Indledning
Det er en sen nattetime og de fulde mennesker i Grenaa midtby støjer som om de ejede hele byen og absolut ikke skulle tage hensyn til nogen. Resultatet er, at jeg ikke kan sove, hvorfor jeg sidder og skriver denne artikel. Så hvis du ikke kan lide den, så send gerne en uvenlig tanke til alle de unge mennesker der fylder Grenaa midtby med støj og larm alle ugens dage undtaget søndag og mandag.
I denne artikel vil jeg endnu engang forsøge at forklare hvordan man kan erkende Gud. Ikke fordi jeg ved særskilt meget om det men fordi jeg synes at det at tro på Gud er den allerstørste gave man overhovedet kan få - og jeg husker endnu med kuldegysninger hvor tomt og meningsløst mit liv var, dengang jeg endnu ikke havde opdaget at Gud
er.
Baggrund
Vi lever i et fattigt land: et åndeligt fattigt land. Godt nok bekender op mod halvtreds procent af befolkningen, at de tror på Gud, men i virkeligheden er det kun et meget lille fåtal som tror så meget på Gud, at de er villige til at helt eller delvist indrette deres liv derefter. I Danmark er det ganske enkelt ikke på mode at tro på Gud - ganske som det ikke har været siden den ugudelige socialisme fik tag i landet. Som socialist finder jeg det stærkt tragisk at socialismen har vendt ryggen til Gud, men endnu mere tragisk synes jeg det er, at flertallet af danskere blindt og uden en eneste tanke derom tilslutter sig den materialistiske verdensanskuelse. Faktum er, at hvis vi hver især tænkte nogle måneder over så vigtigt et spørgsmål som om Gud findes eller ej, så ville flertallet af os ganske givet indse, at det er tilfældet.
Så hvad jeg siger er:
Folk tror ikke på Gud fordi de ikke har overvejet at tro på Gud!
Her vil de fleste læsere nok indvende, at de skam har overvejet at tro på Gud. Ja, måske i sammenlagt fem minutter i løbet af et helt liv. Gud er det vigtigste, det mest centrale og det endegyldige i alle ting i kosmos. Mon ikke noget så centralt som Gud fortjener, at man bruger mere end fem forhastede minutter på at overveje det?
Hvad jeg gerne så, er, at
du når du er færdig med denne artikel tager dig nogle måneder til at virkeligt gå på opdagelse i Gud. Ikke i bibelen, ikke i koranen, ikke i andre "hellige" skrifter, men blot i Gud. Jeg skal tilstræbe at give dig så meget at arbejde med, i løbet af denne artikel, at du selv kan finde vej derefter.
Overblik
Gud er kendt under mange navne, men fælles for næsten alle religioner er, at de ikke sætter billede på Gud. Årsagen til dette er den enkle, at Gud er usynlig. Ja, faktisk, usanselig: vi har ikke nogen sanser der direkte kan sanse Gud. Alt hvad vi har, når vi vil forsøge at påvise Gud, er den næsten uendelige mængde livsformer og genstande som Gud har skabt - og fortsat skaber - til os. Altså påviser man ikke Gud ved at smide et kors med en korsfæstet jøde på bordet. I stedet påviser man Gud ved at forklare baggrunden for Guds evige eksistens og hvad det indtil videre har ført til. Derudover kan man også fremdrage eksempler fra virkeligheden, således at der er noget at arbejde med.
Gud er altså en usanselig, herunder usynlig, "ting". Nogle kalder med rette Gud for en usynlig energi: Gud er det eneste virkeligt mægtige "væsen" i kosmos, da Gud har al magt i al evighed.
Rolle
Gud har skam en fast, evig rolle i vores alles liv: at skabe den virkelighed som vi oplever omkring os. Uden Gud ville der ingen virkelighed være fordi Gud skaber den fra nu til nu igennem hele universets levetid.
Gud er en uendeligt-dimensionel væren hvis fysiske aspekt er identisk med et uendeligt stort, sort, tomt rum (husk at sort ikke er en farve, men blot fraværet af lys). Gud valgte på et eller andet tidspunkt at bruge sin almægtighed, sin alviden, sin allestedsnærværenhed, sin perfektion og sin kærlighed til at skabe
liv. Liv er altså et skabt fænomen, ganske som galakser, stjerner, planeter og alt andet er det.
