www.Lyngvig.org

Velkommen GæstLog ind
RSS RSS

Navigation

Søg Lyngvig.org
»





PoweredBy

Introduktion

Vinterdepressionen har ramt mig. Ikke at jeg går rundt og er helt nede i kulkælderen, men jeg keder mig og jeg tænker mange negative og kritiske tanker.

Gud, hvor er jeg træt af at være et menneske. For mig at se, så er vi mennesker den mest debile, dorske og idiotiske livsform der findes i kosmos. Jeg kan slet ikke forestille mig, at andre livsformer ude i rummet kan være så gennemført debile, dorske og idiotiske som vi mennesker er.

Jeg går ofte og tænker på om jeg kan lide at være menneske og hvad jeg egentligt forventer af mine omgivelser. Jeg bliver altid enig med mig selv om, at jeg ikke kan udstå at være et menneske. Faktisk synes jeg, at det er en stor, stor straf at være blevet gjort til et menneske fra Jord. Jeg er ikke helt klar over hvad det er jeg har gjort i mine tidligere liv, men jeg er i hvert tilfælde sikker på, at jeg ikke bryder mig om at være et menneske. Skal jeg genfødes på Jord, så beder jeg til, at det bliver som en regnskovsfrø i et stykke uforstyrret og fredet regnskov, hvor jeg og mine nye artsfæller så kan mødes nede ved floden og date lidt.

Der er mange årsager til at jeg ikke kan lide at være et menneske, så jeg vil prøve at komme af med lidt frustration ved at skrive nogle af disse ting i denne artikel.

Vesten

Vi lever i et dekadent og selvtilstrækkeligt samfund – alle os der lever i vesten. Vi har rigdomme i overflod, materiel velstand i overflod, sundhedsmæssig kunnen i overflod og så videre. Og alligevel vælger vi at kun give 0,9 procent (eller hvor meget det nu end er) af vores bruttonationalprodukt til at hjælpe de fattige lande. I virkeligheden burde vi give 50 procent eller deromkring: altså alle os vestlige lande. Så ville vi lynhurtigt få banket de fattige lande op på et niveau der svarer til vores eget og effekten af dette ville være præcist som den var af Marshall hjælpen under 2. verdenskrig: vi ville alle sammen blive mægtigt rige.

Demokrati

Vestens demokratier har mere end noget andet vist, at de ikke kan fungere ordentligt. Javist, ja, vi får alle sammen en ny mobiltelefon og en ny MP3 afspiller i ny og næ, men har vestens demokratier måske ikke ført verden til randen af total katastrofe? Hvad der mangler er visionære, modige og troende politikere der forstår at Gud er Alt (og ikke en eller anden nisse i Himmeriget), og at det er alene er vi menneskers ansvar, at planet Jord p.t. er gået ind i sine første, tidlige dødskramper. Folk som tør satse alt på at få rettet skuden op og vendt rundt således at vi atter sejler med Gud i stedet for væk fra Gud. Ikke at jeg på nogen måde mener, at vi alle sammen skal læse i de vanhellige semitiske værker (Gud fri mig vel!), men blot at vi alle sammen godt kunne lære, at Gud er identisk med Alt og at vi altså lever indeni Gud: og derfor har et uendeligt stort ansvar for at fungere som harmløse, fredelige, gavnlige celler indeni Gud. Kigger man på menneskets væremåde i kosmos og sammenligner den med cellers væremåde indeni vores kroppe, så kan menneskeheden kun være en ondartet kræftform: vi forurener, vi udpiner, vi fælder skov, vi ødelægger, vi udrydder og vi ter os grundlæggende som om vi alle sammen var bindegale konger med ret til alt ondt. Det er min overbevisning, at hvis menneskeheden skal finde en evig vej igennem evigheden (altså vedblive med at eksistere i al evighed), så må menneskeheden lære sig, at være en godartet form for organ indeni Gud. Fordi Gud er uendeligt kærlig overfor hele skaberværket, ikke kun overfor os mennesker, så hvis vi bliver ved med at hærge og ødelægge skaberværket (startende fra Jord) som vi gør i dag, så vil Gud før eller siden lade Satan få taget om os og dermed få retten til at lade os udslette os selv. Og det er jo allerede begyndt så småt: planet Jord er begyndt at udvise tidlige symptomer på dødskramper, og disse symptomer er alle menneskeskabte. Og dør Jord indenfor de næste par tusinde år, så er spillet næsten sikkert ovre for menneskeheden – fordi chancen for at vi får etableret en levedygtig koloni på en anden klode indenfor de næste par tusinde år er marginal. Og desuden nytter det jo intet, at vi får etableret en levedygtig koloni, hvis ikke kolonisterne har fået gjort op med den levevis der er årsagen til, at Jord måske går under.

