Indledning
Som webmaster for
www.frogsite.org bliver jeg i ny og næ spurgt om hvorfor jeg så godt kan lide frøer. Da det ikke er alle danskere forundt at læse engelsk, så giver jeg her en dansk forklaring på hvorfor jeg så godt kan lide frøer. En forklaring som dog nok strækker sig lidt udover hvad
www.frogsite.org kommer ind på.
Baggrund
På Jord findes der over 20 millioner livsformer. Lige fra de simpleste virusser til de store herlige blåhvaler. De har alle deres svage og stærke sider. Der findes groteske, rabiate, altødelæggende livsformer som mennesket. Der findes farlige, dræbende livsformer som hajen og løven. Der findes fredelige livsformer som frøen. Der findes givende livsformer som planten (som jo livet igennem giver af sig selv og sine gaver til resten af økosystemet). Men i sig selv er der ikke nogen stor grund til at hive frøerne frem som vidunderlige og herlige og værd at elske. Det kunne man lige så godt gøre med sommerfuglen, duen, kornplanten eller enhver anden af de uskadelige, ufarlige livsformer der findes på Jord. Men alligevel har jeg kastet min kærlighed på frøen fra Jord.
Frøheden
Frøheden består af ca. 3500 forskellige arter af frøer. Der findes store frøer der vejer op til et kg, og der findes små bitte frøer der ikke er større end en lillefingernegl. Der findes aggressive frøer der æder næsten alt hvad de kan få stoppet ind i munden, og der findes fredelige frøer hvis føde udgør 60 procent blade og 40 procent insekter. Der findes ufarlige frøer (herunder især tudser) som ethvert vestligt barn har prøvet at løfte rundt på og blive lidt benovet over frøens fredelighed, og der findes utroligt farlige frøer som kan dræbe op til hundrede mennesker alene med den gift han eller hun har i kroppen. Der findes frøer næsten alle vegne på Jord. F. eks. i ørkener, i kuldeområder, i søer, i skove, i træer, i floder, i buske, og endda også, i ny og næ, i havene – når de svømmer fra ø til ø for at befolke nye landområder.
Regnskovsfrøer
Regnskovsfrøer er mine absolut yndlingsfrøer. Fordi de er så små og så fredelige af natur – det er jo ikke deres fejl, at et menneske kan finde på at løfte dem op og dø deraf. Næsten alle regnskovsfrøer er ekstremt giftige og har gift nok i sig til at dræbe omkring 100 mennesker. Men iblandt regnskovsfrøerne ser man noget af den mest intelligente opførsel blandt frøer. I modsætning til vores danske frøer, som næsten ingen yngelpleje dyrker, så passer mange regnskovsfrøer meget aktivt og meget aggressivt på deres afkom. Det er f. eks. ganske almindeligt at en regnskovsfrøhan bliver ved æggene indtil disse er udklækket og ungerne går deres egen vej. Det er f. eks. også ganske almindeligt at en regnskovsfrøhun vender tilbage, med nogle dages mellemrum, og fodrer sine unger som lever rundt omkring i vandpytter i træerne. Regnskovsfrøer dyrker altså yngelpleje meget på den måde vi kender det fra pattedyrene.
Tudser
Tudser er nummer to på listen over mine yndlingsfrøer . Dette er fordi tudser normalt er ekstremt fredelige og meget, meget omgængelige overfor mennesker. F. eks. kan man ofte se en tudse der bliver løftet op vælge at ikke forgifte den der holder tudsen. Tudser går jo rundt med giftsække på ryggen, hvorfra de kan udløse noget ubehageligt stads der kan volde ubehag for den der får det på huden. Men alligevel er det ekstremt sjældent at man hører om at tudser har voldt nogen som helst ubehag (jeg har aldrig hørt om det – og jeg har selv mange gange holdt en tudse i hånden). Tudser er simpelthen bedårende kære og fredelige og det er en stor skam at nogle mennesker anser dem for overflødigt affald i haven, især i betragtning af, at de spiser rigtigt mange snegle og andre skadedyr som kan være hårde imod f. eks. havens salat m.m.
Frøen
Som sådan er årsagen til at jeg elsker frøer så højt, at jeg mestendels ser dem som utroligt fredelige og bedårende små fyre. Som jeg plejer at sige til folk: hvor tit har du hørt om nogen der er blevet bidt af en frø? Aldrig, svarer folk altid. Og hvor stor en mund har en frø? Meget stor. Ja, nemlig. Frøer kunne potentielt meget nemt bide folk, men de vælger altså normalt at ikke gøre det. Det er i mine øjne et tegn på hvor fuldstændigt fredelige og idylliske små fyre frøer egentligt er. Det at de nemt kunne vælge at bide, men at man kun yderst sjældent har hørt om at en frø har valgt at bide. Stort set alle andre former for liv der kan bide, vil normalt vælge at bide. Men altså ikke frøen. For mig er frøen altså et fredeligt lille vidunder som går igennem verden på en sådan måde, at frøen efterlader sig en bedre verden (en verden med lidt færre insekter i), samtidigt med at frøen er en ganske intelligent fyr (frøer i Afrika graver faktisk kanaler mellem vandhuller!), hvorfor jeg synes at det er fuldstændigt ufortjent, at frøer verden over anses for ligegyldige små kræ der kan misbruges og vanrøgtes på enhver tænkelig måde.
Fangeskab
En af de mest sørgelige ting ved menneskeheden er dens forkærlighed for at holde sine mindre og langt mere uskyldige brødre og søstre i fangenskab. F. eks. måden hvorpå frøer, fisk, slanger og så videre holdes i fangenskab på. Jeg har selv siddet i fangenskab i ca. 6 år af mit liv og ved alt om hvor meningsløst og indholdsløst et sådan fangenskab er. Og jeg har endda haft adgang til computere, Internet, aviser, udgang, gåture, god mad, masser af lommepenge og mange andre goder, som f. eks. en frø i fangenskab ikke har. Som sådan er jeg en enormt stor modstander af at man har frøer, eller andre dyr (udover hunde og katte), i fangenskab, fordi ingen af disse dyr er indrettede til at leve i fangenskab. Utallige er de historier der findes på Internettet om frøer der er stukket af fra deres fangenskab, blot for at lide en tidlig og uretfærdig død et eller andet sted i det hjem hvorfra de forsøgte at stikke af (f. eks. har frøer svært ved at greje den der med vinduer: man kan se friheden ude på den anden side, men alligevel er den uopnåelig). I hvert tilfælde vil jeg gerne opfordre alle der virkeligt elsker dyr, herunder frøer og slanger, til at aldrig have dem i fangenskab. Dyr er ligesom mennesker skabt til at have et aktivt, alsidigt liv. Noget som opholdet i fangenskab aldrig kan give dem. En frø er f. eks. skabt til at kunne vandre frit omkring helt som han eller hun har lyst til, ikke til at sidde inde bag en glasvæg og blive begloet to gange om ugen af en mere eller mindre ligeglad slaveejer der blot anskaffede sig en dyreslave for at styrke sit ego lidt.
Efterskrift
Så den primære årsag til at jeg elsker frøer er ganske enkelt, at de for mig at se er meget, meget fredelige og gode små fyre. De skaber ikke global opvarmning. De skaber ikke forurening. De bider ikke. De jagter ikke andet end insekter (hvoraf der jo altid er en overflod). De er normalt ikke farlige, med mindre man er så uheldig at man giver sig til at rode ved en regnskovsfrø – og deres farver fortæller én, at man bør undgå at rode ved dem. Derudover findes der frøer der dufter af kanel og alskens andre herlige ting.