Indledning
Jeg hørte engang om en 19-årige kvinde der begik selvmord fordi hun ikke kunne udholde verdens ondskab. Hende har jeg jævnt tænkt på igennem årene. Mest fordi jeg synes at det ville have været dejligt om nogen havde givet hende en forståelse af hvorfor ondskaben (friheden) er i kosmos og hvorfor hun ikke burde være så bange for og skræmt af ondskaben. Ondskaben tjener sin rolle: nemlig at give os alle sammen friheden til at handle præcist som vi vil. Man kan gå så langt som til at sige, at ondskaben bliver fabrikeret af Satan (der vildleder os med telepati) i den grad som den efterspørges: ville ingen kendes ved ondskaben, så ville der ingen ondskab være i verden. Så når der er masser af ondskab i verden, så er det altså fordi folk gerne vil kendes ved ondskaben – og ofte vælger at ”gifte” sig med den i et livsvarigt forhold som først ophører når den pågældende afgår ved døden. Få er de der omvender sig og aflægger sig lasterne.
Jeg nævner den 19-årige kvinde, hvis identitet jeg ikke kender, fordi hun for mig står som et symbol på hvor grelt det står til med verden – og hvor grelt det har stået til med verden igennem århundreder. At tænke sig at en sund og rask ung kvinde går ud og begår selvmord fordi verden er af lave. Så må den virkeligt være af lave. Og faktum er, at det er den skam. Jord udvikler sig dag for dag til et mere intenst sydende inferno af filosofisk, religiøs, politisk, økonomisk og biologisk forurening. F. eks. bliver verdens rigeste ene procent rigere og rigere for hver dag medens verdens fattigste 15 procent bliver fattigere og fattigere for hver dag. Og det er også en slags forurening: blot en økonomisk forurening hvor ressourcerne bliver fordelt skævt således at en masse lider derunder, ganske som man gør under enhver form for forurening.
Men den unge kvinde her, hende kan jeg godt forstå. Hvis jeg ikke havde katolske aner, og derfor har en solid skepsis overfor det at tage livet af sig selv, og hvis ellers der fandtes en lille hvid pille som man kunne tage og så dø smertefrit ved at sove stille ind, så var jeg den der havde forladt Jord i løbet af nul komma fem. Jeg tror nemlig på, at vi alle sammen genfødes i det uendelige på talrige verdener rundt omkring i Alt. Og jeg synes at Jord er et totalt skodsted, pga. menneskeheden fra Jord, hvorfor jeg længes inderligt efter at atter blive frigjort fra tjeneste på Jord og få lov til at drage tilbage til Himmeriget, eller hvor jeg kom fra, og så der leve omgivet af varme, kærlige, blide, hensynsfulde, kloge, vise, ærlige, tålmodige, etc., etc. væsener i stedet for at være nedsænket i Helvedet (her på Jord), hvor jeg mestendels er omgivet af lallende debile retarder der end ikke kan forstå, at det er lige netop
deres bil, der ødelægger verden og at det er lige netop
deres chartertur der ødelægger verden og så videre.
Jeg lider som bekendt af misantropi: menneskehad. Dette dog ikke på den klassiske, psykopatiske måde, hvor jeg har lyst til at slagte, partere, spise og torturere mennesker. Nej, måske jeg ligefrem bruger det forkerte ord? Jeg kan bare ikke udstå menneskeheden, som et samlet hele, og er derfor måske ikke rigtig misantropisk. Jeg ved det ikke. Nå, nu slog jeg det lige op på
www.wikipedia.org – og ordet er rigtigt nok. De skriver endda også at der ikke er tale om et sociopatisk (psykopatisk) had imod individer, men blot et alment had til hele menneskeheden.