Rigdom

Nu er rigdom jo ikke vejen til Himmeriget. Tværtimod. Rigdom er vejen til Helvedet. Så vi burde bruge vores rigdom på at sikre, at alle kun arbejdede 20 timer om ugen, at alle havde tre måneders ferie hvert år, på at alle væsener kunne få gratis lægehjælp på alle områder (også på tandlægeområdet og så videre), og endeligt på at sikre, at alle borgere kunne gå i skole hele livet (fire timer om dagen). I stedet bruger vi lallende idioter vores rigdom på at købe os nye Sony fjernsyn, Nokia mobiltelefoner, Dell computere, Coca Cola tandødelæggelsesvæske og McDonalds affald forklædt som mad.

Hjemplaneten

Hvad ønsker jeg mig af den hjemplanet som jeg allerede har bedt Gud om at finde til mig og sætte mig på i næste liv? Tja, det er ikke småting: tro, fornuft og kærlighed. Ting som man stort set aldrig finder i en og samme person på denne elendige klode. Lad mig give nogle eksempler på hvad det er, som jeg søger:

  1. Alle borgerne på planeten ved at de er hyrdefolk: at deres opgave er, at tage vare på, helbrede og hjælpe alt og alle i deres omgivelser. Dette er altomfattende således at de pågældende hyrdefolk aldrig nogensinde forurener, udpiner, udbytter, udnytter, udsletter og så videre deres omgivelser.
  2. Alle borgerne på planeten har en positiv IQ (hvor mennesket har en negativ IQ).
  3. Alle borgerne på planeten er oplærte i og dygtige til telepati.
  4. Alle borgerne på planeten forstår at Gud er identisk med Alt (som er et levende, sansende væsen).
  5. Alle borgerne elsker at samarbejde og forstår at al konkurrence ultimativt kun tjener Satan.
  6. Alle borgerne er kloge, vise, kærlige, ærlige, frihedsgivende, hensynsfulde og hjælpsomme.
  7. Alle borgerne forstår at vejen til Helvedet er bygget af mammon – dvs. alle borgerne forstår, at den eneste måde man kan leve i overensstemmelse med Gud er ved at leve fuldstændigt immaterielt.
  8. Alle borgerne er kloge nok til at altid kun at vælge reelle, gode, ærlige, dygtige og kloge ledere.
  9. Alle borgerne forstår at krig er det absolut dummeste man overhovedet kan kaste sig ud i.
  10. Alle borgerne elsker at bruge deres fritid på at lære sig nye, spændende, opbyggelige ting.
  11. Alle borgerne ved at massemedier meget nemt kan være mere fordummende end opbyggelige.
  12. Alle borgerne elsker at rejse og har derfor indrettet deres liv så alle frit kan rejse hvorhen de vil.
  13. Alle borgerne forstår at sindssyge der udråber sig selv til Gud og profeter fra Himmeriget blot er det: sindssyge der udråber sig selv til Gud og profeter fra Himmeriget. Det forstår man nemlig ikke på Jord, hvorfor alle hånde dybt debile og lallende sindssyge idioter er blevet anerkendt som gedigne udsendinge fra Himmeriget (også selvom de påstår sig selv i familie med Gud eller at man skal skære hænder og/eller hoveder af folk der kommer til at overtræde loven).
  14. Alle borgerne forstår at universet vrimler med liv, hvoraf meget bruger telepati som talemiddel.
  15. Alle borgerne forstår at Gud er uendeligt herlig, uendeligt stærk og uendeligt kærlig, hvorfor det eneste der giver mening er, at gå med Gud.
  16. Alle borgerne forstår at den jordiske videnskab er en gås der lægger almindeligt gåselort. Den jordiske videnskab fatter næsten ikke en bønne af hvad der foregår i kosmos og alligevel har den udråbt sig selv til alle menneskers store fader, hvis meninger og holdninger vi alle indoktrineres i.
  17. Alle borgerne forstår at formålet med deres eksistens er, at tjene Gud ved at tjene Alt.
  18. Alle borgerne forstår at det er deres ansvar at være åbne, ærlige, modtagelige og troende.
  19. Alle borgerne har en naturlig omsorg for alt og alle i deres nærhed (også i deres fjernhed).

Efterskrift

Tja, jeg tror sgu dybest set ikke at jeg er alene om at ønske at jeg ikke var født som et menneske fra Jord. Er måske ikke alle de store religioner dybest set blot et gigantisk suk over at være menneske?

Denne hjemmeside vedligeholdes af .  Copyleft (-) 2010-2012 Mikael Lyngvig.  No rights reserved. Siden hostes på www.UnoEuro.com.