dog læst en del om ærkeengelen Mikael, men da de typiske jordiske kilder er så vage og intetsigende som de er, så ved jeg altså ikke særligt meget om "ham". Andet end at han er de svages og udstødtes beskytter, og at folk ligefrem beder til ham og går rundt med en lille figur af ham i en kæde om halsen. Gabriel ved jeg kun den smule om som koranen tillægger ham, men det kan jeg simpelthen ikke tro på: jeg tror ikke på at en
god ærkeengel
besætter og
kaster med tilfældige handelsmænd for at give dem Djævlens værk (Sharia) medens de indgydes en idé om at de får Himmerigets Lov. Nej, Muhammad var besat af Djævlen eller en-flere agenter for Satan.
Engle
Jeg har altid haft et indre billede af engle som værende usynlige åndevæsener uden krop. Det billede tror jeg, at jeg har haft delt med hovedparten af de troende mennesker på Jord. Men nu om dage er jeg nået frem til den konklusion at siden Gud har skabt sig selv en krop, nemlig Alt, så må der også gælde, at alle engle har en krop: fordi Gud giver os alle sammen, folk som fæ, et rimeligt, herligt og realistisk indblik i hvad det vil sige at være Gud. Så når Gud har en krop, så har alle andre det også! Så engle har en krop. Da jeg først fandt ud af det, så begyndte jeg at søge efter hvor hulen alle disse engle dog kunne være henne af. Jeg begyndte med dyrene på Jord og spurgte mig selv om de kunne være englene? Hunde minder jo utroligt meget om engle pga. deres naturlige, endeløse kærlighed, godhed og loyalitet. Men alligevel kunne jeg ikke acceptere at englene skulle være dyr på Jord. Engle er kraftfulde, stærke, gode og rene. Hunde er knapt så kraftfulde (ofte meget vage, faktisk), ikke særligt stærke (kan ikke ligefrem ændre fremtiden for nogen som helst nogen som helst steder i kosmos, andet end for små piger der bliver skambidt), etc. Så jeg søgte videre i kosmos og nåede til sidst frem til den logiske slutning af englene måtte være rumvæsener der bor på fjerne kloder. Det efterlod jo så en åben brik med hvordan hulen de bar sig ad med at kommunikere med os og med at gribe ind i vores liv. Jeg var dog så heldig, at jeg havde en rudimentær viden om magi og telepati, hvorfor jeg vidste at begge disse var mulige (jeg har prøvet dem på egen krop i årevis – det var meget ubehageligt, skulle jeg hilse og sige). Så lærte jeg om astralrejse (at se clairvoyant overalt i kosmos, uden at slæbe sin krop med sig) og så gik det hele op i en højere enhed:
Engle er gode
astralrejsende, telepatiske magikere fra fjerne verdener!Du tror mig måske sindssyg. Men du ved simpelthen ikke nok. Men tro hvad du vil, det er ikke mit problem. Jeg underholder bare mig selv ved at skrive dette (jeg elsker at skrive).
Djævle
Når nu englene var forklaret på en rationel, fysisk måde, så er det jo nærliggende at gøre det samme med djævlene:
Djævle er onde
astralrejsende, telepatiske magikere fra fjerne verdener.Det er ikke så svært. Brug et par år på at udforske fænomenerne magi, telepati (herunder åbenbaringer) og astralrejse og du vil nok være rede til at medgive mig, at der måske er noget om snakken.
I hvert tilfælde ser det hele meget logisk og tilforladeligt ud, så snart man optager læren om telepati, magi og astralrejse i sit verdenssyn. Så det kan jeg kun anbefale dig at gøre.
Himmeriget
For mig er Himmeriget et nær-perfekt sted (ingen dødelige kan skabe det perfekte, uanset hvad de så selv hævder eller påstår: kun Gud er perfekt!), hvor englene lever. Englene lever naturnært og i harmoni med Guds væsen, hvorfor deres kultur er meget stabil og meget lykkelig.
