Indledning
Tid til en bette provokation: Gud
er en sort kvinde!
Det mener jeg i fulde alvor. Men jeg må lige tilføje et par notater, førend du forstår hvad jeg mener:
- Gud er i sig selv, altså når Gud ikke skaber et skaberværk, "blot" et uendeligt stort tomt (kulsort) rum hvori der intet fysisk sker.
- Gud er i sin natur langt mere at ligne med en kvinde end med en mand.
- Deraf følger, at Gud antropomorfisk set er en sort kvinde...
Værd at huske er, at Gud ingen farve har (fordi sort ikke er en farve men snarere manglen på den samme) og at Gud intet køn har, hvilket kan ses af at Gud er Alt - og virker det sandsynligt, at der er en stor penis eller vagina et eller andet sted ude i rummet? Så fald, hvem skulle Gud bruge sit kønsorgan sammen med - Gud er Den Ene, Den Evige og Den Uendelige: der findes ikke andre entiteter der blot svagt minder om Gud.