Den bedste måde at forstå Guds rolle på, er at tænke på Gud som den der
tegner det fysiske håndgribelige hologram som er din og min virkelighed: det er alene Guds vilje der gør, at vi ikke kan gå igennem vægge og døre (du husker måske at videnskaben trods alt har fundet ud af, at vægge og døre består i langt overvejende grad af "ingenting").
Gud er identisk med hvad vi kalder "ingenting": ikke dermed sagt, at Gud ikke findes, men blot at Gud er alle vegne, så selv hvis vi kunne lave et absolut tomt vakuum, så ville det vakuum bestå af Gud. Den nemmeste måde at forklare dette på, er, ved at forklare at hvis man har fire får og ulven tager fire får, så har man stadigvæk Gud tilbage fordi Gud er det der er alle vegne til evig tid. Der findes ganske enkelt ikke noget sted som ikke er en fuldstændig delmængde af Gud.
Gud skaber altså universer, som jeg også kalder for
skaberværker, som tidsfordriv og nok især for at give os andre
gaven det er, at være til. Gud er jo perfekt, hvorfor Gud også er perfekt lykkelig. Dermed skyldes det ikke ulykke, kedsomhed, etc., at Gud skaber, men alene lyst til at give os andre muligheden for at være til.
Gud er universets kærligste entitet, hvilket især kan ses af, at Gud
aldrig tillader at et væsen går under for evigt; vi er alle, rumfolk som mennesker som dyr som planter som bakterier, besjælede og vi eksisterer alle til evig tid efter at vi er blevet skabt. Så spørgsmålene er altså ikke:
- Hvorfor blev jeg skabt, O Gud? (For at du kan opleve det at være til.)
- Hvorfor skal jeg leve, O Gud? (At leve er den pakke som Gud har skabt til os dødelige så vi kan have en oplevelse, herunder udvikling over tid, af at være til.)
- Hvor længe skal jeg udholde evigheden, O Gud? (Hele evigheden: der findes ingen nem vej ud, alt hvad du kan gøre er, at gøre alt og alle mere lykkelige.)
- Hvorfor døde den og den, O Gud? (Døden er halvdelen af gaven Livet - uden døden ville alt stagnere og der ville ingen udvikling være.)
- Hvorfor skal jeg lide så meget, O Gud? (Her er det værd at tjekke op på begrebet karma og forstå at dette gælder i perfekt grad for alle væsener i kosmos.)
Det centrale i livet er altså ikke, at prøve at finde veje til at flygte fra det eller helt ophøre med at opleve det. Som tommelfingerregel gælder følgende i kosmos:
Jo mere energi du bruger på at gøre andre lykkelige, jo mere energi bruger andre på at gøre dig lykkelig.
Så hvis du ikke kan lide dit liv, tja, så er det såmænd bare at gå ud og gøre nogle gode sjæle lykkelige på gode (altkærlige) måder - så kommer lykken nok snart til dig også.
Eksempler
Her skal vi kigge lidt på nogle eksempler som du måske kan bruge til at gradvist øge dine chancer for at få en aha! oplevelse, således at du en dag måske erkender, at Gud faktisk findes.
Kosmos
Jøderne fremfører kosmos selv som det ultimative eksempel på at Gud findes. Ræsonnementet er: "uden Gud, ingenting". Altså ville der slet ikke findes noget som helst, hvis ikke Gud fandtes. Det er jo noget af en kamel at sluge for en typisk materialist der render rundt og tror på at universet opstod ved et tilfælde og at hans eller hendes hænder og øjne blot er et resultat af en milliarder af år lang evolutionsproces hvori de bedst egnede mutationer overlevede og resten gik til grunde. Men tænk nu over det: hvis der er et hus, så er der en skaber. Prøv at erstatte "hus" med "planet" og du er et skridt videre. Fordi, hvor stammer planeter fra? Jo, det er noget med at big bang eksploderede og sendte enorme mængder stof ud i det tomme rum, stof som så sidenhen pga. tyngdekraften samlede sig i stjerner og planeter. Men hvor kommer den kraft fra, som gør, at tyngdekraft virker? Videnskabsmændene ævler vist bare lidt om at kraften er i stoffet selv, men fortæl mig lige hvordan et atom i al evighed (eller blot nogle milliarder af år) kan
tiltrække andre atomer uden at blive tilført energi? Før eller siden må atomerne da løbe tør for energi, som de små batterier videnskaben forestiller sig de er, og så må massetiltrækningsloven blive sat ud af drift. Men, nej, det sker aldrig fordi det er Gud selv der er kilden til al energi i kosmos - og Gud er
uendeligt stærk og kraftfyldt.
