Indledning
Denne side er dedikeret til Gud. Fordi jeg elsker Gud og jeg er dybt taknemmelig for at Gud
er. At Gud findes vil nogle dårer benægte, men de er stakler der intet ser. Enhver åben, modtagelig, god sjæl kan så nemt som ingenting indse at Gud er. F. eks. på den måde rødøjede træfrøer er dybt bedårende og nuttede på. F. eks. på den måde planeterne cirkler om stjernerne på samme måde som elektronerne cirkler om neutronerne. F. eks. på at alle levende væsener kan reproducere, hele og lære. F. eks. på at alting passer så godt sammen, at vi mennesker gjorde bedst i at bare holde nallerne for os selv og ikke pille i systemerne. F. eks. på den måde hvorpå troende folk ofte er meget lykkelige og varme mennesker, medens ateister ofte (om end ikke altid) er hårde, smarte og selvovervurderende. F. eks. den måde hvorpå folk er villige til at gå i døden for hvad de tror, er rigtigt, også selvom det mere ofte end ikke er noget forbandet vrøvl de tror på. F. eks. på den måde allikerne snakker dagens program igennem om morgenen, inden de letter for at drage ud på nye eventyr og udforske deres del af Guds herlige skaberværk. Der er et uendeligt antal måder hvorpå man kan se, indse og erkende, at Gud er.
At det ikke er alle forundt at, at kunne indse at Gud er, skyldes alene det faktum, at Gud er så kærlig og så frihedsgivende, at Gud giver os alle sammen muligheden for at fravælge at tro på Gud – hvorefter vi så får lukket vores indre, tredje øje til det faktum at Gud findes – så vi kan leve vores liv præcist som vi vil. Gud er ingen tyran der tvinger os til at tro på sig! Gud er kærligheden, friheden og virkeligheden, hvorfor vi selv må vælge om vi vil tro på Gud eller ej. Jeg kan bare berette, at det at oprigtigt og ærligt tro på Gud giver en vedvarende, mild, blid, behagelig indre følelse af lykke. Så jeg vil nøgternt og objektivt anbefale alle at give sig til at tro oprigtigt og ærligt på Gud. Derudover giver troen på Gud den sikre viden, at man aldrig er helt alene.
Det dejligste der nogensinde er sket for mig, i mit 38 år lange liv, er, at jeg igen kom til troen på Gud. Siden det skete er mit liv bare blevet bedre og bedre for hver eneste dag der er gået - hvor det førhen blev værre og værre for hver eneste dag der gik. Jeg tror ikke at det er fordi Gud belønner troen på sig, andet end med en salig lykkefølelse, men fordi Gud hjælper dem der hjælper Gud. Min tro på Gud gør også, at jeg nyder at virke for at udbrede en rimelig og god forståelse af Gud. En forståelse der ingen plads levner til broer (Jesus), Guds inkarnationer (Krishna, Jesus, Baha’u’llah), og som ingen respekt har fortidens idiotiske sindssyge (profeterne).
Siden her beskriver ikke Gud særligt uddybende da jeg allerede har skrevet dusinvis af p.t. nedtagne artikler om Gud.
Baggrund
Denne side laver jeg bare fordi jeg synes at det er så ærgerligt, at der findes mennesker der ikke tror på Gud: sådanne mennesker lever uden den største af alle gaver, den sikre viden om at Gud faktisk findes og altid er en del af vores alles liv. Den sikre viden, at Gud kontinuerligt skaber kosmos og vores alles unikke og individuelle skæbner. Den sikre viden, at al uretfærdighed i kosmos gradvist, over de kommende æoner, vil blive opvejet og afregnet således at alle gode sjæle får alt det gode tilbage de har givet og alle forvildede sjæle får alt det onde tilbage som de har påført kosmos. Gud er nemlig, i kraft af sin uendelige perfektion, garanten for at Alt altid konvergerer hen i retning af et stadigt mere retfærdigt og godt sted (hvad enten de dødelige så kan måle, se og erkende dette eller ej).
Det største problem vi har i Danmark er, i mine øjne, at vi danskere så ofte er så tavse om vores tro. Nu har jeg i årevis spurgt forskellige mennesker om de troede på Gud og min oplevelse er, at langt flere tror på Gud end det omvendte. Og alligevel får man som almindelig dansker et varigt indtryk af, at Danmark mest af alt er en ateistisk nation. Det er ikke tilfældet. Problemet er bare, at danskerne er så tavse om deres tro og om deres politiske overbevisning, at ingen kender til den. Med denne side håber jeg også at bidrage til, at flere står frem og åbent erklærer deres rette, gode og rigtige overbevisning om at Gud er og at de elsker Gud. For i mangel af bedre, så sætter ateisterne dagsprogrammet og får omkodet ungdommen til at vokse op som ateister. Og det er en svær synd imod Gud, kosmos og alting, at lade sine poder blive oplært i ateisme. Det er især en svær synd imod dem selv, eftersom de så nemt kan spilde hele og halve liv på at genopdage Gud.
Overblik
Så vidt jeg har kunnet greje og lære mig frem til, så gælder følgende:
- Gud er identisk med et usanseligt energivæsen hvis fysiske aspekt er identisk med et uendeligt stort, tomt, sort rum.
- Gud skaber kontinuerligt det som vi kalder virkeligheden: tiden, rummet og fantasien.
- Gud er således kontinuerligt fuldkomment perfekt bevidst om alt hvad der foregår i kosmos.
- Gud er perfekt, hvorfor Guds retfærdighed også er absolut, fuldkomment perfekt - også selvom Satan ofte narrer os til at tro det modsatte.
- Guds store, evige, selvskabte modstander er Satan som bruger sin tid og sin energi på at spille imod Gud som spillede Gud og Satan skak om virkeligheden.
- Guds magt, kraft og størrelse er uendelig, hvorfor intet er umuligt for Gud!
- Gud er i virkeligheden The Good Guy medens Satan er The Bad Guy hvorfra udspringer alle de arketyper vi kender til.
- Gud opfylder meget ofte folks bønner, blot bliver man nødt til at være tålmodig i månedsvis og samtidigt spejde rundt i virkeligheden for at opdage det.
- Gud er evig og forgår aldrig. Det er vores ultimative garanti for, at Gud altid sørger for, at Alt (kosmos) bliver uendeligt retfærdigt over tid.
- Gud hjælper dem som hjælper verden, hvor det at hjælpe verden er en altruistisk, uselvisk handling frem for en kapitalistisk, selvisk, egomanisk, psykopatisk handling.
Efterskrift
Tja, hvad kan man sige? Gud er altid med os alle sammen, også selvom de fleste af os for det meste glemmer dette eller ligefrem benægter det.