Jeg tror ikke på at man automatisk havner i Himmeriget efter sin død. Af mange årsager, men mest af alt fordi englene er de klogeste, herligste og kæreste små væsener i kosmos. De tænker helt anderledes end vi gør: de har både dybde, erfaring og klogskab, hvor vi mennesker mest af alt blot har overfladiskhed, anarki og i såkaldt heldige tilfælde intelligens (klogskab: hjertet og hjernen samarbejder på en kær, god empatisk og opbyggende måde, intelligens: sindet og hjernen samarbejder på en fæl, ond logisk og nedbrydende måde). Det er svært at beskrive hvordan en engel tænker, men forestil dig et absolut vist og absolut klogt væsen der med sine sanser kan skue ind i fremtiden og dermed se hvad konsekvenserne er af noget det gør. Derudover gælder også, at englene tænker
kærligt (overfor alt og alle, selv overfor djævlene) i alt hvad de gør, hvorfor de
aldrig ville finde på ting såsom at hugge hænder og hoveder af folk de ikke kunne lide – og da slet ikke ting som at korsfæste og brænde levende folk som de ikke forstår. De vigtigste ord at bruge om engle er
(alt-)kærlig, dernæst
klog, og så endelig
vis. Englene er selvfølgeligt ikke så vise som ærkeenglene, men det er jo derfor de har ærkeenglene: til at søge råd og vejledning hos når de ikke selv kan se den rette vej igennem en given sag (nå, ja, nu husker jeg lidt af ærkeenglenes rolle i Himmeriget).
Nå, jeg kom ind på et oplysende sidespor: man havner ikke automatisk i Himmeriget, ej heller selvom man vasker hår i vand der er udråbt til helligt 117 gange om dagen eller om man konstant fremsiger idiotiske remser til Guds herlighed (Gud
er herlig, det er der ingen grund til at fremsige remser om!). Man havner kun i Himmeriget hvis man har gjort sig
fortjent dertil – det vil sige, at man livet igennem oprigtigt og ærligt har bestræbt sig på at blive bedre, bedre, bedre indtil man ved sin død er så forholdsvist god som man overhovedet formåede at blive. Ikke sådan at forstå, at man bare kan leve et vildt liv i sin ungdom, men sådan at forstå, at man kontinuerligt indarbejder den klogskab, viden og visdom man støder på i sin fremtid således at man kontinuerligt
tilpasser sig selv til sin øgede forståelse, klogskab og viden. At blive en engel kræver altså at man
altid arbejder på at blive det. Det nytter ikke noget at man giver op fordi man fejler i en eller anden sag. Så må man bare genoptage projektet og fortsætte det livet ud. Gør man det, så
kan man være så heldig, at man oparbejder nok
positiv karma til at udligne fordums
negative karma, således at man en dag har så stort plus på karmakontoen, at man bliver inviteret ind i Himmeriget ved sin død. At blive en engel i Himmeriget er altså et livslangt arbejde, ofte i en del liv, som man bliver nødt til at tage alvorligt og indarbejde i alt hvad man tænker, føler, vælger, gør og ikke gør.
Man kan f. eks. ikke være forretningsmand og samtidigt have rimelige aspirationer til at blive en engel. Om man så gør som Bill Gates og giver 80-85 procent af sin formue til de fattige, så hjælper det lige lidt. Det er hvad man
personligt gør for at hjælpe verden, der betyder noget. Og Billy Boy fik jo sine penge et sted fra: dem fik han i et tyve eller tredive år langt
orgie af rendyrket materialistisk grådighed. Og det giver dårlig karma, så Bill Gates har
lang vej til Himmeriget – også uagtet at han har givet så mange penge til de fattige.
Mit bedste bud på at blive til en vaskeægte engel er, at man gør følgende ting:
- Lærer sig, over et eller mange liv, at elske og beskytte og hjælpe alt i Alt.
- Lærer sig, over et eller mange liv, at leve et så immaterielt (ejendomsløst) liv som muligt.
- Lærer sig, over et eller mange liv, at forstå mere og mere af Guds herlighed og godhed.
- Lærer sig, over et eller mange liv, at skelne mellem absolut godt (kærlighed) og absolut ondt (ukærlighed).
- Lærer sig, over et eller mange liv, at tænke så frit, at man aldrig fanges af traditioner og idioti.
- Lærer sig, over et eller mange liv, at handle så frit, at man aldrig undgår at gøre det rette.
- Lærer sig, over et eller mange liv, at være som Gud i alt hvad man tænker, vælger, gør og ikke gør.
Det er min umiddelbare syvtrins procedure for at gradvist, over et eller flere liv, at opnå at blive en engel. Om proceduren virker er lidt svært at sige, men pga. karmaloven og min ganske massive viden om disse ting vil jeg anslå, at proceduren er omtrent den bedste sådan en procedure du kan finde her på kloden.
Hvert punkt fortjener en hel bog skrevet om dem, hvordan de præcist skal opfattes og udleves, men jeg vil nøjes med at sige dette:
- At elske og beskytte og hjælpe alt i Alt er identisk med at elske Gud (Alt) af hele sit væsen.
