Indledning
Siden min dosis antidepressiv medicin (Cipralex) blev forøget fra 15 mg om dagen til 20 mg om dagen, har jeg haft det ganske herligt. Nu kan jeg igen grine ad Monty Python og jeg kan se på menneskehedens evige debilitet med ophøjet lune og humor. Sidste år, på denne tid, var jeg så deprimeret, at jeg skrev nogle meget grimme ting om menneskeheden: ting jeg tror, at jeg har fået pillet ned igen (min skizofreni betyder, at jeg næsten ingen hukommelse har), så på den front skulle alt være fint og fjong.
Baggrund
Uanset hvad jeg gør eller ikke gør, så har jeg et problem med menneskeheden fra Jord. Lad os for en stund se bort fra den planetære voldtægt af Moder Jord og i stedet hellige os hvad det er, som jeg synes er et generelt problem ved menneskeheden:
- Jeg er træt af, at alle mennesker altid tror, at de ved alting. Jeg gætter, at dette skyldes for meget skolegang og for lidt fatteevne.
- Jeg er træt af, at alle mennesker altid er så stive og ubøjelige i deres indoktrinerede indstillinger. Igen tror jeg, at skolen har skylden.
- Jeg er træt af, at så mange mennesker nægter at tro på Gud, blot fordi de er blevet indoktrineret til det modsatte. Atter skolens fejl.
- Jeg er træt af, at så få mennesker ser ud til at kunne frigøre sig fra den livslange indoktrinering de har været igennem - fra skolens, familiens og samfundets side.
- Jeg er træt af, at næsten alle troende mennesker tror på idioti i en eller anden form: hvorfor ikke bare tro på Gud som Gud er?
- Jeg er træt af, at folk ryster på hovedet og driller mig fordi jeg gerne vil prøve at hjælpe Gud ved at stifte min egen kirke. At de er blinde er jo ikke min eller Guds fejl...
- Jeg er træt af, at mennesker er så påståelige - uden noget at have det i - fordi de er blevet oplært til såkaldt "videnskabelig" (uredelig) tænkning.
- Jeg er træt af, at så mange mennesker så længe har ladet sig føre så meget bag lyset af videnskaben. Stil dog selv spørgsmål, lad være med at tro på nørderne der leger guruer...
På mange måder er jeg bare dødtræt af mennesker. Også selvom det enkelte menneske
normalt er meget tiltalende og dejligt. Så er der bare et eller andet der gør, at mennesker i flok bliver dummere og dummere jo flere der er i flokken:
- Romerriget, der korsfæstede forbrydere.
- Jøderne, der i årtusinder har stenet talrige sagesløse mennesker til døde.
- Hinduerne, der ynder at fastlåse folk i kastesystemer og at brænde enker levende.
- Kristenheden, der i århundrede hyggede sig med at futte folk på torvet medens de var i live.
- Islam, der i århundreder har undertrykt og forfulgt anderledes tænkende.
Jeg har endnu ikke helt grejet hvad problemet er. Jeg overvejer to muligheder:
- Mennesket, altså individet, er for dumt til at kunne regne ud når det bliver taget ved næsen af dybt debile ledere (dette passer med mit livs erfaringer).
- Mennesket, altså individet, er for uselvstændigt til at kunne modstå dybt debile ledere og følger dem derfor bare ned i afgrunden (når blot lederne siger "Nu klatrer vi!").
Mig selv
Jeg må lige en tur rundt om mig selv: jeg, Mikael Lyngvig, er, som alle andre mennesker, en biologisk debil idiot! Blot så der ingen tvivl er om det. Det eneste der ser ud til at adskille mig, og mine ligemænd (andre misantroper), er, at vi mere eller mindre klart ser, hvor biologisk debile og totalt idiotiske vi mennesker er.
Verden
Tænk på det på den her måde:
Gud gav os verden for at vi skulle leve lykkeligt til evig tid (ca. 20 millioner år endnu)
Og hvad gør vi så med verden? Gruppevoldtager hende til døde... Den stakkels klode kan sgu ikke klare meget mere misbrug og intet tyder på, at det er ved at holde op.
Efterskrift
Til de mere nervøse typer derude: nej, jeg planlægger ikke et Breivik stunt. Hvis jeg kunne aflive hele menneskeheden ved at trykke på en lille rød knap, så var den slidt op for længst. Men derudover forholder jeg mig afslappet og afventende til den salige dag hvor jeg afgør ved døden (som vi alle jo skal) og forhåbentligt bliver fri for at være et menneske længere. Jeg synes at menneskeheden er så grel en livsform, at jeg decideret har bedt til Gud om:
- At tage mig væk fra dårekule Jord.
- Såfremt dette ikke er muligt, at gøre mig til en regnskovsfrø.
Så tag det roligt, jer derude, der trænger til beroligende midler i jeres føde: jeg har absolut ingen planer om at begå en Breivik...