Livene
Prøv at tænke på, at et vilkårligt levende væsen er mindst en milliard gange mere komplekst, af struktur og sammensætning, end en rumfærge. En rumfærge vil ingen med god ret påstå er opstået ved en lang og tilfældig sekvens af mutationer. I stedet er de fleste rørende enige om, at en rumfærge er en teknologisk opfindelse som mennesket fra Jord står bag. Men hvad de færreste tænker på er, at en rumfærge
ikke kan hele,
ikke kan formere sig,
ikke kan flygte af egen vilje,
ikke kan lære,
ikke kan parre sig, og så videre. Der er altså flere dimensioner til forskel mellem en rumfærge og f. eks. en almindelig tudse (
Bufo bufo).
Og alligevel insisterer folk på, at tudsen er opstået tilfældigt medens rumfærgen er skabt og designet. Med mine øjne må jeg ærligt indrømme, at jeg synes at folk der påstår, at en tudse er opstået tilfældigt igennem en milliard år lang evolution er mindre bemidlede. De har end ikke evnen til at udtænke enkle tanker, men lirer blot videnskabens galimatias af uden at overhovedet forstå en pind - noget der er alt, alt for almindeligt på denne her planet.
Tænk nu over det: en frø kan hele efter sår, en frø kan parre sig, en frø kan finde føde, etc. Det kan en encellet organisme forresten også (jeg er stor modstander af det synspunkt, at encellede organismer er primitive - de er blot utroligt små, men derudover er de langt, langt mere avancerede end nogen teknologi mennesket nogensinde når at opfinde). En rumfærge, derimod, kan ingen af disse ting. Så er der to forklaringer:
- Gud skabte frøen.
- Frøen opstod ved en lang række af overlevelsesdygtige mutationer.
Kom nu... En frø kan få børn, en frø kan flygte, en frø kan planlægge ting og sager (som de afrikanske oksefrøer der graver kanaler til deres afkom), etc. En rumfærge kan ingen af disse ting. Så rumfærgen er altså virkeligt meget, meget primitiv i sammenligning med en frø (og en encellet organisme)? Ja! Og alligevel tøver du, indoktrineret og afsporet som du er, med at kalde frøen for designet og skabt? Du vil måske fremføre, at du kan
se at rumfærgen er skabt, hvor frøen
fremstår som værende "naturlig": altså noget der altid har været der. Men det er et indre bedrag; frøen har
ikke altid været her. Går vi blot 200-400 millioner år tilbage i tiden, så var der ingen frøer. Der var engang, hvor den første frø, Andersine, hoppede sine gæve hop igennem verden for første gang. Men da der har været frøer så længe vi mennesker kan huske, så har vores kollektive psyke altså fået det indtryk, at frøer altid har været der. Hvad jeg prøver at sige er:
Du lader dig narre af dine egne indre forblændelser, når du tror at frøer er "naturlige" og dermed ikke skabte!
En anden måde at sige det på, er, at sige, at biologi er Guds teknologi: hvor vi mennesker farter rundt og opfinder og bruger forurenende teknologiske dimser, der opfinder og skaber Gud økologiske "dimser". Og når vi nu husker på, at Gud er universets klogeste, viseste, kærligste, blideste og mest tålmodige væsen, ville vi så forvente andet af Gud end at Gud er 100 procent økologisk? Rent faktisk gælder der, at Gud er
perfekt! Og dermed ved vi også, at Gud er perfekt økologisk i
alt hvad Gud skaber. Og hvad ser vi omkring os? Bortset fra svært forklarlige ting såsom radioaktivt stof (som der dog er meget lidt af i naturen og som formentligt blot er opfundet af Satan for at drille og hærge lidt), så er
alt (Alt, kosmos) fuldkomment økologisk
fra naturens hånd - altså som Gud har skabt det.