- At leve så ejendomsløst som muligt frigør én fra mammon, så man altid kan tjene Gud helt.
- At forstå mere og mere af Guds herlighed og godhed giver i sig selv vejen, sandheden og livet.
- At skelne mellem absolut godt og absolut ondt hjælper én til at altid vælge for Gud i alle valg.
- At tænke frit hjælper én til at klart og roligt gennemskue den idioti som Satan afsætter til dårer.
- At handle frit hjælper Alt fordi man da kan og vil handle på vegne af Alt (Gud) når påkrævet.
- At lære sig at efterligne Gud betyder at man gradvist bliver mere og mere som Gud: over de kommende milliarder af år.
Himmelen
Jeg skelner klart mellem
Himmeriget og
Himmelen: det gør jeg fordi jeg mener at de er to forskellige ting. Himmeriget er et "lille", afgrænset sted af rummet hvori englene lever. Himmelen er hele den del af kosmos der ikke indbefatter Jord. Himmeriget er altså en fysisk delmængde af Himmelen og Himmelen indeholder således både Himmeriget, Paradiset og Helvedet.
Paradiset
Paradiset betyder uendeligt meget for mig. Jeg har tilbragt år med at prøve at beskrive hvad det betyder for mig. Lad mig kort sige: Paradiset er fortidens, nutidens og fremtidens optimale samfundsform der lever i tæt, evig harmoni med Guds natur og som i det store og hele forsager Satans teknologi. Paradiset er:
- Evighedsriget (det består evigt, når blot lavet godt nok).
- Kærlighedsriget (alle1 elsker alle ubegrænset og uden reservationer).
- Herlighedsriget (alle er fuldkommen lykkelige og nyder simpelthen at være til).
- Frihedsriget (alle er fuldkommen frie til at gøre alt det absolut gode de vil).
- Gudsriget (alle tror på og hjælper Gud i alt hvad de tænker, vælger, gør og ikke-gør).
- Det Oplyste Rige (alle lærer nok til at kunne forstå ting som Gud, Satan, engle, djævle, etc.).
- Guds dybeste håb for kosmos: at alle vi dødelige slår os sammen og i forening skaber Paradiset.
Paradiset er altså simpelthen det optimale, evige, altkærlige rige som englene gerne så os skabe overalt.
Desværre frygter jeg, nok med rette, at mennesket er for dyrisk, simpelt og enfoldigt et væsen til at det kan skabe Paradiset på Jord. Derfor gør jeg ikke særligt meget i at udbrede idéen: hvor meget tid bruger vi mennesker på at helbrede frøer? Hermed mener jeg, at vi mennesker ikke gør særligt meget for at hjælpe vores omgivelser, hvorfor jeg ikke rigtigt føler mig forpligtet til at bruge særligt meget tid på at hjælpe mine medmennesker.
Helvedet
Helvedet er den del af kosmos som består af verdener med hovedsageligt onde væsener på. F. eks. er Jord en del af Helvedet fordi langt hovedparten af mennesker, inkl. mig selv, primært vælger så egoistisk og så grådigt, at alle andre hensyn falder til jorden og ikke bliver taget med i overvejelserne. Jeg tror ikke rigtigt længere på at mennesket fra Jord har det i sig, at kunne skabe Paradiset. For blot 10 år siden ville jeg have troet, at det kunne vi da snildt ordne – måske på et par årtier – men siden da er det gået op for mig, at vi mennesker er biologisk debile fra fødsel til grav.
Men set fra den lyse side, så gælder der faktisk, at man
skal være biologisk debil for at kunne opretholde og bevare og udbygge Helvedet omkring sig. Var man anderledes, så ville man automatisk undgå at ødelægge Paradiset (naturen) og/eller hastigt genskabe den hvis en gal magthaver fik ødelagt dele af Paradiset. Men den slags kan mennesker slet ikke finde ud af, hvilket er et klart tegn på at vi er ægte djævle. Og djævle hører jo til i Helvedet, hvorfor det på et ret højt plan er ganske herligt, at vi mennesker er så optagede af at hærge og ødelægge lille stakkels planet Jord: vores væsen gør at vi skaber os selv vores eget helvede! Så går det hele op i en højere enhed hvor Guds kærlighed til os (som betyder at vi har 100 procent frihed til at være gode eller onde, som vi selv vil) og Satans nidkærhed og vores egen karma mødes i et enkelt, absolut retfærdigt punkt: vores eget selvskabte helvede på Jord.