Som sådan ville jeg mægtigt gerne elske menneskeheden. Men menneskeheden fejler min lakmustest: hvordan behandler menneskeheden de mest ildesete livsformer omkring sig? Lad os kigge lidt på frøen fra Jord. Frøen fra Jord er for det meste, dvs. i de fleste afskygninger, en fredelig, sindig fyr der ingen fortræd gør. Alligevel har frøen, blandt andet pga. det semitiske ragelse og en bindegal videnskabsmand fra det 19. århundrede, fået et ufortjent ry som en følelseskold psykopat der ingen rettigheder har. Så langt så godt. Det vigtige er ikke om menneskeheden har ret i sit afsporede forhold til frøen eller ej, men ganske enkelt hvordan menneskeheden reagerer som følge af sit afsporede forhold til frøen. Og hvordan behandler folk frøer i almindelighed? Kører dem over når de forsøger at nå frem til deres ynglesteder. Kører hen over dem med græsslåmaskinen (en der gjorde dette udviklede en meget stærk angst for frøer: tag den, idiot!). Sidst men ikke mindst: skærer de stakkels små fyre op medens i levende live i videnskabens navn. En eller anden psykopat har på et eller andet tidspunkt fundet ud af, at det er ”lærerigt” for vordende læger at sådan lige snitte lidt i en levende frø, således at den vordende læge kunne kigge lidt på den endnu levende frøs bankende hjerte og se hvordan organerne var placeret. Den lakmustest gør, at jeg ikke kan elske menneskeheden. Og det er ikke det hele. I Asien, herunder især Thailand, fanger og tilbereder man frøer medens disse er i levende live. Jeg har videoer af hvordan frøerne spjætter og sitrer efter at have fået flået deres hud af. Idéen er, at frøerne skal være så friske som muligt når de spises. Tal om næstekærlighed!
Menneskehad
Dybest set tror jeg, som ellers elsker at elske, at mit menneskehad kommer sig af en
enorm frustration. Jeg kan måske bedst berette hvad jeg føler med et lille billede: forestil dig, at en kahytsdreng på Titanic har set et kæmpe isbjerg i det fjerne og nu forsøger at få 5.000 mennesker til at fatte, at isbjerget er der. Og alt hvad alle, inklusive kaptajnen, vil, er, at feste videre. De tror ikke en fis på kahytsdrengen og griner af ham fordi han forsøger at advare dem. Det er sådan omtrent sådan jeg oplever menneskeheden på Jord. I mine øjne skulle allerede min første artikel om Paradiset på Jord have medført at jeg fik to milliarder besøgende i løbet af første uge. Men situationen er lige det modsatte: år efter at jeg er startet, får jeg stadigvæk kun dusinvis eller hundredevis af besøgende hver måned. Og ingen skriver til mig og opmuntrer mig. Og ingen melder sig under fanerne med at prøve at få kaptajnen og alle de andre dårer til at komme til fornuft.
Jeg tror altså at der gælder følgende regel:
Menneskehadet i X er ligefremt proportionalt med X’s gode ønsker for menneskeheden.De fleste mennesker er jo pisse ligeglade med menneskehedens, og klodens, fremtid. Blot de får sig en dyt, et hus, en ægtefælle, noget afkom og en fed pensionsordning, så er de sgu fint tilfredse selv med Helvedet. Andre af os, et meget lille mindretal, har en eller anden perfid trang til at alle skal have det godt, uanset hvor i verden de bor, uanset hvilket art de tilhører, uanset hvorfor de gør hvad de gør og uanset hvad de har gjort. Det lille mindretal kan man kalde de
kærlige. Og de står næsten magtesløse overfor de
grådige (hvilket også tidens politiske vinde vidner stærkt om).
I hvert tilfælde er det min oplevelse, at jeg optræder for blinde, døve og stumme publikummer. Bevares, jeg får da i ny og næ en mail. Men for det meste er det mails med tekniske spørgsmål til min tekniske artikler. Skulle der endeligt falde en mail af om mine kernekompetencer, Gud og Paradiset, så er det normalt mails der lige forsøger at sælge mig det semitiske ragelse. Jeg har for længe siden indset, at det semitiske ragelse (bibelen, Talmud, koranen, etc.) er
skadelige for verden og dermed onde. Skadelige er ethvert værk der lægger op til afgudsdyrkelse, vanhelligelse af Gud (f. eks. ved at implicit eller eksplicit påstå Gud ond), til dyrkelse af fortidens sindssyge som havde de noget interessant på hjerte, og så videre.