Tilberedt mad
Du tænker nok ikke ofte over det, men er det egentligt ikke temmelig besynderligt, at så godt som alle organiske stoffer, herunder dyr og planter, kan koges og spises? Antallet af livsformer der
ikke kan spises er formentligt meget mindre end antallet der
kan spises. Hvis nu alt liv var opstået tilfældigt i et evigt orgie af mutationer og indbyrdes konkurrence, så ville vi jo nok ikke kunne koge og dermed tilberede det. Fordi hvem lærte muslinger at de skal kunne koges? Hvordan kan det være, at gulerødder bliver bløde når man koger dem? Hvorfor passer alt omkring mad og dets tilberedelse bare så godt? Fordi Gud har skabt det hele!
Giftig mad
Hvis nu evolutionen var en realitet, så burde al mad være uspiseligt. Eller, rettere, al mad burde hele tiden blive uspiseligt, hvorefter flertallet af os mennesker burde dø, hvorefter en lille del overlevede og var resistente overfor den gift som de pågældende livsformer lige netop havde udviklet. I stedet ser vi, at næsten alle organiske livsformer kan tilberedes og spises - selv mange af de giftige kan behandles på en bestemt måde således at de derefter kan indtages som føde.
Mutationer
Har du nogensinde tænkt på hvor
få mutationer der er i verden? Hvis evolutionslæren var korrekt, så skulle vi
hele tiden se nye mutationer dukke op. Og de skulle være så almindelige, at man på enhver bondegård, hvor der avles dyr, var et helt lille museum med alle de mærkelige mutationer som gården havde oplevet i sin tid. I stedet har vi, at der en sjælden gang fødes stakler, herunder dyr og planter, med
fødselsdefekter, men vi har så godt som aldrig eksempler på hvad man kan kalde en levedygtig mutation. Og menneskeheden har trods alt eksisteret i noget tid - og alligevel har vi ingen optegnelser af at sådanne mutationer er blevet oplevet.
Virkeligheden
Hvis nu universet var opstået ved et tilfælde, så skulle alle mulige ting kunne opstå ved et tilfælde: så ville det formentligt være en grundlæggende ting i universet, at ting opstod tilfældigt uden synlig årsag. Hver dag når man kom hjem fra arbejde skulle man så til at rydde ud i alle de ting der var opstået derhjemme og i haven omkring huset. Faktum er, at vi er syv milliarder mennesker og endnu har ingen formået at påvise et eneste tilfælde af at noget er opstået tilfældigt: der er
altid en proces i det, hvad enten denne proces skyldes dejlige, usynlige Gud eller den skyldes nogle af de livsformer som Gud skaber.
Erkendelse
Jeg vil gerne lige sige, at det at erkende, at Gud virkeligt findes er den
største gave man overhovedet kan få! Intet andet kan sammenlignes med det. Efter at man har erkendt, at Gud findes, så springer en jungle af nye, fantastiske, herlige og oplysende idéer og værdier frem i én således at éns indre ørken erstattes af det frodigste af det frodigste: Guds nærvær.
Troende
Du er måske ikke bekendt med det, men de følgende kendte mennesker var alle troende:
- Einstein.
- Gandhi.
- Newton.
Som Gandhi så klogt sagde engang han blev spurgt om hvordan han kunne tro på noget der ikke kunne bevises: "
Kan du bevise kærlighed?" Og alligevel er det kun de mest afstumpede størrelser som ikke tror på kærlighed.
Efterskrift
Kommentarer, klager, chokberetninger, opfordringer til at begå selvmord (dem har jeg skam fået en af), med videre sendes til adressen på
Kontakt siden.
Hmm, det er sgu ærgerligt at der ingen interesse er for min kirke (Paradiskirken): jeg holder meget af at forklare om Gud og det guddommelige. Nuvel, tilbage til datalogien.
Jeg får klager fra venner over at jeg skriver for myndigt. Dertil vil jeg blot sige: der er to ting jeg taler med myndighed om, nemlig religion og datalogi. Om alle andre emner taler jeg ganske tøvende fordi jeg stort set ingenting ved om dem. Jeg har brugt ca. 28 år på datalogien og ca. 6 år på religionen - hvor mange mennesker kender du som har brugt 5+ år på at studere verdens religioner og
selv finde de manglende brikker? Det meste af hvad jeg ved om begge ting er ting som jeg selv har fundet på og lært mig som følge af at jeg er autodidakt ud i begge ting. Men min erfaring er, at jeg faktisk ganske ofte har ret indenfor disse to emner. Og alene derfor tillader jeg mig, at skrive som jeg gør.