Der hvor jeg har et problem med menneskeden er, når den lader sit vanvid gå ud over uskyldige:
- Frøer der bliver dissekeret levende i biologilokalerne verden over (i videnskabens navn!).
- Køer der står i endeløse timer spærret inde i en stald blot for at blive tappet sin dyrbare mælk.
- Søer der ligger på alt for lidt plads, og aldrig kommer ud, blot for at landmanden skal tjene på dem.
- Møer der giftes væk imod deres vilje, udnyttes af psykopater i one night stands og i pornobranchen og så videre.
- Og så videre.
Hvis bare menneskeheden kunne lære at blande de uskyldige, sagesløse folk, dyr og planter udenom sit vanvid, så ville mangt og meget være helt tilstrækkeligt og fint for de biologisk debile djævle her fra Jord.
Helvedet består altså af et utal af verdener spredt ud over verdensrummet, hvoraf Jord er en af dem.
UFOer
Jeg tror ikke på ægte UFOer her på Jord. Jeg tror simpelthen ikke på ævlet om De Grå og alt det lort. Havde der været rumskibe på Jord, så havde de ganske givet trådt frem for længst, også selvom det måske havde været som en egentlig invasion. Og hele historien om at verdens regeringer dækker over et UFO fund tror jeg heller ikke en dyt på: tænk på hvor mange der ville have lækket historien hvis den overhovedet fandtes.
Men jeg tror skam på rumskibe – blot langt fra Jord, i andre teknologiske civilisationer end lige menneskets på Jord. Men jeg tror altså ikke på at de regelmæssigt eller sjældent besøger lille planet Jord.
Men jeg må dog lige indskyde, at jeg engang har set en hieroglyf af 4 små
blå rummænd i en grav i Kongernes Dal i Egypten. Det var en meget spooky oplevelse som virkeligt åbnede min øjne for det mulige:
måske Jord har været besøgt af rummænd engang for 4.000+ år siden? Det vil jeg ikke udelukke. Der er jo masser af oldgamle tekster der angiveligt snakker om "guder" fra rummet, dog har jeg aldrig fået læst disse tekster - og får det formentligt heller aldrig gjort.
Telepati
Jeg betragter telepati bevist i kraft af der findes åbenbaringer. Hvor skulle de ellers komme fra? Hvordan skulle de ellers virke? Og jeg er åben og troende nok til at tro at i hvert tilfælde en betydelig del af de der hævder at have fået en åbenbaring virkeligt har haft en sådan en. Derudover har jeg selv haft talrige åbenbaringer, hvorfor jeg ikke kan fornægte at de findes.
Magi
Jeg betragter magi bevist i kraft af at Alt
er. Hvor skulle det ellers komme fra? (Andet end ved en fortsat magisk skabelsesgerning af Gud selv).
Astralrejse
Jeg har selv prøvet astralrejse med overraskende stor succes. Derfor ved jeg at det virker. Mange hjemmesider og artikler ude på Internettet taler også deres tydelige sprog.
Efterlivet
Jeg tror på at alle levende væsener har en udødelig, usårlig og evig sjæl. Derudover tror jeg på karma og reinkarnation med den lille variation, at jeg tror, at hele rummet er fyldt med talrige befolkede verdener hvorpå man kan reinkarnere. Det er altså ikke kun på Jord, at man kan blive født! Selv håber jeg inderligt på at blive overflyttet til en bedre verden end lille skodhul Jord efter min død. Jeg tror der sker det, at umiddelbart efter at man er endegyldigt udåndet, så opnår man fuldstændig, herlig og altomfattende kontakt med Gud selv: i en kort stund smelter man så meget sammen med Gud, at man ser alt med Guds absolutte, altkærlige ”åsyn” og derfor forstår alle sine liv perfekt og også forstår alle de synder man har begået. Når man så har det klare syn af hvem og hvad man (éns sjæl) er, så vælger man, i samråd med Gud og Satan, sit næste liv. De fleste vælger formentligt, pga. generel uvidenhed om kosmos’ beskaffenhed, at blive genfødt som hvad de var i det forrige liv, men nogle få af os blafrer fra verden til verden, hvor vi igen og igen kaster os ud i opgaver såsom at forsøge at plante Paradiset hvor vi nu end er.
Efterskrift
Jeg håber at ovenstående er lidt brugbart for dig. Har du spørgsmål eller kommentarer, så skriv endeligt!
Fodnoter