Efterskrift
Jeg undskylder hermed formelt for at have kaldt mennesket fra Jord for lallende debilt. Den korrekte betegnelse er
farligt uvidende som følge af afgrundsdyb dovenskab. Med andre ord: folk gider ikke lære sig de ting de skal lære sig, for at menneskeheden ikke i sig selv er dårlige nyheder. Folk vil meget hellere bruge deres tid på at slubre Hollywood lort i sig, evt. kombineret med en eller anden infam pseudo-religion hvis dybeste motivation er, at give en eller anden svindler (Jesus, Joseph Smith Jr.) et eftermæle og/eller en magtbase.
Mennesket
er meget potent. Rigtigt meget endda. Et menneske
kan således udvikle sig til en vaskeægte Guds tjener (en fysisk engel her på Jord), men det sker statistisk set meget sjældent. Det er der en grund til: dårlig livsfilosofi. Tager man det oprindelige værk i serien af semitisk ragelse, altså bibelen, så ser man f. eks. at Job hædres og æres fordi han har tyvstjålet fællesskabets formue og nu har tusindvis af dyreslaver.
Med andre ord: folk lærer ragelse fra barnsben af:
- Det materialistiske ragelse (”Jo mere du ejer, jo mere er du!” og ”Gud er bevist død!”).
- Det kapitalistiske ragelse (”Konkurrence er sundt for os alle sammen!” og ”De rige er good guys!”).
- Det ateistiske ragelse (”Alt liv på Jord er opstået fra en encellet organisme!” og ”Evolution!”).
- Hollywoods ragelse (”Du kan drømme dig væk fra Helvedet i 1,5 time med denne film!”).
- Satanisk ragelse (”Gud er en ond stodder og Satan er bare en fin fyr der hjælper os!”).
- Amerikas ragelse (”Politiserier tjener til at opdrage folket til at frygte kriminalitet!”).
- Det semitiske ragelse (”Oldtidens psykotiske jøders dagbøger er ’Guds Ord’!”).
- Sovjetisk ragelse (”Pamperi er velfortjent og nu skal vi alle gå med Gucci tasker!”).
- Kristent ragelse (”Gud er en afdød aramæisk jøde ved navn Y’shua ben Yosef!”).
- Hindu ragelse (”Gud er en afdød indisk fyrste ved navn Krishna!”).
- Kinesisk ragelse (”Manden (Yang) er god og kvinden (Yin) er ond!” og ”Æd lige et truet dyr!”).
- Katolsk ragelse (”Guds Moder fødte Gud!” og ”Paven er rettelig de pædofiles beskytter!”).
- Og så videre.
Så hvad jeg prøver at sige er: overalt er den menneskelige sfære totalt forurenet med filosofisk ragelse. Og så er det sgu intet under at selv så potent og naturligt godhjertet en livsform som mennesket fra Jord går helt ad Helvedet til. OG DET FRUSTRERER MIG TOTALT ENORMT! HVORDAN VENDER MAN SKUDEN???
Men jeg kan altså ikke se nogen måde at redde menneskeheden fra dens enfoldige dårskab på. Hvis jeg havde ti millioner kroner, så kunne jeg ansætte folk til at hjælpe med at skrive og uddele bøger der sagde ovenstående, og meget mere til, men det har jeg altså ikke. Og folk gider bare ikke komme mig til hjælp. Jeg tænker at jeg for en typisk materialistisk indoktrineret dansker fremstår som mere gal end genial. Men det er i sig selv en del af de enorme vanskeligheder Jord er ude i nu: den materialistiske indoktrinering som finder sted i næsten enhver skole. Og de få skoler der ikke indoktrinerer materialisme, tja, de indoktrinerer semitisk ragelse.