Navigation¶

Søg Lyngvig.org
»

• Kontakt
• Livssyn
• Politik
• Religion
• Samfund
• Kritik
• Teknik
• mig selv
• Links
  

• Alle 110 sider
• Tilfældig side
• Kategorier
• Bibliotek
  

• Opret en ny side
• Administration
  

• Braceless.org
  
• Nutbox.org
  

Gud og kirken

Indholdsfortegnelse [Skjul / Vis] Indledning Baggrund Historie Gud og dig Gud og kirken Efterskrift Notater

Indledning¶

En ting der undrer mig såre meget er vi menneskers øjensynlige mangel på evne til at skelne A fra B.  De fleste mennesker, hvad enten religiøse eller ej, ser ud til at sidestille kirken med Gud.  Forstået på den måde, at hvis man elsker Gud, så forventes man også at elske kirken.  Og især på den omvendte måde: kan man ikke lide kirken, så kan man heller ikke lide Gud.  Og det synes jeg er udtryk for den mest dorske tankegang man overhovedet kan forestille sig.  Gud er evig, uendelig og perfekt.  Kirken, uanset hvilken kirke man taler om, er "kortlivet" (måske nogle tusinder af år), ekstremt endelig og højst uperfekt.  Gud er Gud: Gud er skaberen, opretholderen og ødelæggeren i én og samme entitet.  Alt godt, alt ondt, og alt derimellem kommer ultimativt fra Gud, også selvom Gud formentligt har en ærkeengel ved navn Satan til at repræsentere de onde lyster og ting i kosmos.  Men Gud er altså over alt andet og Gud er også tidsløs: Gud ældes aldrig, Gud bliver aldrig yngre og Gud har ingen fysisk krop (uanset hvad de kristne så end påstår).  Kirken, altså enhver tænkelig kirke eller religiøs organisation, er blot et menneskeligt fænomen med alle menneskets sædvanlige mangler og fejl:

1. Kirker bliver næsten ufravigeligt korrupte.
2. Kirker ældes og udvikler sig (indvikler sig ;-) over tid således at de i starten er som alle unge ting - frimodige, modige, rebelske og så videre - og med tiden bliver reaktionære, stive og dogmatiske (ganske som de ældre i samfundet også ofte er det).
3. Kirker udgør kun et marginalt lille område af det samlede landskab - både politisk, geografisk, religøst og ideologisk, også selvom enkelte kirker forsøger at fylde hele landskabet så godt de kan.
4. Kirker er fyldt med mennesker og det er menneskeligt at fejle.  Deraf lærer man, at kirker ofte fejler, uanset hvad de så selv og deres tilhængere vil stå ved eller ej.
5. Og så videre.
   

Baggrund¶

Jeg har selv på at tidspunkt lavet min egen kirke/religion (noget som min højt elskede familie elsker at drille mig med), men da jeg aldrig har haft modet til at rende rundt på gader og stræder og missionere, så fik jeg aldrig nogensinde et eneste medlem.  Men det er nu også godt det samme - jeg tror at mennesket fra Jord er for dorsk til, at jeg egentligt har lyst til at lære det noget.  Ligesom man ikke forsøger at forklare en hund om atomfysik, så giver det heller ikke meget mening at forklare et menneske om Gud og alle den slags ting.  Uanset hvad man forklarer, så vil modtagerne i løbet af ganske kort tid få vendt og fordrejet tingene til de ikke længere har noget med det oprindelige at gøre.

Men det at stifte en kirke har givet mig et personligt forhold til hvad en kirke egentligt er: javist, ja, jeg har mine idealer og andre har deres idealer.  Men for mig er en kirke først og fremmest et fællesskab hvor man hjælper hinanden til at forstå Gud og Alt bedre og bedre, hvor andre ser ud til at se kirker som et spørgsmål om stive, fastlagte rollespil som nogle ligefrem har som deres levevej at deltage i.  Jeg tænker her på det stive, formelle og yderst kedsommelige miljø der er i de fleste protestantiske og katolske kirker.

Men hvad denne artikel egentligt skulle handle om, er, forholdet mellem Gud og kirke - og især det, at man ikke med rette kan sidestille disse to.  En kirke er altid udtryk for de menneskelige kræfter der ligger bag den.  Tager man en dogmatisk, stivnakket og yderst konservativ jødisk synagoge, så får man også en religion der er derefter.  Tager man en liberal muslimsk moské, så får man også en religion derefter.  Der er altså ikke i nævneværdig grad tale om Gud i den sammenhæng men meget mere, hvis ikke udelukkende, om mennesker og deres opfattelser og indstillinger.

Historie¶

Det er jo en kendt sag, at menneskeheden har ladet sig diktere og dominere af kirker, herunder især den romersk-katolske kirke ("Jesu Kirke"), igennem de sidste par tusinde år.  Før det havde man et afslappet forhold til religion og hver især måtte mestendels, måske undtaget trælle (slaver), selv bestemme sin egen religion og hvilken af de mange guder man fandt relevant.  Efter at Jesus døde, så kom den romersk-katolske kirke gradvist til at udøve et afskyeligt meningsdiktatur over alt og alle.  Dette havde den held til at gøre i måske 1.000 år - så blev den gradvist vippet af pinden af andre kræfter, herunder protestantismen, som med rette hævdede at forholdet mellem Gud og menneske (væsen) ikke kan, må eller skal gå igennem en katolsk mellemmand.

Men alle dage har religionerne på Jord repræsenteret den mest eklatante idioti:

1. Jødedom: Abraham snitter i sin søns kønsorganer.
2. Kristendom: en jøde påstår sig selv Gud selv (eller, i nogles udlægning, Guds søn).
3. Islam: en psykotisk handelsmand påstår at ærkeengelen Gabriel taler igennem ham og kræver at mennesker skal skære hænder og hoveder af hinanden.
4. Hinduismen: en masse sindsforvirrede mennesker påstår at der er millioner af guder og at det er vist og fornuftigt at brænde sin fars kone levende når faderen dør.
5. Buddhismen: en psykotisk prins klipper Gud ud af hinduismen og påstår resultatet et virkeligt stort og flot resultat (det svarer til at fjerne farverne fra en regnbue).
6. Og så videre igennem samtlige religioner på denne her klode¹.
   

Og det har desværre fået det moderne, såkaldt "oplyste" (dvs. indoktrinerede) menneske til at tro, at når nu religionerne er noget vås og en gang sammenspist idioti, så er Gud også det samme.  Men intet kunne være længere fra sandheden: Gud er evig, perfekt og uendelig i alle aspekter.  Gud er bare så dejligt et "væsen", at Gud lader os mennesker leve i lige netop den grad af lallende idioti vi gerne vil leve i - og det er en meget stor grad.

Gud og dig¶

Hvis du er nået helt herned til, så burde du overveje følgende ting:

1. Kan det virkeligt være rigtigt at Gud er evig?  Javist, ja, Gud er det eneste evige "væsen" i kosmos: alt andet end Gud er blot flygtigt, midlertidigt og kortlivet, også selvom det så eksisterer i hundreder af milliarder af år.
2. Kan det virkeligt være rigtigt at Gud er perfekt?  Javist, ja, Gud er perfekt.  Gud er så perfekt, at Gud er nødt til at skabe det onde så vi dødelige har muligheden for at udleve og opleve det på egen krop.  Hvis ikke Gud skabte det onde, så ville vi alle jo være perfekte og så ville Gud effektivt være en diktator der tvang os alle til at være perfekte.  Det onde blev formentligt opfundet som følge af at en eller anden engel engang for mange mange æoner siden sagde til Gud: "Jeg vil have lov til at gøre hvad der ikke passer dig!"  Og så udarbejdede Gud et hav af forskellige onde ting, lige fra forureningen fra en bil over til en sindssyg voldtægtsmand, og gav disse ting til de dødelige.
3. Kan det virkeligt være rigtigt at Gud er uendelig i alle aspekter?  Ja, fordi Gud er så vidt jeg kan vurdere et usanseligt energivæsen der strækker sig ud igennem hele kosmos og Guds fysiske aspekt er faktisk et uendelig stort tomt rum (som vi normalt kalder det lakoniske navn "rummet").  At Guds fysiske krop er det uendeligt store tomme rum hvori universet befinder sig er ikke svært at se: 1) der findes intet der er større end eller går over Gud, 2) kun rummet er evigt og Gud er jo evig.
4. Kan det virkeligt være rigtigt at Gud er almægtig?  Jo, det kan det.  Gud skaber hele tiden det håndgribelige hologram som vi lever indeni.  Holdt Gud op med at skabe universet, så ville det fordampe på ingen tid - i det ene nu ville universet være fyldt med galakser, stjerner, planeter og måner, og i næste nu ville der absolut ingenting være i det.
5. Kan det virkeligt være rigtigt at Gud er alvidende?  Ja, det er det.  Gud ved alt hvad alle foretager sig da Gud jo hele tiden skaber alt og alle.  Så når du ikke har en oplevelse af, at du bliver straffet for at snyde dine venner i et spil kort, så er det alene fordi du ikke opfatter alt hvad der foregår omkring dig.  Dine venner synes nok at du er latterlig fordi de har for længst regnet ud, at du snyder dem i kortspil.  Og så kan man sige, at du bliver straffet ved at dine venner synes mindre om dig end du måske reelt er værd.
6. Kan det virkeligt være rigtigt at Gud er allestedsnærværende?  Både og.  Rent teknisk er Gud allestedsværende, ikke allestedsnærværende.  Forskellen er, at der ingen afstand er fra noget som helst punkt i kosmos til Gud da alle punkter i kosmos er en ægte delmængde af Gud.  Sagt med andre ord: Gud er Alt og Alt er Gud.  Så hvis du sparker til en sten der ligger på vejen, så sparker du til en ultralille del af Gud.
7. Kan det virkeligt være rigtigt at Gud er perfekt, dvs. uendeligt, kærlig (og alle andre ting)?  Ja, det kan det.  Men Gud skaber et realistisk univers hvori tingene kun kommer til udtryk i ekstremt blide, marginale udtryk.  Gud elsker os alle uendeligt, grænseløst og ubegrænset.  Men i den ægte kærlighed ligger også frihed.  Ligesom en voksen der virkeligt elsker sine børn lader disse gå deres egne veje uden at diktere og pådutte dem alle mulige og umulige ting.  På samme måde lader Gud os hver især gå hver vores vej, også selvom vi alle går den forkerte vej, således at vi får friheden til at selv erfare og derigennem lære hvad der nu ligger os nærmest at lære.
8. Og så videre.
   

Gud og kirken¶

For at virkeligt gå i kødet på hvem og hvad Gud er, så bliver man ufravigeligt nødt til at fremmedgøre sig fra enhver kendt jordisk religion² og arbejde ud fra helt nye, fundamentalt anderledes principper end hvad mennesket indtil videre har gjort.  Mit kendskab til Gud, som er langt fra perfekt men alligevel ganske omfattende, kommer sig af, at jeg har kastet stort set alt det ragelse jeg har læst og lært om Gud på møddingen og i stedet har stillet mig selv spørgsmål som dem der følger her:

1. Hvis Gud er evig, hvad er så evigt?  Så kiggede jeg rundt og fandt ud af, at kun det uendeligt store tomme rum er evigt - alt andet opstår og forgår, uanset hvor lang tid det så end eksisterer.
2. Hvis Gud er perfekt, hvorfor er verden så uperfekt?  Tja, mest af alt pga. os mennesker.  Uden os mennesker ville verden være et frodigt, alsidigt, rigt, dejligt sted.
3. Hvis Gud er god, hvorfor findes det onde så?  Svaret er tofoldigt: 1) Gud er Alt, ikke blot det gode.  Det onde findes for at give os frihed til at være ikke-gode.
4. Hvis Jesus var Gud, hvorfor døde han så?  Tja, fordi han ikke var Gud.
5. Hvis Jesus var Gud, hvorfor sagde han så "Min gud!  Min gud!  Hvorfor har du forladt mig?" lige inden sin død?  Igen fordi han ikke var Gud og selv endda var klar over dette, hvilket udelukker den mulighed, at han blot var en psykotisk jøde uden antipsykotiske hjælpemidler - Jesus var mest sandsynligt en professionel svindler der levede af at narre og bedrage folk.
6. Hvis Gud findes, findes Satan så?  Det kan jeg faktisk ikke sige med sikkerhed, da f. eks. jøderne benægter eksistensen af Satan (til trods for Jobs bog), men jeg tror det.  Jeg plejer at sige at Satan er det omvendte af Gud: ond hvor Gud er god, pervers hvor Gud er uskyldig, hæslig hvor Gud er herlig, hadsk hvor Gud er kærlig, falsk hvor Gud er ærlig, og så videre.  Men da Gud samtidigt er den eneste animator i kosmos, så er Gud altså også selv Satan.  Men jeg forestiller mig, at Gud spiller Satan ud fra en slags omvendt polaritetsfilter: alle de sorte farver bliver hvide og alle de hvide farver bliver sorte således at Satan ynder at voldtage, myrde, drikke, hore, stjæle, snyde, narre, bedrage, forføre, forlede, vildlede, afspore og så videre hvor Gud gør lige det omvendte af Satans omvendthed.
7. Hvis Gud er kærlig, hvorfor er vi mennesker så født biologisk debile?  Årsagen er formentligt den enkelte, at det at gøre det onde kræver dumhed.  Man skal decideret være dum for at gøre det onde - fordi det onde skader ultimativt os alle sammen ved det, at skaberværket (universet) bliver en lille bitte smule forurenet og besudlet af det onde.  Så hvis man gerne vil have, at mennesker skal have rigelig valgfrihed til at være både gode og onde, så må man altså skabe mennesket så det er biologisk debilt.  Så man kan sige, at vores mangel på intelligens og klogskab er vores frihed i sig selv: var vi skabt så kloge og intelligente som englene, så ville vi aldrig begå det onde (eller næsten aldrig; kun Gud er perfekt).
   

Efterskrift¶

Rodet artikel, men den siger en lille del af hvad jeg tænkte på medens jeg fik idéen til denne artikel.  Allermest ønskede jeg dog at forklare, at Gud og kirken (uanset hvilken kirke) er to vidt forskellige ting ved det, at Gud er Gud og alle menneskelige kirker er menneskeskabte.

Notater¶

1	Selvfølgeligt undtaget min egen religion, Paradiset, but who gives a shit?
2	Selvfølgeligt undtaget Paradiset, but who gives a shit?